Region Hovedstaden

Regionerne i Østdanmark rykker sammen om at sikre praktiserende læger til alle borgere

Del

Det fælles arbejde med at tiltrække og fastholde praktiserende læger på Sjælland og øerne er i gang på tværs af regionerne.

Med sundhedsreformen sammenlægges de to regioner fra 1. januar 2027, men allerede nu forsøger politikerne i de to regioner at løse nogle af de store udfordringer, der bl.a. er med at tiltrække praktiserende læger og få dem til at blive længst muligt, så alle borgere i Region Østdanmark har lige adgang til sundhed.

Regionsrådet i Region Sjælland har netop besluttet at etablere flere nye lægeklinikker rundt i Holbæk, Lejre, Næstved, Vordingborg og Roskilde kommuner. Derudover har regionen besluttet at etablere to licensklinikker i Vordingborg og Næstved. Regionen står for etablering og drift, mens lægen kan fokusere på patienterne.

Med både licensklinikker og nye regionsklinikker er der dermed udsigt til i alt 12 ekstra praktiserende læger i Region Sjælland.

Fælles rekruttering og fastholdelse

Udover en lang række tiltag i Region Sjælland med at hjælpe vordende praktiserende læger, har regionsrådet i Region Hovedstaden valgt at afsætte 5 mio. kr. til at understøtte rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger bredt i Region Østdanmark. Rekrutteringsfunktionen ’Min Almen Praksis’ udvides til også at dække Region Sjælland.

”Praktiserende læger er et fuldstændigt afgørende omdrejningspunkt i vores sundhedsvæsen, og vi vil gerne fjerne nogle af de barrierer, som læger oplever, når de går i overvejelse om at rykke ind i almen praksis. Vi samler kræfterne og udbreder de gode ideer sammen. Konkret har vi gode erfaringer med en håndholdt indsats, hvor man tager fat i hver enkelt læge – både for at rekruttere og for at få dem til at blive længere,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Lytter til de yngre læger

Regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) er glad for samarbejdet, og pointerer, at Sjælland har en række tilbud, som med fordel kunne samles under en tværregional rekrutteringsfunktion.

”I regionerne er vi dialog med Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) om, hvad der skal til, for at flere yngre læger kan se sig selv som praktiserende læger. Det arbejde vil vi gerne lægge ind i den funktion, for der er mange steder, vi skal sætte ind – først og fremmest med tidlig rekruttering, inden de unge læger har etableret sig med familie. Vi skal også gøre det attraktivt at blive længere i praksis og udskyde pensionen med nogle år,” siger Trine Birk Andersen.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye