Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet

Filosofien hjælper os med at forstå de store spørgsmål, udfordre vores antagelser og tage stilling til de principper, der former samfundet. Derfor er det en styrkelse af både forskningen og den offentlige debat, at Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet nu udnævner fire nye professorer i filosofi.

Faglig bredde styrker filosofien
De fire nye professorer repræsenterer en bred faglig spændvidde, både metodisk og tematisk, hvilket vil styrke og nuancere filosofien som forskningsfelt. Afdelingsleder Asbjørn Steglich-Petersen fremhæver, at denne diversitet er afgørende for fagets udvikling:

-De fire nye professorater er først og fremmest en stor anerkendelse af afdelingens stærke filosofiske fagmiljø. Alle fire professorer har udviklet ambitiøse planer for forskning og undervisning, som professoraterne kan være med til at virkeliggøre. Professorerne repræsenterer tilsammen en stor faglig spændvidde, både med hensyn til metode og fokusområde, der gør, at vi også fortsat kan sikre en solid fundering i hele fagets bredde.

Filosofiens rolle i samfundet
Filosofi spiller en central rolle i nutidens samfundsdebatter, fra etik i kunstig intelligens til klimafilosofi og demokratisk dannelse. Ifølge Asbjørn Steglich-Petersen vil de nye professorater ikke blot bidrage med ny forskning, men også styrke filosofiens relevans på tværs af discipliner og i offentligheden:

-Vi lever i en tid med store opbrud og forandringer, ikke mindst teknologiske, der udfordrer ikke blot vores levevis, men også vores selvforståelse. Filosofien kan hjælpe os til at navigere i den nye virkelighed, og dette er en opgave de nye professorer vil bidrage til.

Mød de nye professorer

Anke Büter

Hvilket område bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
- Jeg skal forske i videnskabsteori med særligt fokus på medicinens og psykiatriens filosofi. Fremadrettet sigter jeg mod at integrere mine interesser i feministisk videnskabsfilosofi og psykiatrifilosofi for eksempel vil mit arbejde udforske spørgsmål om epistemisk uretfærdighed i sundhedsvæsenet, vores forståelse af rationalitet og mental sundhed, kønnede diagnostiske kriterier for psykiske lidelser og de betingelser, der er nødvendige for offentlighedens tillid til videnskab og medicin.

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
-Et centralt tema i min forskning er, hvordan social ulighed og eksklusion kan forvrænge videnskabelig viden ved at føre til uvidenhed og forudindtagede resultater. Det samme gælder for klinisk medicin og psykiatri, hvor sociale fordomme og stigmatisering kan resultere i fejlagtige diagnostiske ræsonnementer og suboptimale kliniske resultater. Undersøgelse af skæringspunkterne mellem social og epistemisk bias kan hjælpe med at udvikle målrettede strategier til at reducere disse forvrængninger og forbedre både videnskabelig og medicinsk praksis.

Hvordan kom du til at beskæftige dig med dit forskningsområde? 
-Jeg har længe interesseret mig for, hvordan viden formes af dens sociale kontekst. Mit fokus på kønsbias i videnskaben opstod både ud fra en bekymring for dens epistemiske implikationer såvel som for de politiske uligheder, den afspejler og forstærker.

Kontakt
Anke Büter, professor
Filosofi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: abueter@cas.au.dk
Telefon:+45 8716 2526

Guido Kreis

Hvilket område bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
-Min hovedekspertise er i filosofiens historie, især Kant og tysk idealisme, neo-kantianisme og kritisk teori. Jeg arbejder også med æstetik, religionsfilosofi og klassisk kinesisk filosofi En hovedbekymring for min nuværende forskning er de måder, hvorpå oplevelsen af kunst kan hjælpe os, både følelsesmæssigt og kognitivt, til bedre at forstå, hvem vi er, og hvem vi ønsker at være, både som individer og som samfund.

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
-Jeg arbejder inden for traditionen for kritisk teori om samfundet. Min nuværende forskningshypotese er, at kunst har magten til at modvirke visse uretfærdigheder begået mod mennesker med sårbare identiteter. Et eksempel på dette er gadekunst i sorte samfund og dens bidrag til sorte menneskers selvforståelse, som i sidste ende førte til Black Lives Matter-bevægelsen. Jeg er interesseret i de uformelle, ofte ikke-konceptuelle måder, hvorpå kunst hjælper os med at forstå, hvem vi er, og afslører, at nogle af os bliver behandlet uretfærdigt i vores samfund.

