Tænketanken Prospekt om Trivselskommissionens anbefalinger: Forældrene og familien er nøglen til et godt børne- og ungeliv
25.2.2025 11:19:18 CET | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt roser Trivselskommissionens anbefalinger og fremhæver familiens afgørende rolle i at skabe gode rammer for børn og unges udvikling.

Tænketanken bifalder Trivselskommissionens anbefalinger og anerkender det betydningsfulde arbejde, der er gjort for at styrke børn og unges hverdag og velbefindende. Vi vil især fremhæve den centrale rolle, som forældre og familien har fået i kommissionens udspil, da vi ser familien som et ufravigeligt fundament for debatten om børns udvikling og livskvalitet.
"Jeg synes, det er ualmindeligt positivt, at kommissionen er så tydelig omkring forældrenes betydning for deres børns opvækst og mentale sundhed. Jeg ser det ingenlunde som en udskamning af forældrerollen, som flere forældreorganisationer allerede nu påberåber sig. Jeg mener derimod, at det er helt fundamentalt og vigtigt, at vi får sat ord på, hvilke forventninger vi har til forældrene," siger Tine Obel, kommunikations- og pressechef for Prospekt.
Programleder i Prospekt, Christian Egander Skov, tilføjer, at Trivselskommissionens anbefalinger bør være startskuddet til en større familiepolitisk samtale om, hvordan vi sikrer, at familierne har de bedste betingelser. Det drejer sig ikke kun om børn og unges velvære her og nu, men også om, hvilket samfund vi ønsker at skabe for fremtiden.
"Jeg bemærker også de samfundstendenser, som kommissionen belyser, hvor et forandret forældreskab og en tilværelse i højt tempo kan skabe udfordringer for børn og unges udvikling. Netop derfor er det vigtigt at pointere, at familien er forudsætningen for det gode liv, og at den derfor som institution skal styrkes – også politisk. Det handler om at skabe trygge rammer for familierne, så de kan understøtte børnenes dannelse og livsglæde i de kommende generationer," slår han fast.
Kontakter
Tine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkChristian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
ces@taenketankenprospekt.dkBilleder

Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketanken Prospekt: Hvad er et magtskifte værd uden et borgerligt projekt?5.3.2026 06:32:07 CET | Pressemeddelelse
Ny bog af Martin Kyed stiller et ubehageligt spørgsmål midt i valgkampen: Har borgerlige partier accepteret et socialdemokratisk Danmark – og er de spredte valgløfter blot et surrogat for et samlet borgerligt projekt? Bogen markerer samtidig begyndelsen på et bredere idépolitisk projekt i Tænketanken Prospekt om frihed, ansvar og sammenhængskraft i et moderne demokrati.
Åndelig oprustning er udsolgt21.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Værdidebatten samler: Tænketanken Prospekt melder alt udsolgt til Årskonference 2026 om åndelig oprustning.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Lovmaskinen kører i så højt tempo, at høringsfristerne ikke kan følge med19.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt viser, at næsten 60 pct. af alle høringer i 2025 havde under 20 reelle arbejdsdage – dette på trods af politiske ambitioner om bedre lovkvalitet. Det betyder, at grundig faglig behandling i mange tilfælde reelt er umulig og dermed udgør et demokratisk problem.
Når en politisk sejr for 25 år siden bliver til et åbent spørgsmål Tænketanken Prospekt lancerer nyt projekt om den borgerlige fremtid.2.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
25 år efter Anders Fogh Rasmussens valgsejr i 2001 lancerer Tænketanken Prospekt et nyt projekt om det systemskifte, der ændrede borgerlig politik – og om, hvor borgerligheden står i dag.
Tænketanken Prospekt: Hvis EU vil have mere sikkerhed, ender det måske med mindre demokrati.10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Prospekt viser, at Europas ønske om sikkerhed kan ende med at underminere EU’s demokratiske fundament. EU’s “genetiske kode” gør nemlig unionen ude af stand til at håndtere akut sikkerhedspolitik – og alternativet kan blive et mindre demokratisk EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum