Visit Småland og Øland intensiverer indsatsen i Danmark
Med en målrettet satsning på det danske marked vil Småland og Øland inspirere endnu flere danskere til at opleve den sydsvenske regions smukke landskaber, dybe skove, glitrende søer, skærgård, levende kulturarv og stærke madscene. Bag indsatsen står Visit Småland, som fra juni 2025 har indgået en ny samarbejdsaftale med Kron Kommunikation i Danmark.

Der er kort vej til store oplevelser – og det gælder i høj grad Småland og Øland. Danmark er allerede et af destinationernes vigtigste udenlandske markeder, og med en gunstig kronekurs og stigende interesse for naturoplevelser, gastronomi og rejser uden for alfarvej er potentialet endnu større.
“Vi ved, at danskerne elsker Småland – og det er gensidigt. Danmark er vores næststørste udenlandske marked og en vigtig målgruppe for både klassiske familieferier og nye, mere tematiske oplevelser. Med den fornyede indsats håber vi på at inspirere endnu flere til at opdage alt det, Småland og Øland har at byde på,” siger Stine Breum Appelquist, ansvarlig for internationale markeder hos Visit Småland.
Nye oplevelser i vente
For mange danskere er Småland allerede et kendt og elsket feriemål – men der er meget mere at opdage.
Småland og Øland byder i sensommeren og efteråret 2025 på en række oplevelser med særlig appel til rejsende med interesse for mad, kultur og natur:
- Outdoor og cykling i Tranås MTB-område, Gränna og ved Isaberg
- Design og håndværk med designcentret Vandalorums nye have og den årlige Fabriksrunda i Gnosjö-området
- Kultur og glas – Glasriket Glöder et unikt efterårsevent 18.–20. oktober med SM i glasblæsning, åbne glashytter og særarrangementer
- Uventede madoplevelser og lokale smagsoplevelser – flydende middage, svampeture og små producenter af fx vineddike og ice wine lavet på nedfaldsfrugt
- Jul i Småland – stemningsfulde julemarkeder i bl.a. Huseby og Kosta
Et Sverige i miniformat – tæt på og alligevel anderledes
Med byer som Växjö, Kalmar og Jönköping byder regionen desuden på moderne nordisk gastronomi, levende kulturliv og historiske seværdigheder. Ikoniske steder som IKEA Museum og Glasriket udvikler sig løbende – bl.a. med et kommende designcenter ved IKEA Museum i Älmhult – men regionens karakteristiske røde hytter, skovsøer og naturreservater står stadig som et billede på det ægte Sverige. Visit Smålands ambition er at tiltrække danske rejsende hele året – også uden for højsæsonerne – og vise nye sider af en velkendt destination. Et rejsemål med plads til både børnevenlig hygge og nysgerrig opdagelse kun få timers rejse fra Danmark og med en stærk valutakurs er vejen både kort og oplagt.
“Vi glæder os til at hjælpe danske journalister og medier og ikke mindst de mange rejseglade danskere med at opdage Smålands mange facetter – fra rødderne i Astrid Lindgrens fortællinger til moderne mad, kunst og outdooroplevelser. Regionen er både velkendt og fuld af overraskelser, og så får danskerne rigtig meget kvalitetsferie for pengene i disse år” siger Anna Kron Boysen, stifter af Kron Kommunikation, der har arbejdet med Småland tidligere, og derudover selv har rødder i Småland, som hun derfor kender rigtig godt.
Danske journalister, der vil skrive om Småland og Øland, eller som ønsker at komme i betragtning til kommende presseture, er velkomne til at kontakte Kron Kommunikation, akb@kronkommunikation.com.
Om Småland
Visit Småland er turistorganisation for hele Småland og arbejder for at fremme turismen i Småland og på Øland. Småland er skove, enge, marker, glitrende søer og en spændende kystlinje. Skovene strækker sig milevidt og indbyder til vandreture og andre aktiviteter i naturen. Her kan man opleve fuldstændig stilhed, kun afbrudt af fuglenes kvidren og måske en sjælden gang af skovens konge – elgen. Det er her, Emil fra Lønneberg og Børnene fra Bullerbyn levede deres liv i Astrid Lindgrens bøger. De røde hytter og markerne ser ud præcis som dengang. Småland er kendt for sin glasproduktion i Glasriget, en tradition som går mange hundrede år tilbage i tiden. Skoven og træproduktion har sikret materialerne til møbelproduktionen, som også er en stærk tradition for Småland med hovedsæde for IKEA og traditioner med møbeldesign. Byerne Växjö, Kalmar og Jönköping byder på spændende madoplevelser samt kulturelle og historiske oplevelser.
Læs mere om Småland her.
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder





Links
Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Forlæng sommeren med tre stærke kulturoplevelser i Gøteborg12.8.2025 10:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er det perfekte tidspunkt at besøge Gøteborg – her venter festivaler fyldt med kunst, kultur og gastronomi i hele byen. Fra slut-august og ind i efteråret summer Sveriges næststørste by af liv og oplevelser for alle sanser. Tre store festivaler giver nu ekstra gode grunde til at tage turen til byen – med gratis kulturfest, ny madfestival og kunstbiennale på programmet.
Flydende middag, skovens guld og høstfest i Sverige – efterår for alle sanser6.8.2025 10:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er højsæson for store smagsoplevelser i det sydlige Sverige, og i år byder Småland og Øland på alt fra svampekurser i skovens dyb og flydende middage på floden til krebsegilder og høstfest med hele Øland som bagtæppe. De kommende måneder byder på en perlerække af unikke madoplevelser under åben himmel.
Københavnsk paella-kok i finalen ved World Paella Day Cup i Valencia5.8.2025 10:54:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har for allerførste gang sikret sig en plads i finalefeltet, når verdens bedste paella-kokke dyster i den internationale World Paella Day Cup i Valencia 20. september. Den danske deltager er Eva Gallart López – kok og grundlægger af Ris Paella i København – som netop er blevet udvalgt til at repræsentere sit nye hjemland i konkurrencen, der fejrer Spaniens nationalrets fødeby.
Danmark deltager for første gang i verdens største paellakonkurrence26.6.2025 13:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. september går det løs i Valencia, paellaens hjemby, når finalen i World Paella Day Cup løber af stablen – og i år er Danmark med for allerførste gang. Eva Gallart López, der står bag madkonceptet Ris Paella i København, er udvalgt som Danmarks deltager og har nu chancen for at repræsentere sit nye hjemland i denne prestigefyldte, internationale konkurrence.
Nye Michelin-stjerner, designhoteller og campingperler i skærgården24.6.2025 12:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Den vestsvenske skærgård vokser som destination for kvalitetsferier tæt på naturen med nye initiativer, der inviterer danske rejsende til at nyde design, mad og havudsigt – fra to-stjernede Michelin-restauranter, designhoteller, middelhavsinspirerede spa-oaser til prisbelønnet camping og ø-liv. Her er de seneste nyheder – både fra den salte skærgård og de fredelige indsøer i Vestsverige
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum