
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse
9.3.2026 14:11:03 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Har du planer om at bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Kalundborg, Kommune skal du muligvis væbne dig med lidt tålmodighed. Det samme gælder i Greve og Køge kommuner, der alle har en ventetid tæt på 200 dage.
Ventetiderne i Kalundborg, Køge og Greve er så lange, at de alle får en plads i top ti over kommuner, som har de længste ventetider i hele landet. Det viser tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Særligt i kommuner som Kalundborg, Greve og Køge ser vi fortsat alt for høje ventetider på byggetilladelser. Det gør det svært for virksomheder og borgere at planlægge og gennemføre deres byggeprojekter. Vi opfordrer derfor til, at der bliver sat ekstra ind for at få sagsbehandlingstiden nedbragt, siger udvalgsleder for DI Byggeri Sjælland og Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen.
Til gengæld har Solrød, Vordingborg og Faxe kommuner en hurtig sagsbehandlingstid på henholdsvis 14, 22 og 30 dage.
- Solrød, Vordingborg og Faxe kommuner viser, at det er muligt at behandle byggesager hurtigt og effektivt. Det giver både borgere og virksomheder bedre muligheder for at komme i gang, og vi håber, at disse positive eksempler vil inspirere andre kommuner til at arbejde i samme retning, siger Jesper Toftebjerg Andersen fra DI Byggeri Sjælland og Lolland-Falster.
Imponerende ser det ud i Slagelse Kommune, hvor sagsbehandlingstiden er styrtdykket fra 250 dage til nu kun 5 dage. Omvendt er sagsbehandlingstiderne i Greve og Køge kommuner stødt stigende. I Køge er ventetiden steget fra 79 dage til 181 dage, mens ventetiden i Greve er steget fra 98 til 193 dage. Også i Kalundborg er sagsbehandlingstiden stedet fra gennemsnitligt 124 dage til 194 dage og er dermed områdets højdespringer.
- Det er meget positivt, at ventetiden i Slagelse Kommune er faldet så markant. Det vidner om, at der kan skabes store forbedringer, når der er fokus på at optimere sagsbehandlingen. Samtidig ser vi nogle store stigninger i ventetiden i andre kommuner, hvilket minder os om, at der fortsat er et betydeligt behov for forbedringer, siger Jesper Toftebjerg Andersen, udvalgsleder for DI Byggeri Sjælland og Lolland-Falster.
Se hvor lang ventetiden er i din kommune her
Kontakter
Udvalgsleder for DI Byggeri Sjælland og Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen, telefon 55 72 75 21
Presseansvarlig hos DI Byggeri Daniel Mølgaard Jensen, telefon 28 44 72 79
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Danmarks længste ventetid på byggetilladelser findes i Frederikssund9.3.2026 14:08:35 CET | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Frederikssund Kommune ligger på i gennemsnit 200 dage, er ventetiden i Allerød Kommune på kun 19 dage. I hele otte kommuner i Nordsjælland falder ventetiden, men flere steder er den fortsat alt for lang, mener DI Byggeri Nordsjælland
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Midt- og Vestjylland9.3.2026 14:05:55 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Ikast-Brande Kommune skal man i gennemsnit vente 94 dage på tilladelse, mens man i Struer Kommune kun skal vente 22 dage. I fire kommuner i Midt- og Vestjylland falder ventetiden, mens den stiger i fire kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.