
Se listen: Så lang tid tager det at få en byggetilladelse i din kommune
Selvom ventetiden på en byggetilladelse er blevet kortere, er der stadig store kommunale forskelle, viser en ny analyse fra DI Byggeri.

Ventetiden på en byggetilladelse er blevet kortere, viser en ny analyse fra DI Byggeri. Men de kommunale forskelle er stadig store. Hurtigst går det i Vallensbæk Kommune, hvor man i gennemsnit bruger tre dage på at give en byggetilladelse, mens det tager længst tid i Slagelse Kommune med 250 dage. Og forklaringen skal formentligt findes et andet sted, end mange tror.
- Det er selvfølgelig godt, at den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse er blevet kortere. Men det, der fortsat slår mig, er de ret markante kommunale forskelle, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri og fortsætter:
- Man skulle umiddelbart tro, at de lange sagsbehandlingstider er afhængige af, hvor mange byggesager der er i en kommune, men det er altså ikke tilfældet. Det falder altså i øjnene, når en mellemstor kommune bruger fire gange så lang tid på at behandle byggesager som Københavns Kommune, hvor de har markant flere sager, siger han.
Sagens kompleksitet har stor betydning for sagsbehandlingstiden. Men enorme dokumentationskrav, som både ansøgerne og kommunernes byggesagsbehandlere skal forholde sig til, spiller også en stor rolle i behandlingstiden.
- Der er kommet bunkevis af nye dokumentationskrav til nye byggerier, og det er klart, at det tager tid at tygge sig igennem. Men det er jo noget alle kommuner skal forholde sig til, og derfor må man også forvente, at kommuner af cirka samme størrelse vil have nogenlunde samme sagsbehandlingstid, men det er altså ikke tilfældet. Det tyder altså på, at mange kommuner har et kraftigt forbedringspotentiale, siger Rasmus Brandt Lassen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Vedhæftede filer
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Danske Tegl bliver en del af DI Byggeri5.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Tegl flytter fra 1. august 2025 foreningens sekretariatsbetjening til DI Byggeri. Foreningens nuværende administrerende direktør, Gitte Krusholm Nielsen benytter - efter snart 10 år på posten - anledningen til at søge nye udfordringer. Gitte Krusholm Nielsen fortsætter på posten frem til 1. august.
Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk
Se listen: Så meget skal der renoveres i Sydjylland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Også i Sydjylland venter der en stor opgave, viser en spritny analyse fra Dansk Industri.
Se listen: Så meget skal der renoveres på Sjælland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Og også på Sjælland venter der en stor opgave, viser en ny analyse en fra Dansk Industri.
Se listen: Så meget skal der renoveres i Nordjylland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Og også i Nordjylland venter der en stor opgave, viser en ny analyse en fra Dansk Industri.