Psykiatrifonden: Råd om angst i en urolig verden

Psykiatrifondens rådgivere taler dag og nat med mennesker på telefon og chat, og nu er et nyt mønster så småt begyndt at dukke op: Mennesker, der aldrig før har oplevet angst eller alvorlige bekymringer, henvender sig til rådgivningen, fordi de mærker en indre uro og angstfyldte følelser i en grad, som de har brug for hjælp til.  

De frivillige rådgivere fortæller flere historier om henvendelser om angst forbundet med en tiltagende urolig verden og angst forbundet med klimasituationen. Opfattelsen af, at politikerne ikke gør nok eller ikke er til at stole på, får angsten til at bryde frem, især hos yngre mennesker. 

Uro ryster basal tryghed 
Rådgiverne fortæller desuden om samtaler med mennesker, der er meget påvirkede af den verdenspolitiske situation og føler sig rystet i deres basale følelse af tryghed og sikkerhed. Mennesker, der fortæller om pludselig at være fyldt af angst og katastrofetanker, som de aldrig har oplevet før. Og andre, der fortæller, at den angst, de i forvejen lever med, bliver forværret af den konstante og tiltagende uro i verden, som de bliver eksponeret for over alt, hvor de færdes.  

“Det er helt naturligt at føle sig bange eller bekymret i perioder eller bestemte situationer. Og vi mennesker er sådan skruet sammen fra naturens hånd, at vi lægger mere mærke til det truende og negative end til det opløftende og positive. Det er sådan, vi har overlevet som art. Men det er samtidig de mekanismer, fx medier og politikere rammer os på. Det er ofte det truende og negative, der bliver fremhævet for netop at få vores opmærksomhed”, siger leder af Psykiatrifondens rådgivning Liza Johnson.  

Angsten trækker os rundt ved næsen 
Kan du genkende dig selv i at opleve angst, dyb uro eller alvorlige bekymringer, måske nyopstået eller forværret i den senere tid? Så kan der være noget på færde, som du kan bruge nogle af Liza Johnsons råd til at parkere et roligere sted. 

"For nogle udvikler de bekymrede tanker sig og bliver vanskelige at holde fra døren. Fx kan sikkerhedsadfærd være et tegn på, at angst eller uro begynder at fylde hos et menneske. Det er et forsøg at få kontrol over situationen - også selv om man godt ved, at krigen i Ukraine, en ny pandemi eller skiftende meldinger fra verdens politikere er uden for ens indflydelse. Nogle begynder at følge udviklingen meget tæt på alle medier og måder – måske downloader man flytracking-apps eller følger med i skibstrafik og troppebevægelser. Vi lever jo i en verden, hvor informationen ligger i lommen hele tiden - på mobiltelefonen”, siger hun. 

"Vi vil passe på os selv ved at være i kontrol. Men virkeligheden er, at det kan være angsten, der trækker os rundt ved næsen. Det er det, angst gør. Den kan give os tankemylder og uhensigtsmæssige grublerier. Og derfor skal vi flytte vores opmærksomhed, selvom det måske virker lettere sagt end gjort”, siger Liza Johnson. 

Bekymringer? Det er kl. 17 
Kan man det? Ja, du kan udsætte dine bekymringer. Ofte vil de blegne og være uinteressante, når du aftaler med dig selv at tage dig af dem senere.  

”Hvis du føler angst og bekymringer, så sæt et tidsrum af til at lade det fylde. Lad os sige, at det er kl. 17. Hvis tankerne begynder at summe på et andet tidspunkt, så siger du til tankerne: ”Nej, I må vente til kl. 17.” Når klokken så bliver 17, vil du ofte være mindre interesseret og have flyttet dig,” siger Liza Johnson.  

Metoden stammer fra den metakognitive terapi, som er en terapiform, der har videnskabeligt dokumenteret effekt på angst. 

Bliv på perronen 
Man kan sammenligne vores daglige tankestrømme med at stå på en station og se togene køre forbi. Og forbi og forbi. Mange tusinde hver dag. Vi springer ikke om bord på dem alle, for det kan vi slet ikke. Angsten er den tanke, der får toget til at stoppe, og det tog – den angst – vil have dig med. 

”Hvis du går ombord, så går du med angsten og lader den fylde dig. Bliv på perronen. Hvis du prøver at se dine angstfyldte tanker som det tog, du ikke skal tage, kan det måske hjælpe dig til at slippe de tanker,” siger Liza Johnson. 

Anerkend bekymringen – og tal om noget andet 
Dine børn, din mand, kone, familie, venner eller en kollega kan også vise tegn på angst og bekymringer. Og selv om du ikke deler deres bekymring eller deres følelser, så anerkend det og tag det alvorligt. 

“Men gå ikke for langt med ind i deres tanker og følelser. Vær det tov, der holder fast i roen og fornuften. Anerkend det, de føler, og hjælp så vedkommende med at flytte opmærksomheden ved at tale om eller gøre noget andet", foreslår Liza Johnson. 

Få flere gode råd og en snak 
Hvis du har brug for at tale med et menneske, som ved noget om fx angst eller andet, du går og tænker over, så kan du kontakte Psykiatrifondens rådgivning på telefon 39 25 25 25 eller chatte med en rådgiver alle ugens dage og hver nat til klokken 2. Psykiatrifonden tilbyder desuden gratis og anonym gruppechat for unge mellem 15 og 25, der har angst. 

Læs mere på Psykiatrifonden.dk