Hvordan kom du til at arbejde med dit forskningsområde?
-Som teenager udviklede jeg en besættelse af avantgardemusik, den slags støj, som mine forældre og lærere advarede mig imod. Lidt senere faldt jeg over en bog af Adorno kaldet "Philosophy of New Music" og købte den. Jeg forstod ikke en eneste sætning på det tidspunkt, men det markerede begyndelsen på en rejse, der stadig er i gang (både med hensyn til musik og filosofi). Jeg er overbevist om, at Adorno har ret: Et godt stykke musik, og den måde, alt hænger sammen på i det, er en model for, hvordan et retfærdigt samfund skal organiseres.

Kontakt
Guido Kreis, professor
Filosofi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: guido.kreis@cas.au.dk
Telefon: + 45 8716 2136

Jens Christian Bjerring

Hvilket område bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
- Et af de helt centrale områder er min forskning inden for kunstig intelligens. Jeg har netop haft en længere bevilling fra Carlsbergfondet om netop kunstig intelligens, og min forventning og forhåbning er at kunne styrke afdelingens arbejde indenfor AI yderligere. Min særlige vinkel handler, meget overordnet, om - hvordan AI påvirker menneskelig beslutningstagning, etik og selvforståelse – både positivt og negativt.

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
- Givet den hastighed, som AI implementeres med i vores samfund, er det rimeligt tydeligt, hvorfor AI er et vigtigt forskningsområde. Som vi ved, er AI allerede i fuld gang med at transformere vores måder at tænke på, at studere på, og at forske på, og det gælder indenfor næsten samtlige domæner i samfundet. AI’s voksende indflydelse har gjort de filosofiske diskussioner om teknologi og etik mere relevante end nogensinde før, og det er da også min klare opfattelse, at flere og flere efterspørger og interesserer sig for netop disse perspektiver.

Hvordan kom du til at beskæftige dig med dit forskningsområde?
- Som filosof er det meget naturligt at stille sig selv spørgsmålet: kan en maskine nogensinde udvikle ægte forståelse og intelligens? I hvert fald har jeg altid været fascineret af det spørgsmål, og nogle af mine yndlings tankeeksperimenter i filosofi omhandler da også kunstig intelligens, såsom Searles Chinese Room. Men det er også klart, at den hastige udvikling indenfor AI teknologi har gjort mig endnu mere interesseret i emnet. For pludselig kan vi trække de filosofiske indsigter ud af tankeeksperimenternes verden og ind i virkeligheden. Personligt finder jeg det også utroligt givende at arbejde indenfor et felt, hvor filosofiske indsigter kan have direkte og praktisk værdi for både samfundet og andre videnskaber såsom medicin.

Kontakt
Jens Christian Bjerring, professor
Filosofi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: filjcb@cas.au.dk
Telefon: +45 2728 7044

Thomas Schwarz Wentzer

Hvilket område bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
- Mit område er dels den vestlige filosofis historie, dels den nyere og nutidige filosofiske antropologi. Jeg vil i min forskning bidrage til en kritisk forståelse af menneskets historicitet i lyset af antropocæn-debatten og antropocæn-tesens implikationer for et tilsvarende, dvs. ansvarligt menneskesyn. Det skal gøres med udgangspunkt i den hermeneutisk-fænomenologiske tradition i filosofien.

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
- Humaniora i almindelighed og filosofien i særdeleshed skylder samfundet et tidsvarende vokabular for at finde rundt i diverse kriser og forandringer (klima-, migrations-, sikkerheds- eller sundhedskrisen, AI-revolutionen m.fl.). Vi som forskere og intellektuelle skal hjælpe med begrebslig og værdimæssig orientering, således at vi som samfund og som borgere kan bevare eller i det mindste ikke miste overblik. I en lidt fri formulering af Platon: I sidste ende bidrager alt, vi gør, på dette fakultet til spørgsmålet om, hvordan vi gerne vil leve vores liv.

Hvordan kom du til at beskæftige dig med dit forskningsområde? 
- Jeg har altid været fascineret af, at mennesker uundgåeligt skal forholde sig til tradition og historie, uanset om vi vil det eller ej. For eksempel er jeg i dag, på grund af min tyske baggrund, ofte nødt til at forholde mig til stereotyper om, at jeg sikkert elsker orden og punktlighed med videre. Det kan ikke undgås, for historien former os. Hvor jeg tidligere, for omkring 20 år siden, brugte kategorier fra politisk historie eller socialpsykologi, er det nu gået op for mig, at jeg bør udvide min forståelse af tid, helt ned til det, der kaldes ’deep history’, for virkelig at forstå, hvad der præger min tilværelse. Selv geologisk tid er blevet en faktor i min selvforståelse, hvilket får mig til at genbesøge sandheden i Hegels formulering: Filosofien er sin tid, grebet i tanken.

Kontakt
Thomas Schwarz Wentzer, professor 
Filosofi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: filts@cas.au.dk
Telefon: +45 8716 2295