Kinesiske biler demonstrerer høj sikkerhed
9.4.2025 11:01:33 CEST | FDM | Pressemeddelelse
Kinesiske bilmærker har for længst vist, at de laver nogle af de sikreste biler. I ny Euro NCAP-test demonstrerer de igen tårnhøj generel sikkerhed, og en svensk/kinesisk elbil opnår hidtil bedste karakter for sikkerheden for børn.

Xpeng, BYD, Hongqi, Geely. Antallet af nye kinesiske bilmærker, der ruller ind på det europæiske marked, synes lige så lang, som den kinesiske mur.
Men hvor kvaliteten af biler fra Riget i Midten tidligere var langt under niveau, forholder det sig anderledes i dag. Det gælder også bilernes sikkerhed, hvor de kinesiske bilproducenter for længst har vist, at de her ligger blandt de bedste.
Det ses også i årets anden Euro NCAP-test, hvor fem af syv biler er kinesiske, hvilket understreger den enorme udvikling af den kinesiske bilindustri. Bilmoden har de senere år gjort SUV’erne til de mest populære biler. Omkring halvdelen af alle solgte biler på globalt plan var sidste år en SUV. Det er derfor ingen tilfældighed, at seks af puljens biler også er i SUV-klassen.
Sikkerhedsmæssigt er der ikke mange fingre at sætte på rundens syv biler, der alle kører de maksimale fem stjerner i hus.
For danske bilkøbere er nogle af bilerne dog mere interessante end andre. Det gælder for eksempel den nye BYD Sealion 7, men også Cupra Terramar, der var en af finalisterne ved The Car of the Year 2025.
”De kinesiske bilproducenter har for længst vist, at de ikke går på kompromis med sikkerheden, og de europæiske konkurrenter skal derfor gøre sig umage, hvis de ikke vil blive kørt agterud af de nye bilmærker. Testens Audi og Cupra tager dog kampen op og opnår hver et flot resultat,” siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen og tilføjer:
”Testen viser også, at de nye elbiler i bund og grund har lettere ved at klare sig godt i sikkerhedstesten end biler med mere traditionel teknik. Det skyldes dels, at de ikke har en stor motor foran, som kan blive skubbet ind i kabinen, dels at det store batteri i bunden af bilen faktisk stabiliserer og beskytter bilen i tilfælde af en sidekollision.”
Bedst samlet set klarer den store Polestar 3 sig. Ikke mindst når det kommer til kollisionssikkerheden for store og især små passagerer, giver den svensk/kinesiske SUV resten af feltet baghjul.
”Den store Polestar 3 imponerer med en tårnhøj sikkerhed. Ikke mindst i kategorien barnesikkerhed, hvor den scorer det hidtil højeste resultat i en Euro NCAP-test. BYD Sealion 7 opnår ganske vist samme resultat, men ser man på det samlede resultat, er det få biler, der kan matche Polestar 3 i sikkerhed. Selv over for bløde medtrafikanter er der tale om en sikker bil. Det er meget flot,” siger Søren W. Rasmussen.
Testens biler:
- Audi A6: 5 Euro NCAP-stjerner (genberegning af Audi A5 2024)
- BYD Sealion 7: 5 Euro NCAP-stjerner
- Cupra Terramar: 5 Euro NCAP-stjerner
- Geely EX5: 5 Euro NCAP-stjerner
- Hongqi E-HS9: 5 Euro NCAP-stjerner
- Jaecoo 7: 5 Euro NCAP-stjerner
- Polestar 3: 5 Euro NCAP-stjerner
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder




Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Udsigt til nye bilafgifter skaber usikkerhed hos danskerne29.9.2026 12:38:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hæve afgiften på elbiler fra nytår. Det sker, kort før at regeringens egen ekspertgruppe kommer med deres bud på, hvordan fremtidens bilafgifter skal skrues sammen. Det skaber usikkerhed for de mange danskere, der overvejer at skifte til en ny elbil. FDM mener, at regeringen skal holde afgifterne i ro, indtil ekspertgruppen har fremlagt deres anbefalinger.
Kina-dæk dumper på stribe i ny test22.9.2026 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Kinesiske lavpris-vinterdæk dumper på stribe på dårlig sikkerhed i FDMs store test af vinterdæk. Kun halvdelen af testens 32 dæk kan anbefales.
Nye biler advarer selv om glemte børn i bilen16.9.2026 10:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere nye biler har nu systemer, som advarer fører og omgivelser, hvis der er efterladt børn i en parkeret bil. Systemerne indgår i Euro NCAP’s nye test af bilers sikkerhed og skal forhindre tragiske ulykker.
Disse fejl rykker vejhjælpen oftest ud til14.9.2026 12:19:17 CEST | Pressemeddelelse
Døde batterier og flade dæk er de hyppigste årsager til, at bilister må have vejhjælp, viser nye tal fra FDM Vejhjælp over bilernes 10 hyppigste fejl. Tallene viser samtidig, at behovet for vejhjælp ikke kun er et vinterfænomen.
Kommunale p-afgifter udløser stribevis af klager31.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor mange der klager over kommunernes p-afgifter – i flere kommuner klager bilisterne over mere end hver 10. p-afgift. Samlet havde landets kommuner i 2025 indtægter fra parkering på næsten 1,4 milliarder kroner. Det er ny rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum