
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland
9.3.2026 14:19:01 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Har du planer om at bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Samsø Kommune skal du muligvis væbne dig med lidt tålmodighed. Det samme gælder i Silkeborg, Horsens og Hedensted kommuner, hvor du i gennemsnit skal vente i henholdsvis 65, 60 og 57 dage på at få en byggesag godkendt.
Det viser tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Når ventetiden på en byggetilladelse ligger på over 60 dage, som vi ser i flere østjyske kommuner, kan det være en udfordring for både private bygherrer og virksomheder. Det er vigtigt, at vi sammen fortsætter arbejdet for at skabe så smidige og effektive processer som muligt, så flere hurtigt kan komme i gang med deres byggeprojekter, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Østjylland, Niels Præstkær Jørgensen.
Til gengæld glider sagsbehandlingen bedre i Odder, Aarhus og Skanderborg Kommuner, hvor det i gennemsnit tager 5, 18 og 21 dage at få godkendt en byggesag.
Resultaterne viser, at kun to kommuner i Østjylland har opnået en lavere sagsbehandlingstid, mens ventetiden stiger i ni kommuner. For eksempel er ventetiden i Samsø Kommune steget til 84 dage fra 58 dage året før, og i Silkeborg Kommune tager det nu i gennemsnit 65 dage at få en sag godkendt, hvor det tog 45 dage året før. Samlet set er den gennemsnitlige ventetid i de østjyske kommuner steget småt med 4 dage.
- Den kommunale byggesagsbehandling har stor betydning for både virksomheder og borgere i Østjylland og derfor er det vigtigt, at kommunerne gør sagsbehandlingen så effektiv som muligt. Derfor har vi naturligvis opmærksomhed på, at sagsbehandlingstiden stiger i ni ud af elleve kommuner i vores område. siger Niels Præstkær Jørgensen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Østjylland.
Heldigvis går det den rigtige vej i Norddjurs og Randers kommuner, hvor den gennemsnitlige ventetid ventetiden er faldet er fadet med 29 og 5 dage sammenlignet med året før. Dermed er de to kommuner med til at give Østjylland et løft.
- Det er meget glædeligt at se den positive udvikling i Norddjurs og Randers kommuner, hvor ventetiden på byggetilladelser er faldet. Det viser, at en fokuseret indsats afspejler sig i konkrete resultater, og det er med til at styrke udviklingen i hele Østjylland, siger, Niels Præstkær Jørgensen, DI Byggeri Østjylland.
Se hvor lang ventetiden er i din kommune her
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Byggeri Østjylland, Niels Præstkær Jørgensen, telefon 40 19 43 09
Presseansvarlig hos DI Byggeri Daniel Mølgaard Jensen, telefon 28 44 72 79
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.