Muskelsvindfonden

Croquis-modeller på Christiansborg: Muskelsvindfonden udfordrer perfekthedskulturen

Del

Tirsdag d. 25. februar kl. 16.00 danner Fællessalen på Christiansborg rammen for noget, man sjældent ser på Borgen: Croquis-modeller. Men modellerne har ikke de glatte, retoucherede kroppe, som man ser på sociale medier – derimod ægte kroppe med ar, rynker og handicap.

Gæster i debatpanel
Caspar Eric, Naimi Yassin og Ida-Sophie i debatpanel

Det er Muskelsvindfondens event Pærfekt Croquis, som rykker ind på Christiansbrog og sætter fokus på den perfekte krop – eller rettere, at den ikke findes. Perfekthedskulturen skaber et massivt pres på især unge, og hver tredje føler sig presset til at ændre deres udseende, viser undersøgelse fra Sex og Samfund. Perfekthedskulturen påvirker også mennesker med handicap, der sjældent passer ind i de gængse skønhedsidealer. Muskelsvindfonden har derfor skabt Pærfekt for at udfordre den snævre norm om, hvad en "rigtig" krop er - gennem debat, tegning og refleksion.

Et strukturelt problem

”Vi kan ikke overlade det til det enkelte menneske at tage livtag med perfekthedskulturen. Over halvdelen af unge oplever, at urealistiske kropsidealer fylder for meget på sociale medier, og hver tredje føler sig presset til at ændre deres udseende. Det er et strukturelt problem, der det skader unges trivsel og selvværd - det er vi nødt til at gøre noget ved”, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden - og han fortsætter:

"Hos Muskelsvindfonden arbejder vi for et samfund med plads til forskelle, og det gælder også, når det kommer til kroppe. Vi med muskelsvind har anderledes kroppe, og vi ved derfor, hvor meget det betyder at blive set og repræsenteret. Derfor rykker vi nu Pærfekt Croquis ind på Christiansborg. Der skal være plads til, at kroppe er pærfekte, som de er – med ar, rynker og handicap. Både i samfundet og i den enkeltes selvforståelse. Og den forandring skubber vi på!"

Fra kunst til politik: Vi skal ændre samtalen om kroppen

Arrangementet kombinerer kunst, debat og personlige fortællinger. På scenen deler blandt andre digter Caspar Eric, podcastvært og sekretariatsleder for SAGA Naima Yasin og radiovært Ida-Sophia deres erfaringer med kropsidealer.

Naima Yasin har tidligere siddet i panelet under Pærfekt Croquis, da Muskelsvindfonden afholdt eventet på Nørrebro Teater Hun udtaler:

“Jeg glæder mig til at bidrage til en eftermiddag, hvor vi sætter fokus på et vigtigt emne. Perfekthedskulturen presser os allesammen, og netop derfor er det vigtigt at kunne tale, tegne og opleve det pærfekte, det ægte.” 

Programmet byder på:

  • Croquis med pærfekte modeller – med ar, rynker og fysiske handicap.
  • Personlige fortællinger fra kendte stemmer om deres oplevelser med perfekthedskultur.
  • Publikumsdialog – hvad kan vi gøre for at ændre perfekthedskulturen?
  • Netværksforfriskning

Politiske værter er: Christina Olumeko (Å) og Charlotte Broman (SF).

Fakta og links

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Simon Toftgaard Jespersen
Simon Toftgaard Jespersen på scenen til Pærfekt på Nørrebro Teater
Muskelsvindfonden
Download
Ida-Sofie i panelet til Pærfekt
Ida-Sofie i panelet til Pærfekt
Download
Caspar Eric sidder ved bord
Caspar Eric skal være i panel til Pærfekt på borgen
Fryd Frydendahl
Download
Naima Yasin
Naima Yasin skal være i panelet ved Pærfekt på Borgen
Download
Simon Toftgaard Jespersen, Formand for Muskelsvindfonden i blå trøje og med smil på læben
Simon Toftgaard Jespersen, Formand for Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden
Download
Pærfekt Croquis på gymnasium i Midtjylland
Pærfekt Croquis på gymnasium i Midtjylland
Morten Rygaard Muskelsvindfonden
Download
Nøgen croquismodel foran publikum
Pærfekt Croquis på gymnasium i Midtjylland
Morten Rygaard Muskelsvindfonden
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Muskelsvindfonden

Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Vi blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men er også en samling fantastiske pårørende, engagerede samarbejdspartnere, gode medarbejdere, og mere end 1000 frivillige.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert, og vi har i mere end 10 år lavet Cirkus Summarum i samarbejde med DRs Big Band. Vi vil samle danskerne, mens vi samler ind til vores arbejde. Al overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Pærfekt Croquis på ungdomstur

Pærfekt Croquis har i 2024 og 2025 været på over 30 uddannelsessteder og engageret over 10.000 unge i debatten om perfekthedskultur. Muskelsvindfonden har indgået samarbejde med Børns Vilkår om ungdomsturen, som er støttet af Nordea-fonden.

Foto: Morten Rygaard

Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden

Genvalg til formandskabet Muskelsvindfonden: Det vigtigste ansvar er at sætte mennesket før systemet24.5.2025 17:37:10 CEST | Pressemeddelelse

Klapsalverne talte deres tydelige sprog: Formandskabet blev genvalgt med stor opbakning til dette års generalforsamling i Muskelsvindfonden. Den genvalgte formand, Simon Toftgaard Jespersen, vil fortsat kæmpe for at sikre, at handicap bliver set som en del af mangfoldigheden – ikke som en undtagelse fra ”normalen". Janne Sander er genvalgt som næstformand.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye