BASF A/S

Landbrugets udledning af drivhusgasser kan reduceres med op til 30 procent

Del

Markforsøg med forskellige dyrkningsstrategier, der skal reducere landbrugets klimapåvirkning, viser, at det er muligt at reducere udledningen af ​​drivhusgasser med op til 30 procent for nøgleafgrøder.

I en netop offentliggjort rapport præsenterer BASF de første resultater fra flerårige markforsøg. Resultaterne viser, at det er muligt at reducere udledningen af ​​drivhusgasser i landbruget med op til 30 procent i forhold til de mest anvendte standardmetoder. For at reducere udledningen kræver det skræddersyede og klimasmarte dyrkningsmetoder, der varierer afhængigt af den specifikke afgrøde og geografi.

Forsøgene blev udført i forskellige lande og med afgrøder som hvede, majs, raps, ris og soja. Resultaterne fra 2021 til 2023 viser, at der ikke findes én enkelt løsning, der kan reducere landbrugets negative aftryk på klimaet. I stedet er der brug for en kombination af flere forskellige tiltag, produkter og teknologier, der til sammen kan reducere udledningen af drivhusgasser.

Eksempler på vellykkede metoder er: Optimeret brug af kunstgødning med digitale værktøjer og nitrogenstabilisatorer samt brug af højtydende sorter.

”Klimaforandringerne er i gang. Dyrkningsmetoderne i landbruget skal tilpasses for at reducere udledningen af drivhusgasser, men uden at det påvirker udbyttet negativt. Den viden, vi får fra vores feltforsøg, bidrager til vores Global Carbon Farming Program. På den måde kan vi støtte landmændene i at arbejde med de metoder, der kan mindske det negative aftryk på klima og natur,” siger Marko Grozdanovic, Senior Vice President Global Marketing hos BASF Agricultural Solutions.

Forsøgene viser også de udfordringer, som landmændene står over for, når de skal reducere udledningen af ​​drivhusgasser. Det kan være ugunstige vejrforhold eller den udfordring, der ligger i at indføre nye metoder uden samtidig at påvirke udbyttet negativt. Derfor fortsætter BASF også med at teste flere metoder i marken som en del af projektet Global Carbon Farming Trials. Formålet er at finde løsninger, der er praktiske, videnskabeligt funderede og underbyggede med data til landmænd over hele verden.

Du finder mere information og hele rapporten her.

Kontakter

Billeder

BASF A/S

Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. Mere end 112.000 ansatte i BASF Group arbejder for at bidrage til vores kunders succes. Vores kunder finder man i næsten alle brancher og lande over hele verden. Vores produktportefølje er opdelt i seks segmenter: Chemicals, Materials, Industrial Solutions, Surface Technologies, Nutrition & Care og Agricultural Solutions. I 2023 havde BASF en omsætning på EUR 68,9 milliarder. Læs mere på www.basf.dk.

BASFs kontor i København

Følg pressemeddelelser fra BASF A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BASF A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye