Hvert femte barn i Ukraine har mistet en ven eller slægtning i de seneste tre års krig
Et ud af fem børn i Ukraine har mistet en nær slægtning eller ven siden optrapningen af krigen for tre år siden, viser nye tal fra UNICEF. Samtidig fortæller et ud af tre børn, at de føler sig så modløse og triste, at de ikke kan udføre sædvanlige aktiviteter.

Mere end 23.000 børn i Ukraine har deltaget i en UNICEF-undersøgelse, der offentliggøres i forbindelse med treårsdag for eskaleringen af krigen i Ukraine. Undersøgelsen er en påmindelse om de voldsomme tab og den sorg, der præger barndommen for tusinde børn og unge i det krigshærgede land.
I undersøgelsen fortæller hvert femte barn at have mistet en nær slægtning eller ven siden optrapningen af krigen for tre år siden. Et ud af tre børn siger, at de føler sig så håbløse og triste, at de ikke kan udføre sædvanlige aktiviteter. Følelserne er mest almindelige blandt piger.
Næsten 40 procent af børnene får kun online-undervisning eller gennem en blanding af fremmøde og fjernundervisning, da mere end 1.600 skoler er blevet beskadiget eller ødelagt under krigen.
"Det er utrolig triste tal. Vi ved fra Covid-nedlukningen, hvor meget det påvirkede børn og unge ikke at se venner og have en normal hverdag. Oplever man så samtidig dødsfald tæt på, så er der ingen tvivl om, at det må give voldsomme ar på sjælen,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Stigning i døde og sårede børn
Ukraines tredje år med krig i fuld skala har været endnu mere dødelig for børn end det foregående år. Antallet af skader på børn steg i 2024 med mere end 50 procent i forhold til 2023. Mere end 2.500 børn er blevet dræbt eller såret, siden krigen eskalerede for tre år siden. Det fulde tal er sandsynligvis langt højere, da tallene kun medregner tilfælde, der er bekræftet af FN.
"Det går desværre ikke den rigtige vej. Børn skal altid beskyttes mod krig i overensstemmelse med international humanitær lov og menneskerettighedslovgivning. Børnene i Ukraine har brug for vedvarende fred og chancen for at få en meget bedre fremtid, end den de har nu. Det er os voksne, der skal sørge for, at det sker,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Noter
Læs undersøgelsen på engelsk her: https://www.unicef.org/ukraine/en/media/51127/file/Health%20Behaviour%20in%20School-Aged%20Children%20study_Eng.pdf.pdf
Billeder tilgængelige her: https://weshare.unicef.org/Package/2AM4080FDL1J
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEF og WFP advarer: Alvorlig risiko for hungersnød i Gaza29.7.2025 14:03:34 CEST | Pressemeddelelse
Gaza er i akut fare for hungersnød, da mængden af fødevarer er på det laveste niveau siden konfliktens begyndelse. Det fremgår af de nyeste data fra IPC (Integrated Food Security Phase Classification), et globalt samarbejde, der overvåger fødevaresikkerheden i hele verden.
Statement fra UNICEF om den aktuelle situation i Gazastriben27.7.2025 16:05:00 CEST | Pressemeddelelse
UNICEF byder Israels udmelding om at indføre akut nødvendige humanitære pauser velkommen. Pauserne skal sikre bedre adgang til at levere nødhjælp ind i og på tværs af Gaza. Siden våbenhvilen brød sammen i marts, har børn levet i et mareridt, uden adgang til de mest basale fornødenheder. De er sultne, traumatiserede og har ingen sikre steder at søge tilflugt. Hele Gazas befolkning på over to millioner mennesker er ramt af alvorlig fødevareusikkerhed. Én ud af tre har ikke spist i flere dage, og 80 procent af alle rapporterede dødsfald som følge af sult er børn. Der er nu en mulighed for at vende udviklingen – og redde liv. UNICEF har hele tiden arbejdet for at få nødhjælp frem. Men vi kan gøre meget mere, hvis der etableres flere humanitære korridorer, så vores konvojer – og kommercielle lastbiler, som også er afgørende – lettere kan komme frem. Alene i juli har UNICEF leveret 147 lastbiler med ernæringshjælp til Gaza, herunder babymad, mælk og energiholdige kiks. Vi er klar til at øge
Alarmerende stigning i underernæring blandt børn i Gaza20.6.2025 12:36:51 CEST | Pressemeddelelse
Alene i maj blev over 5.000 børn i alderen 6 måneder til 5 år indskrevet til behandling for akut underernæring i Gaza – en stigning på næsten 50 % i forhold til april og hele 150 % siden februar. Mad til de mange sultne børn venter ved grænsen til Gaza, men nødhjælpsorganisationer får ikke lov til at uddele den.
Rettigheder i rygsækken – ny kampagneuge vil styrke trivsel og fællesskaber i skolen3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres Rettighedsstafetten; en ny, årligt tilbagevendende kampagneuge i uge 38, der skal få flere børn til at kende deres egne og andres rettigheder. Bag tiltaget står Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår.
Over 50.000 børn dræbt eller såret i Gaza: UNICEF advarer om ubegribelige rædsler28.5.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Over 50.000 børn er ifølge rapporter blevet dræbt eller såret i Gaza siden oktober 2023. ’Børnene betaler prisen for en krig uden nåde’; lyder det fra UNICEF.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum