Bilers vokseværk kan fjerne 10.000 p-pladser i København
24.6.2026 09:39:49 CEST | Rådet for Grøn Omstilling | Pressemeddelelse
- Nye biler bliver 1,2 cm længere hvert år, viser ny analyse
- København kan miste op mod 10.000 parkeringspladser som følge af bilernes voksende størrelse
- Tendensen mod stadig større biler kan føre til 400 flere trafikdræbte om året i 2040 sammenlignet med et scenarie med mindre biler
- I 2040 kan 40 % flere gående børn blive dræbt i trafikulykker sammenlignet med et scenarie med mindre biler

Europæiske byer står over for en hidtil uset trussel mod byens rum, fordi tendensen mod store SUV'er risikerer at fjerne et stort antal parkeringspladser. Ifølge en ny rapport, som i dag offentliggøres af T&E og Clean Cities, vil alle byer miste mellem 8,5 % og 14 % af deres parkeringspladser på gaden inden 2040, hvis størrelsen på nye biler fortsætter med at vokse uden begrænsninger.
Undersøgelsen analyserer den vedvarende vækst i størrelsen på nyregistrerede biler på tværs af alle centrale dimensioner og sammenligner udviklingen med et scenarie, hvor politiske tiltag hjælper med at bringe størrelsen på nye biler tilbage til 2015-niveauet. Uden indgriben vil længere og bredere biler markant reducere antallet af køretøjer, der kan parkeres langs gaderne.
Som følge af bilernes voksende størrelse kan København miste op mod 10.000 parkeringspladser på gaden inden 2040. Til sammenligning forventes London at miste mellem 72.000 og 118.000 parkeringspladser på gaden inden 2040. Berlin står over for tilsvarende tab på mellem 71.000 og 117.000 pladser, mens Rom kan miste mellem 58.000 og 95.000 pladser. Der forventes også betydelige reduktioner i Madrid (op til 41.000 pladser), Warszawa (op til 17.000 pladser) og Paris (op til 12.000 pladser).
Mere end 1 cm længere hvert år
Den gennemsnitlige længde på nyregistrerede biler stiger med 1,2 cm om året, viser rapporten, som har analyseret udviklingen siden år 2000. Bilernes samlede højde stiger samtidig med 0,5 cm om året. Tidligere undersøgelser har vist, at nye biler også i gennemsnit bliver 0,5 cm bredere om året, mens højden på motorhjelmen stiger med 0,5 cm årligt.
T&E peger på, at bilproducenterne på trods af mindre familier og færre personer i hver bil i gennemsnit er gået væk fra produktionen af små biler for i stedet at opnå højere fortjeneste på større køretøjer.
Lucien Mathieu, fra T&E, siger:
"Bilproducenterne har forfulgt en strategi, hvor større og mere profitable køretøjer prioriteres frem for mindre modeller. Efter 25 års uafbrudt vækst domineres vores veje i stigende grad af enorme SUV'er, som udgør en fysisk fare for alle andre. Resultatet er, at byer og kommuner presses til at gøre parkeringspladser større og derefter ofre offentligt rum for at erstatte de tabte parkeringspladser."
400 flere trafikdræbte om året
Analysen viser også, at den fortsatte vækst i bilernes størrelse vil få alvorlige konsekvenser for trafiksikkerheden, på trods af EU's Vision Zero-mål om ingen trafikdræbte i 2050.
Rapporten forudser et voksende antal dødsfald blandt sårbare trafikanter – fodgængere, cyklister, motorcyklister og knallertførere – hvor forskellen i 2040 vil være 400 ekstra dødsfald årligt under den nuværende udvikling sammenlignet med et scenarie med mindre biler.
Sammenlignet med et scenarie med mindre biler vil den nuværende udvikling betyde yderligere 2.500 dødsfald blandt voksne og 79 dødsfald blandt børn på Europas veje i perioden 2026-2040.
Hvis udviklingen fortsætter, kan 40 % flere gående børn blive dræbt i trafikulykker i 2040 sammenlignet med et scenarie med mindre biler. De stigende motorhjelmhøjder, som forventes at nå et gennemsnit på 86,2 cm i 2040, udgør en særlig risiko for børn. Mens voksne fodgængere typisk rammes på overkrop eller vitale organer ved påkørsel, har børn større risiko for at blive ramt i hovedet eller brystkassen.
Jeppe Juul, Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling, siger:
"Større biler betyder større fare på vores veje, især for børn og fodgængere. Men denne udvikling er ikke uundgåelig; Derfor er det er på tide, at vi i EU fastsætter regler for den maksimale grænser for størrelsen på nye biler.."
Presserende behov for regulering, der fremmer mindre biler
For at imødegå truslerne mod byrum og trafiksikkerhed opfordrer T&E og Clean Cities til hurtige politiske ændringer, der kan flytte det europæiske bilmarked mod sikrere, mere effektive og mere kompakte bilmodeller:
- Et loft over motorhjelmhøjden på 85 cm og en maksimal bilbredde på 192 cm for nye typegodkendelser fra 2033 og alle nye biler solgt fra 2036.
- Nationale afgiftsreformer, hvor registreringsafgifter og løbende bilafgifter aktivt modvirker køb af overdimensionerede køretøjer.
- Strammere køretøjsstandarder, hvor Euro NCAP hurtigst muligt opdaterer sine testprotokoller, så synligheden af små børn fra førersædet indgår.
- Kommunale tiltag, hvor parkeringsafgifter og lokale skatter i højere grad baseres på køretøjernes størrelse og vægt.
- Større støtte til små elbiler (ikke længere end 4,2 meter) i forbindelse med revisionen af EU's CO₂-regler for biler.
Note
Sikkerhedsanalysen sammenligner biler med lave og høje kølerhjelme, som har samme niveau af teknologi til at undgå ulykker. Forskningen viser, at en bil med lav motorhjelm alt andet lige udgør en mindre risiko for andre trafikanter end en SUV med høj motorhjelm.
Om T&E, Clean Cities og Rådet for Grøn Omstilling
T&E er Europas førende organisation for ren transport og energi. Visionen er et transport- og energisystem uden udledninger, som er økonomisk overkommeligt, cirkulært og har minimale konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet.
Clean Cities er en europæisk koalition af mere end 150 NGO'er og græsrodsorganisationer, som arbejder for at skabe opbakning til byer, der fremmer aktiv, delt og elektrisk mobilitet.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO)er en dansk miljøorganisation, der blandt andet arbejder for en hurtig grøn omstilling af transportsektoren. RGO er medlem af Transport & Environment.
Kontakter
Jeppe JuulTransportpolitisk chefRådet for Grøn Omstilling
Tlf:33181948jeppe@rgo.dkBilleder
Links
Om os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Ny grøn regering starter godt!2.6.2026 19:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Præsentationen af regeringsgrundlaget for den nye regering vækker glæde hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling. Der kalder regeringen ’den grønneste vi har haft.
Bred alliance advarer: EU-forslag kan svække beskyttelsen af dansk miljø, drikkevand og sundhed1.6.2026 13:41:13 CEST | Pressemeddelelse
En række danske organisationer opfordrer regeringen til at afvise centrale dele af et nyt EU-forslag, der kan holde farlige pesticider længere på markedet og begrænse Danmarks mulighed for at beskytte borgere og miljø
Løsning i sigte for forurenede havnebyer: Sæt strøm til færgerne10.3.2026 09:10:17 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af Europas færger kan skifte fra diesel til elektricitet inden for det næste årti og samtidig forblive økonomisk konkurrencedygtige. Danske færgeruter er blandt de mest klimatunge i Europa
Ny organisation skal fremme bæredygtig brug af selvkørende teknologi i Danmark19.2.2026 09:44:57 CET | Pressemeddelelse
En ny organisation, Strategisk Alliance for Autonom Mobilitet - SAAM Danmark, har set dagens lys. Organisationen der skal fremme bæredygtig brug af selvkørende teknologi er stiftet af miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling og virksomheden Holo, der har arbejdet med selvkørende teknologi siden 2016.
EU svækker klimaregulering efter pres fra EU's bilindustri16.12.2025 18:00:38 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forslag foreslår EU-Kommissionen at sænke hastigheden i den grønne omstilling af vejtransporten og sløjfer udfasningen af nye fossilbiler i 2035. Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er stærkt skuffet og bekymret for EU's evne til at nå sine klimamål og for bilindustriens mulighed for at klare sig i den globale konkurrence.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

