Guldborgsund Kommune støtter sommeraktiviteter på Kajen
Til sommer vil Kajen Nord på havnen i Nykøbing Falster igen fyldes af hygge, foodtrucks og musik. Økonomiudvalget har bevilliget kr. 200.000 til Vores Nykøbing, som skal stå for musik og events. Initiativet skal være med til at gøre havneområdet levende med masser af aktiviteter og besøgende.

Kajen Nord, som ligger på Sandgade i den nordlige ende af havnen, åbner denne sommer op for endnu en sæson med hygge på kajkanten, musik og events. Beslutningen kommer fra Økonomiudvalget som netop har bevilliget kr. 200.000 til Vores Nykøbing, der skal stå for aktiviteterne. Formålet er at støtte op om Nykøbing Falster som handelsby, og samtidig vænne borgere og besøgende til at se havnen som en del af byen, og nyde at være tæt på vandet.
”Kajen er blevet et hyggeligt sted, hvor man kan hænge ud og mødes med familie og venner, og måske høre noget musik på en sommeraften. Hele havneområdet bliver over de næste mange år udviklet med masser af grønne områder, og muligheder for aktiviteter på vand og på land. Med Kajen starter vi lidt i det små, og giver mulighed for allerede nu at komme tæt på vandet” siger borgmester Simon Hansen.
Ud over at skabe aktiviteter på en del af havneområdet, skal initiativet også bruges til at teste forskellige såkaldte ”way-finding”-tiltag. Way-finding er en strategisk brug af design, der skal guide og lede mennesker i en bestemt retning, og understøtte at havnen er et sted man går hen, når man besøger byen. Erfaringerne skal bruges i arbejdet med udviklingen af hele havneområdet, og være med til at styrke at midtby og havneområdet bindes sammen.
Det er vigtigt, at de lokale erhvervsdrivende ikke skal konkurrere om kunderne, men at der i højere grad skal arbejdes for at flytte kunderne rundt i byen. Det er netop det flow, som Vores Nykøbing gerne vil bygge videre på og styrke endnu mere ved at få endnu en sæson på Kajen.
"Vi glæder os til at arrangere en række spændende events og koncerter på Kajen igen i år. Vi oplevende en god sammenhæng mellem aktiviteterne på Torvet, og aktiviteterne på Kajen sidste år. Det er netop den slags lidt mere specielle steder, der er med til at gøre et område mere attraktivt, både for byens borgere og alle dem der besøger os hen over sommeren. Vi er også rigtig glade for at vinskibet Marittima har lavet aftale med to foodtrucks, så der er mulighed for mad, drikke og musik. Det burde være en god cocktail til en hyggelig sommer på kajkanten" siger André Andersen fra Vores Nykøbing.
Pop-up området Kajen ligger på Sandgade i den nordlige ende af havnen, og har de seneste år udviklet sig til et populært sted for gode oplevelser. Planen har hele tiden været at Kajen skal flytte ned i den sydlige ende af havnen, og blive en del af det kommende ungeområde foran Markedshallen, og at vinskibet Marittima samtidig skal følge med. Det er stadig planen. Men på grund af forskellige tekniske udfordringer, er flytningen udskudt til sommeren 2026.
”Det er vigtigt for os at skabe liv og oplevelser i byen, og samtidig løbende gøre havneområdet mere og mere attraktivt for både borgere og besøgende" afslutter borgmesteren.
Pop-up området Kajen åbner op i starten af maj, og aktiviteterne starter i slutningen af juni, og frem til midten af august. På området vil der være salg af mad og drikke, men man kan også tage sin egen mad med. Bevillingen til Vores Nykøbing kommer fra Økonomiudvalgets Udviklingspulje.
Nøgleord
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Lokalt udviklingsselskab vinder udbud på havnen i Nykøbing Falster11.12.2025 20:03:13 CET | Pressemeddelelse
Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise A/S.
Stor tilfredshed med jobcenterets indsats hos virksomhederne i Guldborgsund10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KL har i 2. kvartal 2025 gennemført en tilfredshedsmåling blandt lokale virksomheder i Guldborgsund, og resultaterne viser en høj grad af tilfredshed med jobcentrets virksomhedsservice.
Konstituering: Sådan er det nye byråd i Guldborgsund sammensat5.12.2025 09:38:08 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 4. december var der konstituerende byrådsmøde i Guldborgsund Kommune. Her er et overblik over, hvordan byrådet er sammensat efter kommunalvalget den 18. november.
Stubbekøbing Bibliotek & Borgerservice åbner i nye rammer5.12.2025 09:16:07 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 12. december 2025 starter flytningen fra den nuværende adresse og ind i helt nyrenoverede lokaler på Elversvej 2 i Stubbekøbing.
500.000 kr. uddelt til forprojekter i foreningslivet4.12.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Foreningen Venner af Eskilstrup Kulturhus og Nysted Kajak- og Roklub får nu puljestøtte af Guldborgsund Kommune, der skal bidrage til både et fagligt grundlag for nye løsninger og til at styrke rammerne for nuværende og kommende medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


