Bred alliance advarer: EU-forslag kan svække beskyttelsen af dansk miljø, drikkevand og sundhed
1.6.2026 13:41:13 CEST | Rådet for Grøn Omstilling | Pressemeddelelse
En række danske organisationer opfordrer regeringen til at afvise centrale dele af et nyt EU-forslag, der kan holde farlige pesticider længere på markedet og begrænse Danmarks mulighed for at beskytte borgere og miljø
Et kommende forslag fra Europa-Kommissionen om fødevare- og fodersikkerhed risikerer markant at svække EU’s pesticidregler. Det advarer en bred kreds af danske organisationer i et nyt fælles brev til regeringen.
Organisationerne vurderer, at forslaget kan få vidtrækkende konsekvenser for folkesundheden, forbrugersikkerheden, naturen og beskyttelsen af det danske drikkevand, som har været et centralt emne under den danske valgkamp.
“Dette forslag er ikke en forenkling, men en svækkelse af EU’s pesticidlovgivning, og det begrænser Danmarks mulighed for at reagere på ny viden. Det er et skridt i den forkerte retning, både for miljø, sundheden og for vores drikkevand,” siger Emilie Ellesøe, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.
Kan fastholde farlige pesticider på markedet
Organisationerne advarer om, at forslaget vil svække centrale elementer i EU’s pesticidregulering ved at:
- pesticider i praksis kan godkendes uden tidsbegrænsning
- fjerne kravet om løbende revurdering af pesticiders aktivstoffer
- begrænse medlemsstaternes mulighed for at inddrage ny viden
- pesticider med dokumenterede risici kan forblive på markedet i længere tid
- bruge uklare definitioner og udvide undtagelser
Konsekvenser for miljø, drikkevand og forbrugere
Samlet set vurderes forslaget at svække forsigtighedsprincippet og reducere beskyttelsen af miljø, grundvand og folkesundhed.
”Vi er nødt til at ty til et forsigtighedsprincip og forebygge, at flere sprøjtemidler, nitrat og andre forureningskilder finder vej til vores drikkevand” siger Jesper Fisker, Administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse
Den manglende revurdering og begrænsning af ny viden kan betyde, at skadelige stoffer forbliver i miljøet længere og øger risikoen for forurening af jord og grundvand. Organisationerne advarer om, at forslaget går imod EU’s egne mål om at reducere pesticidforbruget og beskytte vandmiljøet.
“Det vil være en katastrofe for beskyttelsen af det grundvand, vi indvinder til at drikke, ikke at kunne forbyde sprøjtemidler og kemikalier. Godkendelsesordningen er på ingen måde en garanti, fordi ny viden og mere forfinede teknikker konstant ændrer status vedr. de stoffer, man anvender. Alene sidste år forbød staten 33 pesticider, der viste sig at gå i grundvandet, men som ellers havde været gennem godkendelsessystemet,” siger Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA, vandselskabernes brancheorganisation.
Samtidig kritiseres det, at forslaget fastholder en dobbeltstandard, hvor pesticidrester, der ikke er tilladt i EU, fortsat kan forekomme i importerede fødevarer.
Opfordrer regeringen til at sige fra
Organisationerne opfordrer regeringen til klart at modsætte sig de dele af forslaget, der svækker pesticidlovgivningen, når det behandles i EU, og i stedet at arbejde for stærkere lovgivning og bæredygtige alternativer som økologi og agroøkologi.
Bag brevet står organisationerne Rådet for Grøn Omstilling, Danske Vandværker, Forbrugerrådet Tænk, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen Regenerativt Jordbrug, Frie Bønder - Levende Land, Greenpeace, Økologisk Landsforening, DANVA, Dansk Ornitologisk Forening og WWF Verdensnaturfonden
Brevet er sendt til de fungerende Miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke (S), Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), Indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V) og Europaminister Marie Bjerre (V). Brevet kan læses her.
Nøgleord
Kontakter
Emilie Ellesøe NielsenRådgiver, fødevarer og bioressourcer, Rådet for Grøn Omstilling
Tlf:+45 41114142emilie@rgo.dkChristian EgeSeniorkonsulentRådet for Grøn Omstilling
Tlf:2858 0698christian@rgo.dkOm os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Bilers vokseværk kan fjerne 10.000 p-pladser i København24.6.2026 09:39:49 CEST | Pressemeddelelse
Nye biler bliver 1,2 cm længere hvert år, viser ny analyse København kan miste op mod 10.000 parkeringspladser som følge af bilernes voksende størrelse Tendensen mod stadig større biler kan føre til 400 flere trafikdræbte om året i 2040 sammenlignet med et scenarie med mindre biler I 2040 kan 40 % flere gående børn blive dræbt i trafikulykker sammenlignet med et scenarie med mindre biler
Ny grøn regering starter godt!2.6.2026 19:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Præsentationen af regeringsgrundlaget for den nye regering vækker glæde hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling. Der kalder regeringen ’den grønneste vi har haft.
Løsning i sigte for forurenede havnebyer: Sæt strøm til færgerne10.3.2026 09:10:17 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af Europas færger kan skifte fra diesel til elektricitet inden for det næste årti og samtidig forblive økonomisk konkurrencedygtige. Danske færgeruter er blandt de mest klimatunge i Europa
Ny organisation skal fremme bæredygtig brug af selvkørende teknologi i Danmark19.2.2026 09:44:57 CET | Pressemeddelelse
En ny organisation, Strategisk Alliance for Autonom Mobilitet - SAAM Danmark, har set dagens lys. Organisationen der skal fremme bæredygtig brug af selvkørende teknologi er stiftet af miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling og virksomheden Holo, der har arbejdet med selvkørende teknologi siden 2016.
EU svækker klimaregulering efter pres fra EU's bilindustri16.12.2025 18:00:38 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forslag foreslår EU-Kommissionen at sænke hastigheden i den grønne omstilling af vejtransporten og sløjfer udfasningen af nye fossilbiler i 2035. Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er stærkt skuffet og bekymret for EU's evne til at nå sine klimamål og for bilindustriens mulighed for at klare sig i den globale konkurrence.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum