Kulturel sammenhængskraft i fokus i nye podcastafsnit fra Kulturværftet
I en tid præget af uro, splittelse og desinformation er behovet for kulturel og åndelig sammenhængskraft større end nogensinde. Kulturværftet i Helsingør udgiver nu to nye episoder i podcasten Genlyd fra Kulturhuset, der netop undersøger, hvordan kulturhusene spiller en afgørende rolle som samlingspunkter både lokalt og på tværs af Norden.

Tæt på Helsingørs kulturliv
I episoden Genlyd fra Kulturhuset – Helsingør samler vi lokale kulturaktører til en samtale om, hvad der gør Helsingørs kulturhuse unikke. Udita Budda fra Bølgen, Michael Gyldendal fra Flynderupgård og Kenneth Friis Horsbrugh fra Kulturhus Nordvest fortæller om drømme, overraskelser og udfordringer ved at drive et kulturhus i Helsingør. Episoden er optaget med udsigt til Kronborg, kysten og byens kirketårne fra Kulturværftets Spisehus.
Nordisk perspektiv på fremtidens kulturhus
Episoden Genlyd fra Kulturhuset – Nordisk er optaget live på Sveriges kulturpolitiske konvent Folk och Kultur i Eskilstuna. Sammen med kulturledere fra bl.a. Stockholm, Skellefteå, Helsingborg og Helsingør diskuterer panelet, hvad der definerer et kulturhus i dag, og hvordan de kan udvikle sig frem mod 2075. Samtalen er modereret af Emma Laurén, og i panelet deltager Linda Beijer, kulturchef Kulturhuset Stadsteatern, Anna Jirstrand Sandlund, leder af Sara kulturhus, Karin Beckman, konserthuschef Vara Konserthus, Fredrik Öjbro, leder af Dunkers kulturhus, Pema Malmgren, kulturchef Skövde Kulturhus, samt Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Kulturen som kit i krisetider
Begge episoder understreger kulturhusenes vigtige rolle i samfundet som rum for dialog, fællesskab og kulturel forståelse – værdier, der er særligt afgørende i turbulente tider. Både den nære og den nordiske samtale er indlæg til en større samtale, som Kulturværftet bidrager til, om behovet for kulturel oprustning i tider med desinformation og fakenews.
Podcastene er tilgængelige nu
De to nye afsnit Genlyd fra Kulturhuset – Helsingør og Genlyd fra Kulturhuset – Nordisk er en del af serien Genlyd fra Kulturhuset og kan høres dér, hvor du plejer at lytte til podcasts eller her https://kuto.dk/lydsiden/#genlyd
Faktaboks
De danske kulturhuse er landets mest udbredte og borgernære kulturinstitution med ca. 16 mio. brugere om året og ca. 4.000 frivillige. I årtier har kulturhusene arbejdet med fællesskab, deltagelse og demokratiske processer. Kompetencer, der er hårdt brug for, hvis vi skal løse nogle af samfundets store udfordringer. Kulturværftet i Helsingør, Slagteriet i Holstebro, Godsbanen i Aarhus, Maltfabrikken i Ebeltoft, Kulturmaskinen i Odense, KU.BE på Frederiksberg og Spinderihallerne i Vejle har sammen skabt et partnerskab, som har til formål, at italesætte den omfattende værdiskabelse, som kulturhusene genererer i byer og lokalsamfund i hele Danmark. Læs mere om dette arbejde på Regionale Kulturcentre - Kulturværftet & Toldkammeret
Kontakter
Søs Krog VikkelsøeLeder af Kulturværftet
Tlf:41931140Tlf:41931140skv64@helsingor.dkKulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 10 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Kulturværftet huser 550.000 årligt besøgende og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftets KUTO Club præsenterer dansk stjerne-hiphop på havnefronten i Helsingør fredag 22. august 20256.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gør klar til stærke punchlines og højspændt musikalsk energiudladning på pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg fredag den 22. august, hvor nogle af Danmarks største hiphop-acts lige nu – TopGunn, Kundo m.fl. – giver koncert. Billetsalget starter fredag den 7. februar kl. 12.00 på kuto.dk
Vinterferie på Kulturværftet: Film, fusk, fortælleteater og fastelavnsboller23.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterferien står for døren, og på Kulturværftet har vi pakket programmet med masser af hyggelige, sjove og kreative oplevelser for små og store vinterferiefans.
Nyt sæsonprogram fra Kulturværftet for vinter/forår 20258.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kærlighedshistorier, køkkenhacks og klassikere i mere end én forstand: Nyt sæsonprogram fra Kulturværftet byder på masser af kulturoplevelser på tværs af genrer og generationer i vinteren og foråret 2025.
Kulturværftet præsenterer stor sommerkoncert på havnefronten i Helsingør lørdag 28. juni2.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg omdannes lørdag den 28. juni atter til en musikalsk sommerfest i stor skala, når nogle af Danmarks stjerneartister inden for pop, soul og hiphop giver koncert. På programmet er Lamin, Jada, Malte Ebert og Pil, som i en firdobbelt koncertaften kickstarter sommeren 2025. Billetsalget starter mandag den 2. december kl. 12.00 på kuto.dk
Tre kulturinstitutioner tager solsikken på og sætter fokus på inklusion og tilgængelighed for personer med usynlige handicap26.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. december tilslutter Museum Helsingør, Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet sig Solsikkeprogrammet. Det betyder, at personer med usynlige handicap kan bære Solsikken, hvis de ønsker at signalere til medarbejdere og øvrige gæster, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum