Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger

Den danske svinekødsproduktion er noget nær totalt inficerede med resistente CC398 MRSA-stafylokokker der skaber alvorlige infektioner, der kun kan bekæmpes med få, udvalgte antibiotika. Denne tilstand er resultatet af branchens afvisning af en sanering af de smittebærende virksomheder.
Den udbredte smitte i 91 pct. af besætningerne betyder, at den årlige eksport af op mod 16 mio. levende svin fra Danmark til en række europæiske lande medfører en betydelig eksport af CC398 MRSA-bakterier. Sådan er det bare, og myndighederne kan intet stille op overfor svineeksporten af de farlige stafylokokker.
Med EU i ryggen spreder de smitten
Danske svineproducenter kan takke et 61 år gammelt EU-direktiv for retten til uhindret at eksportere millioner af MRSACC398-inficerede svin til stort set samtlige EU-lande. Til trods for at alle eksperter peger på behovet for rene handelsveje, hvis MRSA-epidemien skal begrænses, behøver svineindustrien ikke at frygte krav om obligatorisk MRSA-screening før eksport. Med et EU-direktiv i ryggen kan de bare nægte at lade svinene testet. Modtagerlandene kan heller ikke nægte at modtage de inficerede svin.
Det er direktivet 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin, der beskytter eksporten. Direktivet er blevet opdateret et utal af gange siden 1964, senest i 2015, men teksten lyder stadig:
”Medlemsstaterne skal kunne nægte indførsel på deres område af kvæg og svin, når det konstateres, at de er angrebet af eller mistænkes for at være angrebet af en smitsom sygdom, når de uden selv at være syge kan overføre en sådan sygdom, eller endelig, hvis de ikke opfylder Fællesskabets bestemmelser på det veterinærpolitimæssige område; det er ikke rimeligt at give medlemsstaterne ret til at nægte indførsel på deres område af kvæg og svin af andre grunde end veterinærpolitimæssige.”
Det er den sidste sætning, der blokerer for en obligatorisk screening for CC398 før eksport. Ganske vist opremser direktivet 11 sygdomme, som levende eksportsvin skal være fri for, men de er alle svinesygdomme. Da svin er stumme bærere af MRSACC398, som kun rammer mennesker, er bakterien ikke med på listen.
Svinesygdommene, der skal testes for: rabies, brucellose, klassisk svinepest, afrikansk svinepest, mund- og klovesyge, blæreudslæt, miltbrand, Aujeszkys syge, infektion med bovin herpesvirus, Brucella suis, overførbar gastroenteritis.
Eksporterer smitte til den halve verden
Eksporten af levende danske svin går helt overvejende til Tyskland og Polen og med mindre antal til Holland og Italien. Alligevel spreder de danske svinekødsproducenter deres resistente bakterier over mindst fire kontinenter. Det skyldes rekrutteringen af et stigende antal fabriksarbejdere fra stadig fjernere himmelstrøg.
Før den russiske krig mod Ukraine arbejdede mere end 1000 landbrugspraktikanter fra Ukraine årligt i den danske kødindustri, skriver landbrugsavisen. Antallet er styrtdykket til bare 35 i 2023, skriver landbrugsavisen.dk. Det har angiveligt betydet, at de danske kødproducenter nu henter en større del af deres ’praktikanter’ i Asien og Afrika.
Ukraine-tallene virker dog ikke overbevisende, når SSI oplyser, at alene i 2024 er der konstateret 118 CC398-bærere med ukrainsk nationalitet (se tabellen nedenfor).
Antallet af landbrugspraktikanter fra f.eks. Vietnam er tredoblet fra 149 i 2021 til de 484 i 2023. Det samme gælder antallet af praktikanter fra Uganda, der er gået fra 80 i 2021 til 255. Ligeledes er antallet af praktikanter fra Indien steget fra 97 til 227.
De spreder svinestafylokokker over fire kontinenter
Men hvad med disse udlændinge, der er potentielle smittespredere til deres hjemland, hvis ikke de ’renses’ for CC398 MRSA-bakterier, før de sendes hjem? Vi har spurgt Statens Serum Institut (SSI) om, hvad SSI kan oplyse om de CC398-smittedes nationalitet, og om screeningsresultater af CC398-smittede udlændinge før hjemrejse.
Fagchef Anders Rhod Larsen fra Stafylokoklaboratoriet hos SSI svarer i en mail 17. 2.2025, at man kun overvåger førstegangstilfælde af MRSA, og at overvågningen baserer sig på, hvad lægerne indberetter og ikke på screeningsprogrammer af særlige befolkningsgrupper, som f.eks. staldarbejdere der kommer til eller forlader landet.
Informationer om nationalitet af personer med MRSA har ikke været en del af SSIs almindelige overvågning, men fra 2024 kan SSI oplyse, at nationaliteten for første gang er registreret for 368 personer med husdyrkontakt og CC398 MRSA.
De smittebærende personer fordeler sig som i nedenstående tabel på 23 nationaliteter:
Danmark 175
Ukraine 118
Rumænien 36
Brasilien 4
Polen 4
Tanzania inkl. Zanzibar 4
Vietnam 4
Uganda 3
Ethiopien/Etiopien 2
Letland 2
Litauen 2
Moldova 2
Philippinerne/Fillippinerne 2
Den Demokratiske Republik Congo/Kinshasa/Zaire 1
Eritrea 1
Ghana 1
Kenya 1
Mozambique 1
Norge 1
Slovakiet 1
Sverige 1
Sydafrikanske Rep 1
Tyskland 1
I alt 368
2024-tallene er fortsat ufuldstændige, da der mangler oplysninger om evt. husdyrkontakt for 76 tilfælde med CC398 MRSA, oplyser SSI-fagchefen.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder




Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
Politisk darwinisme26.2.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skal den stærkeste altid have ret? Eller skal vi have retsinstitutioner, som kan begrænse den rene politiske darwinisme? Ja, selvfølgelig vil de fleste sige. Men støtter partier i Folketinget også forslag, der sikrer disse retsstatsprincipper?
Hvor skal man flytte hen for at undgå sprøjtegifte26.2.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guide til de bedste og de værste kommuner at bo i når det gælder forureningen med sprøjtegifte fra landbrug, skovbrug og gartnerier
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum