Tilmeldingen til ”World Cup i paella” i Valencia er nu åben
Jagten på finalister til World Paella Day CUP 2025 er i gang, verden over. Finalen finder sted i Valencia den 20. september. I år byder den prestigefyldte gastronomiske konkurrence på en stor nyhed: seks lande – Uruguay, Colombia, Mexico, Puerto Rico, Japan og Bulgarien – vil afholde fysiske udtagelsesrunder for at finde deres repræsentanter.

Den internationale og anerkendte paellakonkurrence World Paella Day CUP 2025 søger de bedste kokke fra hele verden til finalen. Den internationale tilmeldingsrunde er nu åben og løber frem til 3. juni. Finalen finder sted 20. september i Valencia, hjemby for den ikoniske middelhavsret.
Som noget nyt vil Uruguay, Colombia, Mexico, Puerto Rico, Japan og Bulgarien i år afholde nationale udtagelser med fysiske konkurrencer. Her får deltagerne mulighed for at vise deres passion for ægte paella og demonstrere deres talent live – med brug af friske ingredienser og både traditionelle og nyskabende teknikker for at overbevise dommerpanelet om deres kunnen.
De første udtagelser startede i Colombia den 24. maj og næste runde afholdes i nærheden af Osaka i Japan den 31. maj.
Konkurrencen er åben for professionelle kokke af alle nationaliteter, og tilmelding foregår via den officielle hjemmeside: www.worldpaelladay.org
Valencia vil igen blive centrum for paellaen den 20. september, når de udvalgte finalister mødes til den store finale i World Paella Day CUP 2025 – en begivenhed fyldt med talent og passion for gastronomi.
Endnu en gang vil verdens øjne være rettet mod Valencia, hvor de bedste paellakokke vil brillere på den enestående scene – midt i hjertet af Middelhavets spisekammer.
En smagsprøve på Valencias paella i København
Udvalgte gæster i København får en unik smagsprøve på Valencias kulinariske rigdom, når Visit Valenciadeltager i det gastronomiske arrangement Tasting Spain den 4. juni, arrangeret i samarbejde med det spanske turistkontor i Danmark. Eventet foregår på residensen for Spaniens ambassadør i København og byder på både præsentationer og showcooking fra fem spanske destinationer.
Eventet den 4. juni henvender sig til medier og branchefolk. Journalister, der ønsker at deltage eller booke interviews med repræsentanter fra Visit Valencia, kan kontakte Anna Kron Boysen,akb@kronkommunikation.com, tlf.: 26161376.
Om Valencia
Valencia er Spaniens tredjestørste by, beliggende ved Middelhavet midt på Spaniens østkyst. Byen kombinerer historisk charme og moderne innovation med fantastiske strande og lækker mad. Byen er hjemsted for nogle af Spaniens mest ikoniske seværdigheder, herunder det futuristiske kompleks Ciutat de las Artes y las Ciencias, med museer, et akvarium og meget mere, et must-see for arkitektur- og videnskabsentusiaster, den imponerende gotiske Valencia Katedral, der huser den hellige kalk, og den smukke Turia Park, der strækker sig gennem byens hjerte. Valencia er også fødestedet for den verdensberømte ret paella. Valencia lokker med 300 dage med solskin og 20 kilometer strand, og den årlige festival Las Fallas, hvor enorme papirkunstværker bliver brændt i en spektakulær ceremoni. Valencia har flere steder på UNESCO’s Verdensarvliste, fx bygningsværket The Silk Exchange, og det immaterielle verdensarv El Tribunal de las Aguas, festivalen Fallas og den traditionelle manuelle ringning af kirkeklokker.
Valencia tilbyder en perfekt kombination af kultur, afslapning, gastronomi og grønne oplevelser – der er noget for enhver smag.
Læs mere på Valencia
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder







Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Visit Småland og Øland intensiverer indsatsen i Danmark2.7.2025 09:48:57 CEST | Pressemeddelelse
Med en målrettet satsning på det danske marked vil Småland og Øland inspirere endnu flere danskere til at opleve den sydsvenske regions smukke landskaber, dybe skove, glitrende søer, skærgård, levende kulturarv og stærke madscene. Bag indsatsen står Visit Småland, som fra juni 2025 har indgået en ny samarbejdsaftale med Kron Kommunikation i Danmark.
Danmark deltager for første gang i verdens største paellakonkurrence26.6.2025 13:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. september går det løs i Valencia, paellaens hjemby, når finalen i World Paella Day Cup løber af stablen – og i år er Danmark med for allerførste gang. Eva Gallart López, der står bag madkonceptet Ris Paella i København, er udvalgt som Danmarks deltager og har nu chancen for at repræsentere sit nye hjemland i denne prestigefyldte, internationale konkurrence.
Nye Michelin-stjerner, designhoteller og campingperler i skærgården24.6.2025 12:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Den vestsvenske skærgård vokser som destination for kvalitetsferier tæt på naturen med nye initiativer, der inviterer danske rejsende til at nyde design, mad og havudsigt – fra to-stjernede Michelin-restauranter, designhoteller, middelhavsinspirerede spa-oaser til prisbelønnet camping og ø-liv. Her er de seneste nyheder – både fra den salte skærgård og de fredelige indsøer i Vestsverige
Paella fra ildens mester - Valencia præsenterer sit madunivers i København2.6.2025 10:33:31 CEST | Pressemeddelelse
Spaniens elskede madkultur kommer måske mest autentisk til udtryk i madbyen Valencia, paellaens hjemby. Med flere ugentlige direkte fly fra både SAS og Norwegian er det nu nemmere end nogensinde at tage på en gastronomisk getaway til Valencia – byen, der er kendt som Middelhavets spisekammer. Den 4. juni kan udvalgte danske gæster smage på Middelhavsmaden, når den anerkendte ildmester gæster Danmark.
Vestsveriges store kunstoplevelser i 2025 – fra skulpturparker og surrealistiske fotografier til glaskunst og popikoner6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vestsverige byder på nye kunstoplevelser i særklasse i 2025. Kunstinteresserede danskere kan i år glæde sig til især fem spændende nyheder – fra spektakulær glaskunst i Skaraborg til popkunst i Borås og surrealistisk fotografi for foden af Kinnekulle. Her er nyhederne, der kombinerer kunst, kultur og naturskønne omgivelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum