Usikkerhed kan forstærke følelsen af smerte

Når vi ved et uheld rører ved noget velkendt, som for eksempel en varm pande, ved vores hjerne allerede, hvilken følelse den kan forvente, og hvor ondt det kan gøre. Men hvis du havde bind for øjnene og ikke vidste, at du rørte ved en varm pande, ville smerten føles mere intens – selvom panden ikke var varm nok til at skade dig. Et nyt studie fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet viser, at det, at man ikke ved, hvad man kan forvente, ændrer, hvordan hjernen fortolker smerte, hvilket får smerten til at føles værre, selv når der ikke er nogen reel fare.

I studiet designede forskerne et eksperiment, hvor deltagerne skulle forudsige, om de ville opleve en varm eller kold fornemmelse på deres underarm. Men nogle gange blev de udsat for både varme og kolde stimuli samtidig, hvilket udløste en følelse af brændende smerte – et gådefuldt fænomen kendt som den termiske grillillusion, forklarer Francesca Fardo, lektor på Aarhus Universitet.

“Tidligere forskning har vist, at vores forventninger former den måde, vi oplever smerte på. I dette studie ønskede vi at finde ud af, om usikkerhed i forhold til disse forventninger, eller når hjernen ikke har en klar forudsigelse, også kunne øge smerten. Ved at udnytte det mærkværdige fænomen kaldet den termiske grillillusion kunne vi vise, at selv når der ikke er nogen risiko for skade, får det os på en eller anden måde til at føle en ret stærk smerte, når vi ikke ved, hvad vi kan forvente.”

Kan ændre, hvordan vi håndterer smerte

I studiet kombinerede forskerne avanceret hjernebilleddannelse med computermodellering hos 300 deltagere. Dette gjorde det muligt for dem at se, hvordan usikkerhedsreaktionerne er knyttet til specifikke dele af hjernen.

“Vores resultater viser, at usikkerhed, og ikke kun forventning, spiller en vigtig rolle, når det kommer til smerte. Tidligere forskning i placebo- og nocebo-effekter har vist, at en forventning om lindring kan reducere smerten, mens en forventning om skade kan forværre smerten. Vores resultater tilføjer et nyt lag: Når hjernen er usikker på, hvad den kan forvente, og støder på tvetydige signaler, vælger den at være på den sikre side og intensiverer smerten mere end nødvendigt,” forklarer Francesca Fardo.

Og det kan have indflydelse på, hvordan vi behandler smerte og ængstelige patienter.

“På kort sigt kan disse resultater hjælpe smerteforskere med bedre at forstå, hvordan disse processer fungerer, og de kan også bidrage til at vejlede sundhedspersonale i, hvordan de bedre kan skræddersy strategier til smertehåndtering, for eksempel ved at give klarere information eller sætte præcise forventninger, så patienterne føler sig mindre usikre på, hvad der kommer til at ske,” siger hun.

Francesca Fardo sigter nu mod at gentage studiet med mennesker, der lider af kroniske smerter, og undersøge, om psykologiske faktorer som depression og angst også spiller en rolle i forhold til, hvordan vi opfatter smerte.

Bag om forskningsresultatet:
 

• Studietype: Grundforskning
• Samarbejdspartnere: Professor Micah Allen and the Embodied Computation Group, med Professor Chris Mathys på Aarhus Universitet.
• Finansiering: Supported by the European Research Council and the Lundbeck Foundation.
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adq0261
  
  

Kontakt:

Francesca Fardo, lektor
Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet
E-mail: Francesca@cfin.au.dk