Morten får pris for at forske i fremtidens glas
Professor Morten Mattrup Smedskjær fra Aalborg Universitet modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris for sin banebrydende forskning i nye typer glas. ”Glas er et mysterium”, siger han som en af verdens førende forskere.

Den 41-årige professor Morten Mattrup Smedskjær fra Aalborg Universitet er en af verdens førende forskere i glas, og han har gennem de seneste 12 år opbygget en forskningsgruppe, der er i verdensklasse. Det er blandt andet derfor, at han nu modtager EliteForsk-prisen 2025.
"Jeg er virkelig beæret. Jeg ser også prisen som en anerkendelse af, at vi i Aalborg har skabt et forskningsmiljø, der kan måle sig med de bedste i verden," siger Morten Mattrup Smedskjær fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalbog Universitet.
Prisen uddeles hvert år af Uddannelses- og Forskningsministeriet til yngre forskere, hvis forskning er i international topklasse, og som udfører banebrydende grundforskning, der bidrager til at løse globale udfordringer.
Glas er ikke bare glas
De fleste af os tænker ikke over glas. Det er der bare. Men se dig omkring.
Du læser sikkert teksten her gennem et lag af glas på din mobiltelefon eller computer.
Hvis du løfter hovedet, kan du måske kigge ud gennem en rude i et vindue. Og måske har du også fået et glas vand i dag. Vi er kort sagt omgivet af glas.
Men glas er jo bare glas, ikke sandt?
”Nej, glas er et mysterium. Vi anvender det på alle mulige måder, men der er så mange grundlæggende spørgsmål, som er svære at forstå. Vi forsøger i vores forskning at finde svarene på de helt fundamentale ting, vi stadig ikke ved om glas,” siger Morten Mattrup Smedskjær.
Glas til batterier og knogler
Morten nævner, at det for eksempel er glas, vi kommer ind i væggen, når vi isolerer vores hus med Rockwool. Og at al telekom- og internettrafik også er afhængig af kabler med glasfibre, der kan transportere vores data.
Morten vil dog nødig være for spekulativ, hvis han skal kigge ind i krystalkuglen og give et bud på, hvad vi i fremtiden kommer til at bruge glas til.
”Men glas kommer til at få flere anvendelsesmuligheder. Eksempler kan være glas, der kan reparere sig selv, og bioaktivt glas, man kan bruge til regenerering af knogler. I stedet for at indoperere metal kan det blive glas, der frigiver knoglemineraler, som kan genopbygge knoglen”, fortæller Morten Mattrup Smedskjær.
Morten og hans gruppe forsker også i nye batterimaterialer. I dag har man for eksempel lithium-ion-batterier i elbiler, der transporterer ionerne i en væske. Det har fordele og ulemper.
”Men hvis man kunne bruge et fast stof, der transporterer ionerne fra den ene til den anden side, vil det give en bedre sikkerhed og højere energitæthed. Det kan være en fordel, så batterierne kan holde længere og indeholde mere energi,” siger Morten Mattrup Smedskjær.
Bump på vejen
Et af Mortens gode råd til unge forskere er, at de vil møde modstand. Det er en del af det at være forsker. Og det tror man måske ikke, når øjnene løber ned over Mortens CV.
”Det ser rosenrødt ud, og det er da også en succeshistorie. Men der har været mange bump på vejen med afslag på funding og kritik af artikler. Jeg har fået masser af nej. Så hvis man er en ung forsker, der får sit første afslag, skal man ikke give op,” siger Morten Mattrup Smedskjær.
Husk livet udenfor kontoret og laboratoriet
Det betyder dog ikke, at Morten arbejder konstant. Han mener selv, at han arbejder mindre, end mange tror.
”Jeg er selvfølgelig på konferencer i udlandet, men når jeg er i Aalborg, så er det nok 40-45 timer om ugen,” siger Morten.
En anden af Mortens pointer er nemlig, at du skal huske livet udenfor kontoret og laboratoriet.
”Jeg har ikke nogen tidskrævende interesser udover min passion for forskning, men jeg løber og styrketræner. Det er også vigtigt for mit mentale helbred,” siger Morten Mattrup Smedskjær, der bor med sin hustru i Aalborg og parrets 9-årige søn.
Og så vil han også opfordre til, at man laver noget med sine hænder:
”Vi har en have. Og når man laver noget derude, så kan man se, at der sker noget.”
Hvad er EliteForsk-prisen?
EliteForsk-prisen tildeles hvert år til fem fremragende forskere, der hver modtager 1,2 millioner kr. De 200.000 kr. udgør en personlig hæderspris, mens 1.000.000 kr. øremærkes til forskningsaktiviteter.
EliteForsk-prisen blev etableret i 2007 af Uddannelses- og Forskningsministeriet med det formål at anerkende og støtte fremragende forskere under 45 år, som udviser international ekspertise.
Blå bog: Morten Mattrup Smedskjær
- Født på Fyn, og opvokset i Midtjylland
- 41 år
- Gik på Viborg Katedralskole
- Bor i Aalborg med sin hustru og søn på 9 år.
2011
• Bedst ph.d.-afhandling ifølge Danmarks Naturvidenskabelige Akademi og Spar Nord Fonden.
2011–2012
• Forskede hos Corning (USA) på Gorilla Glas 3 til især smartphones.
2012
• Vendte tilbage til AAU og startede forskning i strukturelle ændringer i uordnede materialer med Sapere Aude-bevilling.
2018–2019
• Modtog Grundfosprisen og tre internationale priser for sit arbejde med glas med høj brudsikkerhed og selvhelende egenskaber.
2020
• Publicerede en metode i Science Advances til at afsløre skjult orden i uordnede materialer, der nu er bredt anvendt.
2020–2024
• Forskede i metal-organic frameworks (MOF) med publikationer i Nature Communications, PNAS og Advanced Materials om deres mekanismer og anvendelse i faststofbatterier.
Kontakter
Kim Rathcke JensenAAU Communication and Public Affairs
Tlf:(+45) 6196 7166kiraje@adm.aau.dkMorten Mattrup SmedskjærInstitut for Kemi og Biovidenskab, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Tlf:(+45) 9940 3578mos@bio.aau.dkvbn.aau.dk/da/persons/mosBilleder





Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Der skal flere kvinder i IT3.3.2025 15:25:04 CET | Pressemeddelelse
Der mangler IT-uddannede på arbejdsmarkedet og historisk er det en branche med skæv kønsfordeling. Derfor holder Aalborg Universitet IT Camp i både Aalborg og København for unge kvinder, der er nysgerrige på en karriere indenfor f.eks. robotteknologi, kunstig intelligens eller cybersikkerhed.
Nationalt demonstrationscenter for cirkulær produktion åbner i Aalborg3.3.2025 07:56:47 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens produktion skal være cirkulær til gavn for både klima og bundlinje. Derfor sætter forskere fra bl.a. Aalborg Universitet nu turbo på omstillingen med projektet ’Den Cirkulære Fabrik’ i samarbejde med Industriens Fond.
En fremtid med mindre CO2-udledning kræver færre juridiske benspænd27.2.2025 09:43:24 CET | Pressemeddelelse
Det er muligt at producere strøm med lavere CO2-udledning lokalt, men lovgivningen er alt for kompliceret for borgerne, konkluderer ny forskning fra bl.a. Aalborg Universitet.
Teenagepiger 'shitposter' og finder frirum (og bedre trivsel) på sociale medier19.2.2025 10:32:49 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at unge bruger sociale medier til at skabe trivsel og åndehuller i hverdagen gennem ’shitposting’. Det er vigtige resultater, fordi skærmdebatten ifølge post.doc på Aalborg Universitet Søren Christian Krogh ofte er meget unuanceret i forhold til unges trivsel.
Skam og sorg fylder hos voksne, der aldrig har haft sex3.2.2025 13:39:50 CET | Pressemeddelelse
Dårligt selvværd, skam og sorg er følelser, som er forbundet med at være voksen og fortsat ikke have haft sin seksuelle debut. Det viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet. Forsker opfordrer til, at vi taler åbent om de udfordringer, der er relateret til en sen sexdebut.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum