Nyt 54 megawatt elektrolyseanlæg skriver verdenshistorie
BASF har taget et nyt skridt mod at reducere CO₂-aftrykket fra sin produktion med opstarten af det, der bliver Tysklands største elektrolyseanlæg. Integrationen af teknologien i et kemisk produktionsmiljø er den første i verden.

Efter en byggeperiode på omkring to år blev anlægget officielt indviet den 17. marts med besøg af Rheinland-Pfalz statsminister for klimabeskyttelse, miljø, energi og mobilitet Katrin Eder og Udo Philipp, statssekretær i det tyske forbundsministerium for økonomiske anliggender og klimaindsats.
Anlægget, der er udviklet i samarbejde med Siemens Energy, har en kapacitet til at producere op til 8.000 ton grøn brint årligt. Brinten genereres ved elektrolyse, der spalter vand i oxygen og brint ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energikilder og kan dermed erstatte fossilt baseret brint.
Brinten skal primært anvendes som råmateriale i produktionen af kemikalier som ammoniak, methanol og vitaminer. Produktionen kan levere op til ét ton brint i timen til fabrikken og forventes at reducere den årlige udledning af CO₂ med op til 72.000 ton CO₂. Systemet består af 72 PEM-stakke, den såkaldte protonbyttermembran-teknologi (PEM), hvor stakkene er de moduler, hvori selve elektrolyseprocessen foregår.
Integrationen af teknologien i det eksisterende kemiske anlæg er ifølge BASF en verdensnyhed, idet brintproduktionen her er direkte koblet op på fabrikkens procesinfrastruktur.
– Med dette projekt får vi både praktisk erfaring med drift og integration af elektrolyse i stor skala og mulighed for at tilbyde vores kunder produkter med lavere CO₂-aftryk. Det er et vigtigt skridt i transformationen af vores hovedfabrik i Ludwigshafen, udtaler Katja Scharpwinkel, medlem af BASF’s direktion og ansvarlig for sitet i Ludwigshafen.
Projektet har modtaget betydelig støtte fra både den føderale tyske regering og delstatsmyndighederne i Rheinland-Pfalz, som hermed bakker op om elektrolyse som en vigtig teknologi i industriens omstilling mod klimaneutralitet.
Anlægget har en effekt på 54 megawatt og er integreret direkte i det kemiske produktionsmiljø på virksomhedens hovedsæde i Ludwigshafen.
Billeder




Vedhæftede filer
BASF A/S
Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi ønsker at være den foretrukne kemivirksomhed, der muliggør vores kunders grønne omstilling. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og socialt ansvar. Omkring 112.000 medarbejdere i BASF-gruppen bidrager til vores kunders succes i næsten alle sektorer og næsten alle lande i verden. Vores portefølje omfatter segmenterne Chemicals, Materials, Industrial Solutions og Nutrition & Care; vores selvstændige forretninger er samlet i segmenterne Surface Technologies og Agricultural Solutions. BASF genererede et salg på 65,3 milliarder euro i 2024. Læs mere på www.basf.com.

Følg pressemeddelelser fra BASF A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BASF A/S
Bilfarvekoncept fra BASF høster innovationspris12.11.2024 10:34:00 CET | Pressemeddelelse
BASF’s bilfarvekoncept EFFLORESCENCE er nu blevet anerkendt med Red Dot Award: Design Concept, en af verdens mest prestigefyldte konkurrencer, der hylder produktinnovation.
Inderskal af genanvendt plast i KASK sikkerhedshjelme har et 90 procent lavere CO2-aftryk7.11.2024 10:35:28 CET | Pressemeddelelse
KASK og BASF er gået sammen om en hjelm, der kombinerer høj sikkerhed med genanvendelse af plast. Det sker ved at erstatte de fossile råmaterialer i hjelmens inderskal med materiale fra kemisk genanvendt plastaffald.
ROUTING er temaet for BASF's farvetrends til bilindustrien 2024/2522.10.2024 11:06:50 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år skaber BASF Coatings en ny farvekollektion for at inspirere bildesignere over hele verden. Farvetendenserne for 2024/25 har temaet ROUTING, som er inspireret af kommunikationsteknologi, hvor farverne domineres af rød, sort, metallic og meget mere.
Landbrugets udledning af drivhusgasser kan reduceres med op til 30 procent10.10.2024 10:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Markforsøg med forskellige dyrkningsstrategier, der skal reducere landbrugets klimapåvirkning, viser, at det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser med op til 30 procent for nøgleafgrøder.
BASF præsenterer køreplan for bæredygtig plast24.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BASF's Performance Materials-division præsenterer en strategisk køreplan for at nå CO2-neutralitet inden 2050, hvilket placerer BASF i spidsen for den nødvendige bæredygtige transformation inden for plast.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum