Country club, skærgård og city - her er Gøteborgs nye hoteller
Gøteborg byder på hotelnyheder i byens centrum, men også lige uden for Gøteborg med natur og skærgård som nærmeste nabo. De nye hoteller indbyder til en hyggelig getaway i foråret. Sveriges næststørste by, Gøteborg, er et godt mål for en smuttur med hotel, god mad og dejlige oplevelser tæt på Danmark.

NYHED: Hjortviken Country Club – ny oase tæt på Gøteborg
Lige uden for Gøteborg ligger det nyåbnede resort, Hjortviken Country Club, i Hindås med den imponerende Pool Club på over 1.750 m2 med solsenge, pools og spa. Kun et stenkast fra hotellet ligger søen Västra Nedsjön, hvor gæster kan nyde aktiviteter som svømning, kajaksejlads og stand-up paddleboard.
Det nye resort tilbyder 150 værelser, to restauranter, BayBay og The Club Room, med mad inspireret af både svenske og spanske traditioner, og derudover er der seks barer. Hjortviken Country Club er en del af ESS Group, som også står bag kendte destinationer som Marienlyst Strandhotel og Ystad Saltsjöbad. Hotellets værelser har ingen skærme men i stedet højtalere med musik, der opmuntrer gæsterne til at koble af og nyde den omkringliggende natur offline.
Læs mere om Hjortviken Country Club

NYHED: Hyatt Place Göteborg Central åbner i marts 2025
Hyatt hotels etablerer sit første hotel i Gøteborg til marts. Hyatt Place åbner i helt ombyggede lokaler, der hvor First Hotel G tidligere lå. Hotellet er centralt placeret oven på Gøteborg Centralstation. Hyatt Place står for kvalitet, funktionalitet og komfort, som kommer til udtryk i bløde møbler, grønne planter og hyggelig stemning.
Hotellet får også et nyt restaurantkoncept, hvor man ønsker at skabe en atmosfære, hvor man både kan smutte ind og få noget godt at drikke, og hvor man også gerne bliver til en dejlig middag. Hotellet vil skabe et miljø, man kan trives i.
Læs mere om Hyatt Place Göteborg Central

NYHED: Kusthotellet Styrsö åbner i sensommeren 2025
Bare en kort færgetur fra byen, i den sydlige del af Göteborgs skærgård, åbner Kusthotellet Styrsö i sensommeren 2025. Øen Styrsö har historisk været et sted, som byboer er taget til for at genoplade batterierne, og den tradition fortsætter i det nye hotels koncept. Det skal være et sted, hvor man kan slappe af.
Hotellet er omgivet af uspoleret natur og tilbyder 50 værelser, herunder ti suiter. Der vil være en restaurant med fokus på fisk og skaldyr, wellnessafdeling med opvarmet pool, behandlinger, sauna og udendørs fitnesscenter. Hotellet har udsigt over naturen, havet og naboøen Donsö.
Læs mere om Kusthotellet Styrsö
Om Gøteborg
Gøteborg blev grundlagt i 1621, og er Sveriges andenstørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er Volvos hjemby og er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt et rigt kulturliv. Byen er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler.
Se mere: https://www.goteborg.com.
Om Göteborg & Co.
Göteborg & Co's mission er at få flere til at opdage og vælge Gøteborg som turistdestination. Det gøres gennem et bredt samarbejde på tværs af kommunens turistaktører ved at lede og fremme udviklingen af Gøteborg som en bæredygtig destination, så alle, der bor og arbejder i byen, drager fordel af en voksende turistindustri. Se mere: https://goteborgco.se.
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder











Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Gå ikke glip af disse fem kulturelle oplevelser i Gøteborg dette forår17.3.2025 12:34:50 CET | Pressemeddelelse
En dansk-svensk kunstnerduo, apokalypsen i kunsten, mode med inspiration fra havet eller fra den oprindelige befolkning i USA, og så en svensk klassiker - Englegård som musical. Alt sammen venter i Sveriges næststørste by, der har et stort og spændende kulturelt udbud. Her er fem af de bedste kulturelle oplevelser lige nu.
Nyt for cykelentusiaster: Europas bedste cykelrute og nye ruter i Vestverige12.3.2025 11:31:24 CET | Pressemeddelelse
Den naturskønne og varierede cykelrute langs Göta kanal er blevet kåret til Europas bedste cykelrute 2025. Denne anerkendelse bekræfter området Vestsveriges position som én af Europas mest attraktive cykeldestinationer. Både fritidscyklister, gravel-ryttere og MTB-entusiaster kan se frem til en bred vifte af nye oplevelser i naturskønne omgivelser. I Vestsverige, området nordøst for Gøteborg, åbner nye gravel-ruter, MTB-arenaer og MTB-ruter til den kommende sæson.
Fem nye og gode grunde til at besøge Valencia i foråret26.2.2025 09:50:32 CET | Pressemeddelelse
Spaniens tredje største by, Valencia, byder i foråret både på nyheder og store begivenheder, som gør en tur til Valencia til noget helt særligt. Direkte flylinjer fra Danmark til Valencia gør turen nem.
Hotelnyheder: Spa og velvære med udsigt til hav og sø5.2.2025 08:16:11 CET | Pressemeddelelse
Sverige har en lang tradition for vinterbadning, saunaer og badehoteller, som tilbyder spabehandlinger og ekstra velvære. Tidens rejsetendens, med retreats og fokus på at komme hjem med energidepoterne fyldt op, afspejles i Vestsveriges seneste hotelnyheder, der både byder på helt nyåbnede hoteller og hoteller med nye spa- og wellnessfaciliteter. De ligger alle sammen naturskønt i skærgården eller direkte ved en sø, så der er vand - ikke bare i spa’en men også uden for hotellet.
Valencia ser fremad: Byen er klar igen til at byde gæster velkommen16.12.2024 11:20:32 CET | Pressemeddelelse
Efter den ødelæggende storm DANA, som ramte dele af byen Valencia og især regionen omkring byen hårdt, er byen nu i gang med sin genåbning. Nu ser man fremad med fornyet styrke og optimisme. Valencias bykerne er næsten helt uskadt, og der arbejdes nu for, at turismen skal være med til at løfte både byen og den omkringliggende region igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum