Tre kulturinstitutioner tager solsikken på og sætter fokus på inklusion og tilgængelighed for personer med usynlige handicap
26.11.2024 10:00:00 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Fra den 1. december tilslutter Museum Helsingør, Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet sig Solsikkeprogrammet. Det betyder, at personer med usynlige handicap kan bære Solsikken, hvis de ønsker at signalere til medarbejdere og øvrige gæster, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

For personer med usynlige handicap, som for eksempel hjerneskade, ADHD, angst, synsnedsættelse, PTSD, autisme, alzheimers mv. kan det være stressende eller belastende at være i ukendte omgivelser med mange mennesker omkring sig.
Disse personer med usynlige handicap vil kulturinstitutionerne gerne skabe nogle trygge rammer for, og derfor indføres nu Solsikkeprogrammet.
- ”Vi tror og håber, det giver en ekstra tryghed at vide, at alle kan komme ind i vores huse og få støtte, forståelse og måske lidt ekstra tid uanset handicap eller udfordringer. Vi har mange besøgende hver dag på både vores biblioteker og museer og her på Kulturværftet, og vi synes derfor, at det er vigtigt at vise, at vi er tilgængelige og inkluderende. Også selvom man har udfordringer, øjet ikke kan se. Så selvfølgelig skal vi være med i Solsikkeprogrammet,” lyder det samstemmende fra Sebastian Gyrst-Longsig Christensen, leder af Museum Helsingør, Birgitte Refbjerg Hansen, konstitueret bibliotekschef Helsingør Kommunes Biblioteker og Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Ved at blive en del af Solsikkeprogrammet bliver medarbejdere og frivillige på kulturinstitutionerne trænet, så de ved, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikkesnoren betyder, og hvordan man bedst møder en person, der har valgt at bære Solsikken. Desuden kan man få udleveret en solsikkesnor ved at henvende sig til personalet.
For at støtte op om Solsikkeprogrammet vil de tre kulturinstitutioner også kommunikere initiativet til alle gæster. Dette for at skabe en bred forståelse for, hvordan man som gæst kan medvirke til at skabe en mere inkluderende kulturoplevelse med plads til alle.
Solsikkesnoren kan bæres, når man ønsker at gøre sit usynlige handicap synligt. Det er helt frivilligt, om man ønsker at bære den. Det giver ingen særlige fordele at have Solsikkesnoren på. Man viser blot andre, at man kan have behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.
Solsikkesnoren udleveres uden spørgsmål fra billetsalget / informationen og på museets besøgssteder.
FAKTABOKS:
Hvad er Solsikken?
Solsikken er en enkel måde at vise, at du har et usynligt handicap eller diagnose – og at du måske har brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp i det offentlige rum generelt. Fra 1. december tilslutter Museum Helsingør, Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet sig Solsikkeprogrammet og du kan derfor få udleveret en solsikkesnor fra billetsalget / informationen og på museets besøgssteder.
Kontaktoplysninger: Hanne Lykke Andersen, Kommunikationsmedarbejder Helsingør Kommunes Biblioteker, E-mail; haand@helsbib.dk, tlf. 4186 9104
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder


Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 10 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Kulturværftet huser 550.000 årligt besøgende og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Knejpe Festival er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Fantasi, funk og fællesskab fylder efterårsferien på Kulturværftet29.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Når efterårsferien rammer Helsingør i uge 42, inviterer Kulturværftet til en uge fyldt med oplevelser for både børn, unge og voksne. Programmet spænder fra brocante-loppemarked og familieyoga til comedy, brætspil, eventyrlige væsenvandringer, danseworkshop og koncerter med både internationale stjerner og nye danske musiknavne.
Fra musikarv til nutidens hitlister: Kulturværftet offentliggør sommerkoncert 202728.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk musiks mest ikoniske navne får selskab af to nye publikumsfavoritter, når Kulturværftet inviterer til stor sommerkoncert på havnefronten lørdag den 19. juni 2027.
Ny besætning overtager roret på Knejpe Festival15.9.2026 11:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Det er igen tid til at hive trosserne ind, lægge kursen ud i efterårsstormen og lade Helsingørs knejper dirre af musik, historier og saltvand i øjenkrogen: 2. og 3. oktober er Knejpe Festival atter klar 2026 – og i år med nyt mandskab på broen.
Ny forpagter i Toldkammeret vil gøre Spisekammeret til hele Helsingørs mødested27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september får Kulturværftets kulturhus Toldkammeret ny caféforpagter. Det bliver Thomas Isaksen, der overtager driften af Spisekammeret. Ambitionen er at skabe et levende og uformelt mødested, hvor god mad, fællesskab og kultur går hånd i hånd.
Stor interesse fra unge kunsttalenter i Nordsjælland til Kulturværftets kunstuddannelse25.8.2026 13:12:55 CEST | Pressemeddelelse
I alt 12 nye elever er optaget på BGK Artlab, der netop har afsluttet årets optag på den treårige billedkunstneriske talentuddannelse på Kulturværftet. Interessen er dermed fortsat stor: Over 20 unge søgte optagelse i år, og 16 blev udvalgt til optagelsesprøven – et niveau, der afspejler en stigende interesse blandt unge for målrettede, kreative talentmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum