Den danske selskabsskat er i den lave ende i OECD
17.3.2025 06:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Danske virksomheder betaler relativt lidt i selskabsskat sammenlignet med en lang række lande i OECD, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den danske selskabsskat er på niveau med de andre nordiske landes, mens den danske konkurrenceevne er den tredjebedste i verden.

SKAT
21 lande i OECD har højere selskabsskat end Danmark. Satsen på 22 procent er på niveau med Norge og tæt på de andre nordiske lande.
Også målt på effektive skattesatser ligger Danmark lavt. Den effektive gennemsnitlige selskabsskattesats er for eksempel 20,4 procent i Danmark. Det er en 24. plads af 38 OECD-lande.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra OECD.
"Danmarks selskabsskat ligger i den lave ende af OECD og er på niveau med de andre nordiske lande, som også er små, åbne økonomier,” siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Både Lars Løkke Rasmussen, Dansk Industri og Dansk Erhverv har på det seneste foreslået at sænke selskabsskatten.
”Flere aktører vil sænke den danske selskabsskat. Ofte lyder argumentet, at der er brug for at forbedre konkurrenceevnen. Men den danske konkurrenceevne er blandt de højeste i verden. Samtidig er overskuddet på betalingsbalancen historisk stort, og det danske velstandsniveau tårnhøjt,” siger Frederik Olsen.
Danmark har den bedste konkurrenceevne i EU ifølge den seneste opgørelse fra IMD World Competitiveness Center – og den tredjebedste konkurrenceevne blandt 67 undersøgte lande i hele verden.
”Det er svært at se, at konkurrenceevne skulle være et godt argument for at sænke selskabsskatten,” siger Frederik Olsen.
”Når Danmark er et af de mest konkurrencedygtige lande i verden, skyldes det ikke skattesystemet, men vores sunde og fleksible arbejdsmarked med kompetente lønmodtagere og erhvervsdrivende. Det er mere oplagt at pege på vores veluddannede arbejdsstyrke som katalysator for konkurrenceevnen,” siger Frederik Olsen.
Selskabsskattelempelser koster penge for statskassen, hvis man følger gængse regneprincipper. De skal derfor finansieres gennem gæld, andre skatteindtægter, besparelser eller andre reformer for at kompensere for det tabte provenu.
Analysens hovedkonklusioner
- Standardselskabsskattesatsen i Danmark ligger på 22 procent ligesom i Norge. Satsen er kun marginalt højere end i Schweiz, Finland, Sverige og Island. Blandt vesteuropæiske lande har kun Irland en markant lavere selskabsskat på 12,5 procent.
- Også målt på den effektive gennemsnitlige skattesats er Danmark med 20,4 procent blandt lande med et lavt skattetryk på virksomheder. Effektive skattesatser giver et mere komplet billede af skatten på virksomheders overskud end standardskattesatsen, da de effektive skattesatser tager højde for fradrag og nedslag fra standardsatsen.
- Det danske niveau for selskabsskat giver danske virksomheder en konkurrencefordel, mens lempelser af selskabsskat er dyre og ulighedsskabende. Den Internationale Valutafond (IMF) anbefaler sine medlemslande at øge selskabsskatten.
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum