Kulturværftets KUTO Club præsenterer dansk stjerne-hiphop på havnefronten i Helsingør fredag 22. august 2025
6.2.2025 10:00:00 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Gør klar til stærke punchlines og højspændt musikalsk energiudladning på pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg fredag den 22. august, hvor nogle af Danmarks største hiphop-acts lige nu – TopGunn, Kundo m.fl. – giver koncert. Billetsalget starter fredag den 7. februar kl. 12.00 på kuto.dk

”Vi har på Kulturværftet de seneste år haft den store glæde af at engagere nye generationer af koncertgæster i vores koncert- og kulturprogram. Det har vi gjort i tæt samarbejde med elever fra regionale ungdomsuddannelser, bl.a. UNORD. Det har bl.a. resulteret i store koncerter med nogle af de mest lysende og markante artister på den danske hiphop, pop- og r’n’b-scene. TopGunn og Kundo er stærke stemmer på denne scene med noget på hjerte, og så ligger de højt på ønskelisten hos mange yngre koncertgæster”, udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
TopGunn
TopGunn er en artist, hvis ambitionsniveau kun er blevet større med årene, hvorfor han også gang på gang dominerer de danske hitlister. Han har efterhånden været en fast bestanddel af den danske musikscene siden slutningen af 00’erne som en essentiel del af den danske dancehall-scene og siden som producer og pladeselskabsejer af det toneangivende CHEFF Records. I 2013 bragede han selv ind på hitlisterne med gennembrudshittet, Tilbud, og siden har hans eget katalog rundet mere end 165 millioner streams – bare på Spotify. Gennem årene har TopGunn været en vigtig figur i dansk hiphop altid på udkig efter det nye og har featured navne som Medina, Citybois, Benjamin Hav, Branco, Fouli og senest på mega-hittet, God Pige med Danser Med Piger.
Kundo
Den unge talentfulde rapper fra Vejle debuterede i starten af 2023 med singlen 7100, som blev taget godt imod og bl.a. tilføjet til P3’s rotation samme uge. Kundos musik har både den traditionelle raps kant og tunge beats, der sammen med en mere poppet og melodisk side skaber et lækkert helhedsbillede og i dén grad viser, hvad Kundo står for. I live-sammenhænge har man kunnet opleve Kundo ved flere lejligheder bl.a. på SPOT Festival i Aarhus, Roskilde Festival, Aia Sound og på Smukfest. Kundo har allerede spillet flere udsolgte koncerter, senest i København, hvor han udsolgte Lille VEGA flere uger før koncerten.
Flere navne offentliggøres løbende på kuto.dk.
FAKTABOKSE
Tid, sted og billetter
Tid: Fredag den 22. august, kl. 20.00-23.00. Pladsen åbner kl. 17.30
Sted: Havnefronten ved Kulturværftet, Allegade 2 i Helsingør
Billetter: Kan købes til 195 kr. på kuto.dk fra fredag den 7. februar kl. 12.00.
Om KUTO Club
Koncerten er en del af KUTO Club på Kulturværftet. Og hvad er så det? Hvis man krydser natklub med koncertformatet og med tanke på gæsterne og festen, så har man KUTO Club - et format udviklet på Kulturværftet og målrettet gæster i alderen 15-25 år. Programmet, som præsenteres i KUTO Club, varierer fra intime koncertoplevelser til de helt store musikalske brag som på havnefronten fredag den 22. august. Fællesnævneren for det program, som løber hele året, er at man i KUTO Club kommer til at opleve tidens musik blandet med visuelle greb og en fed fest.
Regionalt spillested
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Sommerkoncerterne i Kulturhavn Kronborg på Helsingørs havnefront er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 10 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Kulturværftet huser 550.000 årligt besøgende og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Punkfans fra hele verden mødes i Helsingør25.3.2026 11:39:53 CET | Pressemeddelelse
Øresund farves denim, når Turbojugend Öresund – Happy Ports den 17.–18. april igen folder sig ud på begge sider af sundet. Og det er ikke kun de karakteristiske denimjakker, der vender tilbage. Det gør også en særlig stemning, hvor Helsingør og Helsingborg i fællesskab fungerer som et lille kulturelt kredsløb: to byer, én weekend, samme puls, der banker for punkrock.
Ny udstilling viser Helsingør gennem børn og unges øjne12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Helsingørs 600-års købstadsjubilæum inviterer Kulturværftets Billedskole til fernisering på udstillingen Aftryk af Byen fredag den 10. april på Kulturværftet. Her præsenterer byens børn og unge deres egne fortolkninger af Helsingør – skabt med aftryk fra byens mange overflader og skjulte detaljer.
Fra kabel til koncert – ny podcast tager dig med bagom Kulturværftets største sommerkoncert9.3.2026 11:49:24 CET | Pressemeddelelse
I en ny episode af podcastserien Genlyd fra Kulturhuset inviterer Kulturværftet ind i maskinrummet – dér hvor kabler rulles ud, walkierne summer, foodtruckene tændes, og frivillige, teknikere, produktions- og kommunikationsfolk arbejder sammen om målet: at skabe den store sommerkoncert på havnefronten i Helsingør, som hvert år samler tusinder af koncertgæster på tværs af generationer.
The Robert Cray Band til Kulturværftet 28. maj – blues, soul og guitarautoritet i verdensklasse24.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den femdobbelte Grammyvinder Robert Cray har gennem mere end fem årtier været en af de mest markante skikkelser på den internationale bluesscene. Med en signaturlyd, der ubesværet forener blues, soul, R&B og en vokal, som musikere og anmeldere fremhæver som en af genrens stærkeste, bliver det en særlig aften, når The Robert Cray Band rammer Store Scene på Kulturværftet torsdag den 28. maj.
Öresundsbalen förenar Danmark och Sverige på dansgolvet i Helsingör23.2.2026 09:50:47 CET | Pressemeddelelse
Lördagen den 14 mars väntar ett sällsynt dansk-svenskt möte i Helsingör. Då går nämligen Öresundsballet av stapeln – en dansk-svensk tillställning där folkdansens levande arv vecklar ut sig i ett nutida och öppet format. Bakom kvällen står Kulturværftet och Nordisk Dans – en rörelse som på några få år har vuxit och som idag samlar både nya och erfarna dansare, från Helsingör till Helsingfors.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

