Stærk politisk profil bliver ny chef i Muskelsvindfonden
27.11.2025 10:16:25 CET | Muskelsvindfonden | Pressemeddelelse
Lone Myrhøj tiltræder som ny politisk chef i Muskelsvindfonden fra årsskiftet. Hun kommer med over 15 års erfaring fra kommunalpolitik og ledelse af sociale indsatser og ikke mindst med en brændende ambition om at gøre en forskel for mennesker med handicap.

Lone Myrhøj er i dag leder af Integrationsafdelingen i Kolding Kommune og har siden 2010 siddet i Vejle Byråd, hvor hun bl.a. har været formand for Socialudvalget. Hun har tidligere været boligsocial leder og har arbejdet med udsatte grupper i både psykiatrien og civilsamfundet. Den erfaring tager hun nu med sig ind i den handicappolitiske kamp i Muskelsvindfonden.
"Jeg glæder mig til at blive en del af Muskelsvindfonden. Det er en bevægelse med mod, mening og menneskelighed – og en stærk stemme i velfærdsdebatten. Jeg ser frem til at løfte fondens mærkesager og være med til at skabe konkrete forandringer med udgangspunkt i dialog, tillid og fælles retning," siger Lone Myrhøj og fortsætter:
"Vi står midt i et vigtigt opgør med forestillingen om, hvem der hører til, og hvordan velfærd skal forstås. Det er ikke bare politik, det er liv og hverdag for tusindvis af mennesker. Den samtale vil jeg være med til at ændre."
Skal styrke den politiske stemme i en afgørende tid
Med ansættelsen ønsker Muskelsvindfonden at styrke sin politiske indsats og position i en tid, hvor mange mærkesager er under pres.
"Vi har fundet en stærk profil med strategisk tæft, stor samfundsforståelse og en stærk politisk ballast. Hun kommer til at spille en vigtig rolle i at videreudvikle Muskelsvindfondens politiske stemme i en tid, hvor handicappolitikken kræver mere opmærksomhed og handling," siger direktør Henrik Ib Jørgensen.
Thomas Krog, der hidtil har varetaget posten som politisk chef, fortsætter efter eget ønske i en ny rolle som politisk chefkonsulent i Muskelsvindfondens politiske afdeling.
Nøgleord
Kontakter
Gitte Dreier JacobsenKommunikations- og pressechef
Tlf:22652499gitte@muskelsvindfonden.dkBilleder
Om Lone Myrhøj
Bopæl: Landsby uden for Vejle
Familie: Gift og har to teenagere på hhv. 16 og 17 år
Uddannelse: International socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i Aarhus (2007) og hun er i gang med diplomuddannelse i Strategisk design og ledelse ved Designskolen Kolding.
Erfaring: Leder af Integrationsafdelingen i Kolding Kommune, tidligere boligsocial leder i Vejle, erfaring fra psykiatrien. Som byrådsmedlem har hun været gruppeformand, medlem af Økonomiudvalget og formand for Socialudvalget.
Politik: Medlem af Vejle Byråd siden 2010, gruppeformand og formand for Socialudvalget
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Vi blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men er også en samling fantastiske pårørende, engagerede samarbejdspartnere, gode medarbejdere, og mere end 1000 frivillige.
Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert - for vi samler danskerne, mens vi samler ind. Overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.
Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Vanvittige AI-billeder af ens unge skal udfordre perfekthedskulturen10.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig en verden, hvor alle ser ens ud. Samme tydelige kindben. Samme glatte hud. Samme skinnede smil. Det ligner mest en skræmmekampagne, og det er helt bevidst. Billederne er en del af Pærfekts nye kampagne, der lige nu indtager sociale medier og er et modsvar til looksmaxxing og snævre kropsidealer.
Danskerne søger fællesskaber som aldrig før: Muskelsvindfonden mærker tendensen30.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen til Grøn Koncert styrker fællesskaberne i Muskelsvindfonden, som i øjeblikket oplever både større deltagelse i medlemsaktiviteter samt flere medlemmer.
Tv-producer Kaare Sand gik fra tv-pris til ALS-diagnose på kort tid28.5.2026 12:57:33 CEST | Pressemeddelelse
Det er fra den ene yderlighed til den anden: Først modtager Kaare Sand TV-branchens ærespris for sit livslange bidrag til reportagegenren, og tre måneder senere får han symptomer på ALS. I dag fortæller han sin historie – den handler om håb og livet. Ikke om ALS.
Når roulette og et campingtoilet giver mening under valget13.3.2026 15:41:09 CET | Presseinvitation
Mandag den 16. og tirsdag den 17. marts forvandler Muskelsvindfonden Københavns Hovedbanegård til en anderledes politisk arena, når folketingskandidater udfordres i en kort, opsigtsvækkende dyst om handicapområdet.
Tocifret millionbeløb til en af Danmarks største indsatser mod perfekthedskulturen11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Nordea-fonden rykker Muskelsvindfondens projekt Pærfekt ud på folkeskoler og ungdomsuddannelser i hele landet. Målet er styrke unges selvværd og gøre op med urealistiske kropsidealer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

