Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion

Stribevis af godkendte sprøjtegifte er mærket med advarslen ”Mistænkt for at fremkalde kræft”. Andre midler anses for ansvarlige  for Parkinsons Sygdom, Alzheimer, lungesygdomme og fertilitetsproblemer samt prostatakræft, mens brystkræft  hos kvindelige gartnere og deres døtre også er kædet sammen med brugen af sprøjtegifte.

Forureningen med sprøjtegifte i Danmark har et meget stort omfang, fordi landet er så hårdt dyrket, og fordi brugen af sprøjtegifte er steget voldsomt i de seneste år. Omkring halvdelen af nationens areal giftsprøjtes nu i gennemsnit 5,37 gange årligt (2022), hvilket i realiteten medfører, at der konstant er sprøjtegifte i jorden, i luften og i vandet. 

Af samme grund ligner det ingen tilfældighed, at World Cancer Research Fund har Danmark på en tragisk førsteplads på Top 10-listen over de værst ramte lande i verden med 326,1 kræfttilfælde for hver 100.000 indbyggere. Er du født og bor i Danmark, har du 35 pct. risiko for at pådrage dig en kræftsygdom, inden du er fyldt 75 år.

Danmark har for længst tiltrådt menneskerettighederne, der indeholder krav til staten om at værne om og træffe positive foranstaltninger til sikring af borgernes fundamentale livsvilkår. Konventionen omtaler bl.a. retten til arbejde, uddannelse, deltagelse i kulturlivet, samt retten til en passende levestandard, herunder bl.a. i forhold til mad, tøj, boligforhold og sundhed. En topplacering som verdens værste kræftland tyder stærkt på manglende foranstaltninger, hvad angår statens indsats for borgernes ret til sundhed.

De vigtigste sammenhænge mellem sprøjtegift og kræft
Et utal af forskningsprojekter påviser sammenhænge mellem kræft og pesticider, men det er vigtigt at bemærke, at forbindelsen ikke nødvendigvis betyder, at pesticider i sig selv direkte forårsager kræft. Her er nogle af de sammenhænge, der er blevet dokumenteret i de senere år:

Eksponering: Langvarig eksponering for visse typer pesticider har vist sig at øge risikoen for visse typer kræft. For eksempel har studier fundet en øget risiko for non-Hodgkin lymfom hos folk, der har arbejdet med sprøjtegifte i landbruget eller i havearbejde. Også Parkinsons Sygdom er anerkendt som en erhvervssygdom, der kan fremkaldes af arbejde med sprøjtegifte. Det samme gælder brystkræft hos gartneriarbejdere.

Genetiske faktorer: Nogle studier antyder, at genetiske faktorer kan spille en rolle i denne sammenhæng. For eksempel kan personer med visse genetiske variationer, især dem der er involveret i metabolisme af kemikalier som pesticider og medicin, have en større risiko ved eksponering for disse stoffer.

Interaktion med andre miljøfaktorer: Kræftrisiko kan også være resultatet af interaktionen mellem flere miljøfaktorer snarere end enkelte eksponeringer alene. Dette inkluderer muligvis interaktion mellem pesticidudsættelse og andre livsstils- eller miljømæssige faktorer som tobaksrygning eller passiv rygning i arbejdsmiljøet eller bopæl på landet generelt.

Indirekte effekter på sundheden: Pesticider kan også bidrage til udvikling af kræft indirekte gennem mekanismer såsom hormonforstyrrelser eller skade på cellernes DNA fra reaktive oxygenarter. Disse mekanismer kan potentielt åbne døren til ondartede processer og fremme tumorvira uden direkte kræftvirkning fra selve giftstofferne. 

Den omvendte bevisbyrde
Det er vigtigt at notere sig, at selvom disse sammenhænge er blevet identificeret, betyder det ikke, at pesticider nødvendigvis altid forårsager kræft, eller rettere – det er ikke dokumenteret gennem forskning, at det er landmand A, der har udbragt den sprøjtegift, der har givet nabo B kræft.

Desuden kan risikoen variere betydeligt afhængig af typen og mængden af pesticid, varigheden og timing af eksponeringen, samt personens generelle helbredstilstand og livsstilsfaktorer. Der siger sig selv, at ønsker man detaljeret viden og absolut sikre beviser for konkrete årsagssammenhænge, vil yderligere forskning være nødvendig for fuldt ud at afklare disse potentielle sundhedseffekter. 

De forskningsmæssige udfordringer er en væsentlig del af forklaringen på de mange betænkelige sprøjtegifte, der markedsføres som ’godkendte’, selvom de både mistænkes for at være kræftfremkaldende og skadelige for det ufødte barn. Når det gælder godkendelse af pesticider, synes bevisbyrden at være vendt på hovedet. En mistanke om kræftrisici annonceres på etiketten, men først når et større antal egentlige kræfttilfælde hober sig op, kan miljømyndighederne overtales til at trække et produkt ud af markedet. Landbrugserhvervet selv reagerer ikke på de mange kræfttilfælde, men henholder sig konsekvent til myndighedernes godkendelser og sprøjter videre.

Retssag på retssag stopper ikke populær sprøjtegift
Og er der tale om et virkelig populært produkt med enorm indtjening, som f.eks. Monsantos glyfosat-baserede RoundUp, så fortsætter salget tilsyneladende, uanset hvor mange forskningsresultater eller retslige afgørelser der fastslår kemikaliets kræftfremkaldende virkninger.

Bayer købte den amerikanske Roundup-producent Monsanto i 2018, og siden da har det tyske firma stået over for  juridiske tvister om, hvorvidt Roundup forårsager kræft. De mange sager skyldes blandt andet, at Roundup er et af de mest brugte ukrudtsmidler i USA.

Siden overtagelsen af Monsanto for 63 mia. USD (451 mia. kroner), har Bayer været involveret i en bølge af retssager. Omkring 113.000 af de 160.000 retssager er afsluttet, og koncernen har afsat i alt 16 mia. USD (115 mia. kroner) til erstatninger. I 2020 indvilligede Bayer i et forlig på op til 9,6 mia. USD (69 mia. kroner) for de fleste af de på det tidspunkt verserende Roundup-sager, men var ikke i stand til at opnå forlig for fremtidige sager. Knap 50.000 retssager verserer stadig.

Trods de juridiske nederlag holder Bayer fast i uskadeligheden ved at anvende glyfosat og peger på EU-kommissionens godkendelse af kemikaliet i 2023 som ”sikkert” i yderligere ti år, dog med en række opstramninger af betingelserne for anvendelse.