Ny overenskomst indgået for HK’ere hos maskinhandlere

Del

HK Privat og DM-Arbejdsgiver har sat underskrifter på en ny 3-årig overenskomstaftale.

Mere på fritvalgskontoen, højere arbejdsgiverbidrag til pension og flere rettigheder til at holde fri, når privatlivet kræver det.

Det er nogle af hovedelementerne i en ny overenskomst, som HK Privat og DM-Arbejdsgiver har indgået. DM-Arbejdsgiver er en arbejdsgiverforening for primært medlemmer af brancheforeningen Dansk Maskinhandlerforening.

Aftalen er 3-årig og omfatter HK’ere, der typisk arbejder med administration, økonomi og salg og udlejning af maskiner, som bruges i landbruget og entreprenør- og anlægsbranchen.

- Målet for HK Privat har været at skaffe medlemmerne pæne stigninger, der kan ses på lønsedlen, og at sikre dem flere muligheder for fleksibilitet i arbejdslivet. Derfor er vi tilfredse med, hvor vi er landet, siger advokat hos HK Privat, Barbara Lauridsen, der har været med til at forhandle aftalen.

Overenskomsten er en minimallønsoverenskomst, hvilket vil sige, at der udover de centralt aftalte forbedringer er årlige lokale lønforhandlinger, hvor der enten individuelt eller kollektivt kan forhandles mere hjem i lønposen.

Den nye overenskomst indeholder blandt andet:

  • Stigninger i minimallønnen på samlet 1723,55 kr. om måneden i overenskomstperioden og samlet stigning på 10,5 procent på forskudttidstillæg i overenskomstperioden.

  • Fra i år hæves arbejdsgivers indbetaling til pension med 1 procentpoint. Stigningen kan ikke modregnes, hvis man lokalt allerede har en høj pensionsindbetaling.

  • Arbejdsgivers indbetaling til frivalgskontoen hæves med 2 procentpoint i overenskomstperioden. Fra 9 til 10 procent i 2026 og igen fra 10 til 11 procent i 2027.

  • Ret til at anvende fritvalgsmidler til barnets 3. sygedag, børnebørnsomsorgsdage og ledsagelse af nærtstående til bl.a. hospitalsbesøg.

  • Stigninger i elevlønnen på samlet 11 procent i overenskomstperioden.

  • Vederlag på 9000 kr. årligt til arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af HK Privat.

  • Ret til 2 uger mere med fuld løn under barsel. Ugerne er til fri fordeling blandt forældrene.

Nøgleord

Kontakter

Links

HK Privat

HK Privat er HK Danmarks største sektor med 90.000 medlemmer.

Følg pressemeddelelser fra HK Privat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Privat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye