Der skal flere kvinder i IT
3.3.2025 15:25:04 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Der mangler IT-uddannede på arbejdsmarkedet og historisk er det en branche med skæv kønsfordeling. Derfor holder Aalborg Universitet IT Camp i både Aalborg og København for unge kvinder, der er nysgerrige på en karriere indenfor f.eks. robotteknologi, kunstig intelligens eller cybersikkerhed.

Spændende arbejde, gode karrieremuligheder, pæn løn og et arbejdsmarked, der bare venter på flere nyuddannede. IT-branchen mangler arbejdskraft, og særligt kvinder er efterspurgte i et felt, der historisk har en skæv kønsbalance. Derfor vil Aalborg Universitet gerne hjælpe flere unge kvinder med at få øjnene op for mulighederne i IT-branchen. En af dem, der allerede er søgt den vej, er Marie Brisson, der læser Cyber- og Computerteknologi:
”Det betyder selvfølgelig noget, at der er rigtigt gode job- og karrieremuligheder efter endt uddannelse. Men i bund og grund er min uddannelse enormt spændende, og jeg arbejder i høj grad med fremtidens løsninger på det digitale område. Jeg er rigtig glad for min dagligdag på studiet, og der er et godt studiemiljø og en god balance mellem det faglige og det sociale.”
Vigtigt med et bredt perspektiv
I marts inviterer Aalborg Universitet til en todages IT Camp i både Aalborg og København med overnatning for at få flere kvinder til at tage en IT-uddannelse. Et par travle, sociale og spændende dage, hvor der bliver mulighed for at lære mere om uddannelsen og dykke ned i f.eks. robotteknologi og kunstig intelligens. For IT er mere end programmering, det handler f.eks. også om hvordan man bruger IT i sundhedsvæsnet, klimasikring, app-udvikling og meget mere.
”Der er enormt stor efterspørgsel efter arbejdskraft med IT-kompetencer, og samtidigt har der i IT-branchen traditionelt været væsentligt flere mænd end kvinder. Det er heldigvis ved at ændre sig, og for at styrke den udvikling vil vi gerne se, om vi kan lokke flere kvinder til at uddanne sig indenfor IT. Både fordi det er en enormt spændende uddannelse med gode karrieremuligheder og i et lidt større perspektiv også fordi der er en tendens til, at man designer til dem, der ligner en mest. Så hvis alle IT-designerne er mænd, så bliver det digitale landskab også skævt”, siger Louise Møller Haase, prodekan på det Tekniske Fakultet for IT og Design på Aalborg Universitet.
Hvis du er kvinde mellem 18-24 år og nysgerrig på en uddannelse indenfor IT og alle de muligheder, det fører med sig, så kan du tilmelde dig her.
Det foregår den 21-22. marts i både Aalborg og København. Hotel og mad er inkluderet.
Skriv til itcamp@aau.dk for mere information.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg får et af Nordens mest avancerede laboratorier9.11.2026 13:19:16 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet investerer millioner i stort laboratoriemiljø, der samler forskere, studerende, startups og virksomheder. Laboratorierne skal styrke iværksætteri og gøre det lettere at omsætte forskning til virksomheder.
Fem ting du skal vide om COP 31 og klimakampen9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
To af Aalborg Universitets – og Danmarks - førende eksperter på klima og energi svarer på, hvad der er det vigtigste at vide om klima, den grønne omstilling og de globale indsatser i forbindelse med COP31 i Antalya i Tyrkiet den 9. - 20. november.
AAU-forsker: Valgresultatet kan være tegn på en omrokering af amerikansk politik6.11.2026 10:44:55 CET | Aktuelt
Midtvejsvalg plejer at koste præsidenten dyrt. Men ifølge Ben Dorfman, lektor ved Aalborg Universitet, rækker de aktuelle valgresultater længere end en almindelig vælgerlussing til Donald Trump. De kan varsle en omrokering af amerikansk politik.
Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
Vintertiden kommer: Fem gode grunde til at blive venner med mørket23.10.2026 14:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Når vi natten til søndag 25. oktober stiller uret en time tilbage i forbindelse med overgangen til vintertid, følger mørket med. Men i stedet for at bekæmpe det med mere lys, bør vi ifølge mørkeforsker Mette Hvass lære at sætte pris på det, fordi mørket gemmer nemlig på oplevelser og sanser, som mange af os har glemt at bruge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum