Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
Bliver det et ja? Eller bliver det et nej?
Det skal HK Handels medlemmer i de kommende uger være med til at afgøre, når urafstemningen for de nye overenskomster skydes i gang i dag.
I alt 9 overenskomster er siden februar blevet forhandlet på plads af HK Handel, men selvom det har været nogle svære forhandlinger, er formand for HK Handel Mette Høgh godt tilfreds med resultaterne:
"Det er nogle stærke overenskomster, som virkelig tilgodeser de ansatte og deres arbejdsliv. Vi har indfriet vores medlemmers ønske om at få hævet mindstelønnen, ligesom vi også har sikret dem en højere pension. Derudover har vi også fået indført mere fleksibilitet i form af de udvidede muligheder for brug af fritvalgskontoen. Så alt i alt er der rigtig meget godt at hente i de nye overenskomster, og derfor vil jeg også klart anbefale mine medlemmer at stemme ja", siger Mette Høgh.
Medlemmerne har nu helt frem til 8. april mulighed for at stemme enten ja eller nej til de indgåede overenskomstaftaler. Hvis de bliver stemt igennem, vil de nye overenskomster omfatte over 200.000 medarbejdere, der arbejder inden for butik, lager og kontor.
Ved sidste urafstemning i 2023 slog stemmeprocenten rekord. Hele 61,4 procent af HK Handels medlemmer havde valgt at stemme. Heraf havde 91,6 procent af dem stemt ja.
"Mit største ønske er, at så mange af mine medlemmer som overhovedet muligt gør brug af deres ret til medbestemmelse og stemmer om overenskomsterne. Det er nemlig medlemmerne, der skal arbejde under de nye løn- og arbejdsvilkår, og derfor er det også vigtigt, at vi ved om, der er opbakning til de aftaler, vi har indgået", siger Mette Høgh.
Disse overenskomster skal der stemmes om:
- Butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver
- Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service med Dansk Erhverv Arbejdsgiver
- Butiksoverenskomsten med DIO II
- Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service med DIO II
- Servicestationsoverenskomsten med Drivkraft Danmark
- Kontor- og lageroverenskomsten med Drivkraft Danmark
- Scandlines Catering overenskomsten med HORESTA
- HK HANDEL og Danske Slagtermestre
- Overenskomsten for Mode og tekstil
Kontakter
Mille RedanzPressemedarbejderHK Handel
Tlf:31796395mille.redanz@hk.dkHK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Ny overenskomst for 11.000 butiksansatte på plads4.3.2025 15:28:53 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Industri er netop blevet enige om en ny treårig butiksoverenskomst. Med den nye aftale er der både udsigt til lønstigninger og mere fleksibilitet i arbejdslivet for de 11.000 ansatte, der er omfattet af overenskomsten.
Ny overenskomst sikrer solide lønstigninger til 180.000 butiksansatte21.2.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har netop indgået en ny treårig overenskomst på butiksområdet. Den nye aftale sikrer flere penge i lønposen og giver de ansatte større fleksibilitet.
Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte skydes i gang i weekenden14.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omkring 180.000 butiksansatte skal i weekenden have forhandlet nye løn- og arbejdsvilkår på plads. Ved forhandlingsbordet sidder parterne HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
HK Handel: Det er skuffende, at man nu tillader lydovervågning i butikker23.1.2025 13:31:31 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der giver mulighed for brug af lydovervågning i landets butikker. Det er dybt bekymrende, at man ikke har taget højde for medarbejdernes tarv i den sag, lyder kritikken fra HK Handel.
Butiksansatte i mindre byer kan tabe stort med nyt lukkelovsudspil21.10.2024 15:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver markant sværere for de butiksansatte uden for de større byer at få arbejdsliv og fritid til at hænge sammen, hvis regeringens nye forslag om en yderligere liberalisering af lukkeloven bliver en realitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum