Over 50.000 børn dræbt eller såret i Gaza: UNICEF advarer om ubegribelige rædsler
Over 50.000 børn er ifølge rapporter blevet dræbt eller såret i Gaza siden oktober 2023. ’Børnene betaler prisen for en krig uden nåde’; lyder det fra UNICEF.

Den seneste uge har budt på endnu to brutale angreb med alvorlige konsekvenser for børn i Gaza. Fredag i sidste uge blev mindst ni søskende under 12 år fra al-Najjar-familien dræbt, da deres hjem i Khan Younis blev ramt. Kun ét barn overlevede, men med kritiske skader. I mandags blev 18 børn angiveligt dræbt, da en skole i Gaza By blev angrebet.
"De børn skulle have haft en fremtid – ikke være en del af ubærlige statistikker og billeder på rædsel for familierne. Hver eneste dræbt pige og dreng er en ufattelig tragedie,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Siden våbenhvilen ophørte den 18. marts 2025, er over 1.300 børn blevet dræbt og næsten 3.800 såret, ifølge de seneste rapporter. Den samlede opgørelse siden oktober sidste år overstiger nu 50.000 børn.
“Det internationale samfund må ikke vende blikket væk. Det er nu, der skal handles – for børnene i Gaza har brug for mere end sympati. De har brug for en øjeblikkelig våbenhvile og adgang til mad, vand og medicin,” understreger Susanne Dahl.
UNICEF opfordrer på ny alle parter til straks at indstille kampene, beskytte civile – især børn – samt sikre uhindret adgang for humanitær bistand. Alle gidsler skal løslades, og internationale humanitære og menneskeretlige forpligtelser skal overholdes.
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Kulden rammer de mest sårbare: Børn i Gaza kæmper for livet1.12.2025 11:15:43 CET | Pressemeddelelse
Udbredt underernæring fortsætter med at true børns liv og trivsel i Gazastriben. Den begyndende vinter forværrer situationen yderligere ved at fremme spredningen af sygdomme og øge risikoen for dødsfald blandt de mest sårbare børn.
Stor vaccinationsindsats i Gaza: 40.000 børn får igen beskyttelse mod livstruende sygdomme24.11.2025 12:57:32 CET | Pressemeddelelse
Efter to års konflikt, hvor store dele af Gazas sundhedsklinikker er ødelagt eller ude af drift, og tusindvis af børn er gået glip af deres rutinevacciner, er en omfattende opfølgningskampagne sat i gang. Det sker på et tidspunkt, hvor sundhedssystemet stort set er brudt sammen – og kan kun lade sig gøre med humanitær adgang og våbenhvile.
Verdens humanitære medarbejdere hædret med UNICEFs Børnepris 202520.11.2025 16:15:29 CET | Pressemeddelelse
Alle de humanitære medarbejdere, som arbejder før børn og familier i verdens brændpunkter, tildeles for deres utrættelige indsats UNICEFs Børnepris 2025. Antallet af børn, der vokser op i krig og konflikt, er på et ekstraordinært niveau, og indsatsen for at nå dem, er under massivt pres.
UNICEF Danmark lancerer samarbejde med HuskMitNavn: Ny plakat hylder kærligheden på tværs af grænser20.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
HuskMitNavn har tegnet en plakat til fordel for UNICEF. Plakaten kredser om kærlighed til de børn i verden, der har allermest brug for hjælp, når tilværelsen trues af konflikt, katastrofer og utryghed.
Over 400 millioner børn lever i fattigdom og mangler basale behov – ny rapport fra UNICEF advarer om stigende risiko20.11.2025 00:01:00 CET | Pressemeddelelse
Global fremgang er ved at gå i stå, mens konflikter, klimaforandringer og massive nedskæringer i udviklingsbistand presser børns adgang til helt grundlæggende ydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum