Vinterferie på Kulturværftet: Film, fusk, fortælleteater og fastelavnsboller
Vinterferien står for døren, og på Kulturværftet har vi pakket programmet med masser af hyggelige, sjove og kreative oplevelser for små og store vinterferiefans.

Teater for hele familien
Tag børnene i hånden og kom med på en munter tur i cirkus, når Helsingør Teater byder velkommen til forestillingen om en klovn, der ikke er som de fleste andre klovne. Forestillingen ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ (De Røde Heste + Teater Refleksion) er skabt efter Kim Fupz Aakesons charmerende børnebog af samme navn fra forlaget Gyldendal.
Tid & sted: 9. februar, kl. 10:00 + 11:30, Krydsfeltet. Varighed: 40 minutter. Alder: Fra 6 år
Film og fortælleteater for de mindste
På Biblioteket er der ’Film i Hulen’, fortælleteater, højtlæsning og teaterkoncert om Lille Tut fra Minisjang og bøgerne fra samme univers. I teaterkoncerten ’Lille Tut på eventyr’ kommer alle figurerne på besøg.
Tid & sted:
Teaterkoncert: Lille Tut på eventyr, 11. februar, kl. 11:00 - 11:45, Dækket. Alder: 1-4 år
Fortælleteater: Den dag Leopold blev ond, 11. februar, kl. 13:00 - 13:30, Hulen. Alder: 3-6 år
Torsdagsfilm i Hulen: 13. februar, 10:00-10:30+10:30-11:00, Hulen. Alder: 3-6 år
Højtlæsning: Wilma og far bager pandekager, 13. februar, kl. 13:00 - 13:45, Børnebiblioteket. Alder: 3-8 år.
Brætspil, ’fusk’ og fastelavnsboller
På Værftsmuseet kan man slippe kreativiteten løs og prøve kræfter med værktøj og materialer, ligesom de dygtige arbejdere gjorde på værftet i sin tid. I metalværkstedet kan man bl.a. præge sit navn på metal, forme en dekorativ uro til stuen eller lave sit helt eget design. Er man mere til spil og strategi inviterer Spil3000 indenfor til sjove, anderledes og helt nye brætspil, når der er brætspilssøndag i Vinterferien. På Fastelavnsbolle-fabrikken står den på en hyggelig og skør formiddag, hvor man kan samle og pynte sine egne lækre fastelavnsboller.
Metalværksted: 10.-14. februar, kl. 11-15. Værftsmuseet. Alder: Fra 6 – 100 år
Fastelavnsbolle-fabrikken: 11. februar, kl. 9.45-11,15, Toldkammeret. Alder: Fra 8 år
Brætspil: 9. & 16. februar, kl. 11- 16, Krydsfeltet
Se det samlede vinterferieprogram for Biblioteket, Museerne Helsingør, Helsingør Teater og Kulturværftet på www.kuto.dk/vinterferie
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 10 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Kulturværftet huser 550.000 årligt besøgende og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Helsingørs unge kunsttalenter fortolker en samtid i opbrud i kommende årsudstilling24.4.2025 09:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af de håndgribelige vidnesbyrd på, at Helsingør står stærkt som nykåret ungdomskommune, er når unge kunsttalenter fra Kulturværftets billedkunstneriske uddannelse, BGK Artlab, slår dørene for årets store årsudstilling. Udstillingen, der kan opleves fra den 9. maj til den 21. maj på Kulturværftet, har fået titlen Opbrud. Gennem billedkunst, design og arkitektur fortolker de unge kunstnere opbruddets og forandringens kraft.
Kulturel sammenhængskraft i fokus i nye podcastafsnit fra Kulturværftet7.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af uro, splittelse og desinformation er behovet for kulturel og åndelig sammenhængskraft større end nogensinde. Kulturværftet i Helsingør udgiver nu to nye episoder i podcasten Genlyd fra Kulturhuset, der netop undersøger, hvordan kulturhusene spiller en afgørende rolle som samlingspunkter både lokalt og på tværs af Norden.
Kulturværftets KUTO Club præsenterer dansk stjerne-hiphop på havnefronten i Helsingør fredag 22. august 20256.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gør klar til stærke punchlines og højspændt musikalsk energiudladning på pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg fredag den 22. august, hvor nogle af Danmarks største hiphop-acts lige nu – TopGunn, Kundo m.fl. – giver koncert. Billetsalget starter fredag den 7. februar kl. 12.00 på kuto.dk
Nyt sæsonprogram fra Kulturværftet for vinter/forår 20258.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kærlighedshistorier, køkkenhacks og klassikere i mere end én forstand: Nyt sæsonprogram fra Kulturværftet byder på masser af kulturoplevelser på tværs af genrer og generationer i vinteren og foråret 2025.
Kulturværftet præsenterer stor sommerkoncert på havnefronten i Helsingør lørdag 28. juni2.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg omdannes lørdag den 28. juni atter til en musikalsk sommerfest i stor skala, når nogle af Danmarks stjerneartister inden for pop, soul og hiphop giver koncert. På programmet er Lamin, Jada, Malte Ebert og Pil, som i en firdobbelt koncertaften kickstarter sommeren 2025. Billetsalget starter mandag den 2. december kl. 12.00 på kuto.dk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum