Femern Bælt-tunnelen kan give livet i havet nye muligheder
Ny kyststrækning ved byggeriet af Danmarks største infrastrukturprojekt har potentiale til at efterlade naturen rigere i visse områder, end før byggeriet gik i gang.

Europæisk ål, atlantisk torsk og marsvin. Det er blot nogle af de marine arter, der lever i havet langs Lollands sydkyst, men som er i tilbagegang. Byggeriet af Femern Bælttunnelen, som Sund & Bælt anligger, kan vise sig at give dyre- og plantelivet bedre betingelser. For de nye ydermoler og stensætninger langs kysten, som byggeriet giver, er en mangelvare i de danske farvande, som naturen har stor glæde af. De nye stensætninger fungerer som en slags undersøiske revstrukturer med både leve-, yngle og skjulesteder til dyrelivet.
Derfor samarbejder Sund & Bælt med den danske rådgivningsvirksomhed DHI A/S, der over en længere periode har indsamlet videomateriale og analyseret vandprøver taget tæt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Det har de gjort som en del af et marint overvågningsprogram, der er tilknyttet byggeriet, for at blive klogere på arternes udvikling.
For at skabe et præcist billede af biodiversiteten i området benytter DHI en avanceret metode til at analysere DNA-spor i havvandet. Metoden kaldes eDNA og fordelen ved den er, at en enkelt vandprøve indikerer, hvilke dyr der lever i området. Det giver et mere nuanceret billede af, hvordan livet i havet ser ud langs kysterne, da metoden også opfanger arter, der er svære at finde ved traditionel overvågning, fordi de sjældent viser sig eller er fåtallige.
Det er ikke kun Sund & Bælt og DHI, der ønsker at blive klogere på området. Studerende fra DTU og RUC bruger undersøgelsens resultater til forskning inden for eDNA, og dermed bidrager dataindsamlingen allerede til vidensdeling.
Sund & Bælt udvider nu undersøgelsen til også at omfatte en ny kyststrækning, hvor det opgravede materiale fra tunnelrenden til Femern Bælt-tunnelen er genanvendt til en stor landvinding. Konkret er syv kilometer kystlinje flyttet cirka 500 meter længere ud i vandet, og der er anlagt nye stendiger. Konstruktionerne skaber nye levesteder i havet, som har potentiale til at øge biodiversiteten i området.
Tænketanken Hav ser det som en oplagt mulighed at skabe nye levesteder for en bred vifte af marine dyr og planter helt tæt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Det fortæller Søren Laurentius Nielsen, der er faglig programchef hos Tænketanken Hav, som har fokus på at øge kendskabet til det danske havmiljø.
”I Tænketanken Hav vurderer vi, at forslaget til at monitorere habitaters påvirkning ved udbygningen af Femern-forbindelsen er fagligt velunderbygget og på flere måder anbefalelsesværdigt. Effektovervågning er en oplagt mulighed for at skabe viden og fokus på, hvordan biodiversiteten vender tilbage og indtager de nye levesteder, der opstår i forbindelse med menneskeskabte marine infrastrukturprojekter”, udtaler Søren Laurentius Nielsen.
DHI og Sund & Bælt vil følge udviklingen af de nye levesteder nøje både før og efter byggeriet af Femern Bælt-tunnelen for at afdække, hvorvidt det menneskeskabte kystområde bidrager positivt til havmiljøet og den blå biodiversitet i området.
”Vi er meget tilfredse med de foreløbige resultater og ser frem til at fortsætte overvågningen af dyrelivet i havet. Det er afgørende for at sikre, at Femern-projektet bidrager positivt til det marine miljø og blå biodiversitet,” siger Lars Hansen, der er projektleder i Sund & Bælts Miljøteam.
Resultaterne forventes klar til foråret 2025 og vil herefter blive brugt som baseline for fremtidige overvågninger.
Kontakter
Louise RasmussenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+ 45 51 37 79 22lora@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND12.6.2025 14:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Sund & Bælt inviterer til borgermøder om Østlig Ringvej28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt afholder borgermøde i Kastrup og på Østerbro om arbejdet med den igangværende miljøkonsekvensvurdering af Østlig Ringvej.
Vedligehold påvirker trafikken på Storebæltsbroen i næste uge27.5.2025 15:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 2. juni til onsdag d. 4 juni udføres der vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
6000 truede haletudser har fået nyt hjem på Sprogø23.5.2025 12:58:37 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt er gået sammen med Zoologisk Have København om at styrke bestanden af den truede paddeart grønbroget tudse. For nogle uger siden blev der indsamlet æg på den gamle del af Sprogø, der under de bedste betingelser i ZOO har udviklet sig til tusindvis af haletudser, som nu er blevet sat ud på den menneskeskabte del af øen.
Sund & Bælt udbyder opgave med anlæg af overhalingsspor på jernbane i København21.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har besluttet, at der skal anlægges overhalingsspor ved Kalvebod i København for at øge kapaciteten til gavn for passager- og godstrafik på jernbanen. Sund & Bælt udbyder nu første del af opgaven som en totalentreprise på op mod 330 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum