Bæredygtig plantebeskyttelse er vigtigt for fremtidens landbrug
4.4.2025 10:49:16 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Hvordan brødføder vi en voksende verdensbefolkning uden at skade miljøet? Spørgsmålet er mere presserende end nogensinde. Svaret kan ligge i ny forskning fra EU H2020-projektet SUPPORT, der har udviklet en ny ramme for bæredygtig plantebeskyttelse. Med bidrag fra forskere på Aarhus Universitet og andre europæiske institutioner kaster projektet lys over, hvordan landmænds beslutningsprocesser og politiske tiltag kan transformere landbruget.

EU's medlemslande har i henhold til ”Farm to Fork” strategien forpligtet sig til at reducere pesticidforbruget med 50 % inden 2030 – en ambitiøs målsætning, der kræver radikale ændringer i praksis. Men overgangen til bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder er sjældent let. For at hjælpe landmændene på vej har forskere fra blandt andet ETH Zürich og Aarhus Universitet udviklet et framework, der kombinerer agronomiske og økonomiske perspektiver. Målet er at skabe en dybere forståelse af, hvad der motiverer landmænd, og hvordan politiske beslutninger bedst kan understøtte dem.
Sådan fungerer det nye framework
SUPPORT-frameworket bygger på omfattende litteraturstudier og empiriske analyser og er udviklet med tre centrale fokusområder:
- Indikatorer for anvendelse: Hvordan måler vi succes? Ikke kun ved antallet af landmænd, der skifter til bæredygtige metoder, men ved de faktiske miljø- og sundhedsmæssige effekter, der opnås.
- Adfærdsfaktorer: Hvilke sociale, økonomiske og psykologiske faktorer driver landmænd til at vælge – eller fravælge – bæredygtige metoder?
- Metoder til politikanalyse: Hvordan kan vi bedre forudsige hvilke politiske tiltag, der vil skabe den største forandring?
Fire vigtige skridt mod en bæredygtig fremtid
Forskerne har identificeret fire nøglefaktorer, der kan styrke udviklingen af fremtidens politikker og praksis:
- Helhedsorienterede løsninger: Bæredygtig plantebeskyttelse kræver ofte en kombination af metoder, såsom biologisk bekæmpelse, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og resistente sorter. Politikker bør afspejle denne kompleksitet.
- Effektbaserede indikatorer: Frem for at fokusere på hvor mange, der bruger en metode, bør vi måle effekten – f.eks. reduktion af risici ved pesticidanvendelsen.
- Adfærdsmæssige indsigter: Landmænds valg påvirkes af faktorer som risikovillighed, tidspres og sociale netværk. Disse skal medtænkes i fremtidens tiltag.
- Forbedrede analyseværktøjer: Nye metoder skal tage højde for komplekse beslutningsprocesser og levere mere præcise vurderinger af politiske initiativer.
En ny tilgang til politik og praksis
Forskerne bag SUPPORT opfordrer til en holistisk tilgang, der involverer alle aktører i fødevarekæden – fra landmænd til forbrugere. Økonomiske incitamenter som subsidier kan gøre bæredygtige valg mere attraktive, mens nudging kan lette overgangen. Samtidig kræves der bedre overvågning, databaser og indikatorer, der kan dokumentere de reelle fordele ved bæredygtige metoder. Forskerne i projektet oplever en meget stor bevågenhed omkring projektets resultater fra EU Kommissionen.
Fra forskning til handling
SUPPORT’s arbejde viser, hvordan videnskabelige indsigter kan omdannes til praktiske løsninger, der styrker både miljøet og landmændenes økonomi. Ved at sætte fokus på effekter og menneskelige faktorer bliver det muligt at udforme politikker, der understøtter en grønnere og mere bæredygtig fremtid for landbruget.
| PUNKTER | INDHOLD OG FORMÅL |
| Akademiske samarbejdspartnere | ETH Zürich, Wageningen University & Research, Julius Kühn-Institut, Aarhus University, Leibniz-Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF), , Institute of Agricultural and Fisheries Research (ILVO Belgium), , and. Agricultural University of Athens, HAR-PIB Plant Breeding and Acclimatization Institute og Council for Agricultural Research and Economics (CREA) |
| Ekstern finansiering | Forskning blev udført som en del af projektet SUPPORT (Supporting Uptake Integrated Pest Management and Low-Risk Pesticide Use), finansieret af Den Europæiske Unions (EU) Horizon Europe forsknings- og innovationsprogram under bevillingsaftale nr. 101084527, https://he-support.eu/. |
| Interessekonflikt | Ingen |
| Link til videnskabelig artikel | Publikationen “Towards sustainable crop protection in agriculture: A frameworkfor research and policy” er udgivet i tidsskriftet Agricultural Systems. Den er skrevet af Robert Finger, Jaap Sok, Emmanuel Ahovi, Sharmin Akter, Johan Bremmer, Silke Dachbrodt-Saaydeh, Carolien de Lauwere, Cordelia Kreft, Per Kudsk, Fatima Lambarraa-Lehnhardt, Chloe McCallum, Alfons Oude Lansink, Erwin Wauters, and Niklas Möhring. |
| Kontaktdata | Professor Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 22283382 eller mail: per.kudsk@agro.au.dk |
Nøgleord
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkPer KudskProfessorInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:22283382per.kudsk@agro.au.dkLinks
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Når AI kan overtage professorens arbejde, hvad skal vi så selv lære?5.11.2026 09:20:16 CET | Pressemeddelelse
En specialestuderende fik hjælp af kunstig intelligens og endte med at give den anerkendte biologiprofessor Rasmus Ejrnæs en faglig lærestreg, så han nu tvivler på fremtiden for sin egen ekspertise. Men på Aarhus Universitet arbejder forskere på en anden vej: AI skal ikke bare løse vores opgaver. Den skal gøre os dygtigere til at løse dem selv.
En eksplosion, der ændrede atmosfæren i årevis3.11.2026 14:53:53 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aarhus Universitet afslører et overraskende samspil mellem vanddamp og svovlpartikler efter det voldsomme Hunga-vulkanudbrud i 2022. Opdagelsen giver forskerne en bedre forståelse af, hvordan vulkanudbrud påvirker atmosfæren og klimaet.
EU pesticide risk assessors question whether growing complexity leads to better environmental protection28.10.2026 12:40:27 CET | Press release
A new European study involving 114 regulatory professionals from 25 countries highlights concerns about the growing complexity of EU pesticide risk assessments and their ability to reflect real-world environmental conditions. The authors call for stronger collaboration and more targeted approaches to improve both environmental protection and regulatory efficiency.
Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere26.10.2026 18:23:19 CET | Pressemeddelelse
På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed. Det gør dem interessante for alt fra cyberkriminelle til fremmede stater, forklarer professor i cybersikkerhed.
30 års forskning i lattergas har lagt fundamentet for de næste skridt26.10.2026 11:29:35 CET | Pressemeddelelse
På 30 år er forskerne blevet langt bedre til at måle udledningen af lattergas, forstå de mikrobielle processer bag og modellere, hvordan kvælstof bevæger sig gennem landbrugssystemet. I en ny artikel i Global Change Biology gør en international forskergruppe status over udviklingen – og ser på, hvordan den viden kan danne grundlag for de næste skridt i kvælstofforskningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum