Vi svigter fortsat havet – politikerne bør åbne værktøjskassen for godt havmiljø

De planlagte kvælstofreduktioner er for små og for usikre til, at danskerne kan begynde at glæde sig til et klart og levende hav efter årtier med iltsvind og et døende havmiljø. Selv med trepartsaftalen giver den danske vandmiljøindsats kun 50 pct. chance for, at havet kommer i god økologisk tilstand, og det kan samtidigt tage årtier før det sker, fremhæver en ny rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling.

“Trepartsaftalen er et stort skridt fremad, men man bør åbent erkende, at den ikke sikrer havmiljøet til fulde. Det skyldes bl.a., at de kvælstofmål, regeringen opererer med, er ude af trit med virkeligheden. Et af hovedformålene med treparten var et opgør med landbrugets kvælstofudledning og en genoplivning af det nødlidende hav. Det når man ikke i mål med, med den indsats der er lagt for dagen,” siger Niklas Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Kvælstofudledningerne kommer især fra landbruget, som står for 89 pct. af samfundets udledning til havet. Reduktionerne besluttes ud fra, hvor meget kvælstof et vandområde kan tåle, hvis god økologisk tilstand skal opnås. Jo større reduktion, desto større sikkerhed for at opnå målet.

Selv med de rette tiltag, kan det dog stadig tage årtier, før økosystemerne er genskabt. Efter omfattende næringsstofudledninger igennem flere årtier har store mængder af næringsstoffer nemlig lagret sig på havbunden. Disse lagre frigives over tid og påvirker tilstanden. Men jo mere vi reducerer udledningen, desto hurtigere udtømmes disse ophobninger.

Et højere mål og akut-tiltag er nødvendigt

Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at et indsatsbehov på minimum 20.000 tons er nødvendigt for at sikre tempo og sikkerhed for at genskabe et sundt havmiljø. Imens er trepartens indsatsbehov fastsat til 13.780 tons. Forskellen skyldes bl.a. at regeringen beregner kvælstofudledning for lavt, samt at der medtages en såkaldt baseline-effekt, hvor man forventer, at kvælstofudledningen vil falde af sig selv frem mod 2027. Selvom man har medregnet baseline siden 2013, har effekten ikke afspejlet sig i kvælstoftallene. Kvælstofudledningen er nemlig ikke faldet siden 2010.

”Vi har behov for at hæve barren, hvis vi reelt gerne vil redde havet. Samtidigt er vores hav i så ringe en forfatning, at der er behov for akut hjælp. Vi har ikke løst iltsvindsproblemerne med en aftaletekst, og havet kan ikke vente længere på kvælstofreduktioner. Derfor bør man iværksætte akut-tiltag med nedsat kvælstofnorm og dyrkningsfrie bufferzoner gældende i 2026. Disse tiltag kan så skrues på i samspil med den kommende målrettede regulering fra 2027, og i takt med at arealudtagningen realiseres,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Politikerne bør anvende flere værktøjer

Rådet for Grøn Omstilling præsenterer en værktøjskasse med en række tiltag, som kan supplere kvælstofhammeren, som den nye målrettede regulering ofte kaldes, og som politikerne bør tage med i betragtningen, når fremtidig regulering af næringsstoffer skal fastlægges.

I værktøjskassen ligger blandt andet en anbefaling om at hæve målet for omlægning af landbrugsjord til skov og natur til mindst 600.000 hektar. Derudover bør politikerne bl.a. se på, at drænede lavbundsjorder ikke bør modtage støtte, muligheder for afgifter på kvælstof og fosfor, skærpede fosforlofter samt at styrke økologi og agro-økologiske tiltag.

”Politikerne bør åbne værktøjskassen som et supplement til trepartsaftalen, så der kommer større sikkerhed og højere tempo på vejen mod et sundt hav. Vi skal reducere næringsstofbelastningen nu, og vi skal gøre det i et retvisende omfang, så Danmark med stor sikkerhed og inden for en overskuelig fremtid igen får et rent hav med velfungerende økosystemer,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer hos Rådet for Grøn Omstilling.