Spænding op til valget: Danske pensionsopsparere har 294 mia. kr. investeret i Tyskland
Tyskland er en vigtig vækstmotor for Danmark – og resten af Europa, men efter en periode med recession og træghed i økonomien, har landet mistet betydning som investeringsland. Vigtigt at få gang i væksten, vurderer pensionsbranchen, der inviterer til Investeringstopmøde i marts med samme agenda.
I morgen søndag går tyskerne til valg, og landet har altid haft stor betydning for dansk økonomi som en vigtig samhandelspartner og investeringsland. Hver enkelt dansker har knap 50.000 kr. investeret i Tyskland gennem deres pensionsopsparing. Men selv om Tyskland stadig er det land uden for Danmark efter USA der har flest danske pensionsinvesteringer, er dets betydning som investeringsland blevet mindre. Det skyldes ikke mindst en lang periode med recession.
- Tyskland er en nær samarbejdspartner for Danmark. Det afspejler sig også i pensionsselskabernes investeringer, hvor danskerne har placeret 294 mia. kr. Dermed er Tyskland det tredje største investeringsland efter Danmark og USA for dansk pensionsopsparing, siger Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring & Pension.
F&P er sammen med Tænketanken Europa vært for et Investeringstopmøde i slutningen af marts, hvor fokus særligt er på investeringer i Europa med den nye handelskrig i baghovedet. Tysk erhvervsliv er særligt interessant her: Fra Adidas og sport over Volkswagen og biler til SAP og IT-branchen. Men presset på Europas konkurrenceevne har sat sine spor, og det handler investeringstopmødet også om.
- Den tyske vækstmotor har haft det skidt i de senere år. Og det betyder, at også danske kroner i højere grad søger andre steder hen. Så selvom Tyskland stadig er både stor og vigtig for danske pensionsinvesteringer, så har tyskerne tabt terræn. Hvis vi bare går tilbage til 2018, var 8 pct. af de samlede danske pensionsbeholdninger investeret i Tyskland. I dag er det 6 pct. Så udviklingen er gået stærkt – og vidner desværre om, at afkastet i langt højere grad har skullet hentes uden for Europa, siger Tom Vile Jensen og fortsætter:
- Vi forventer flere investeringsmuligheder i tyskernes omstilling i de kommende år, men også i resten af Europa. Hele EU er ramt af lav vækst. Vi har simpelthen ikke nok fokus på at gøre det attraktivt at investere. Og vi har for meget bureaukrati i Europa. I sidste ende koster det på investeringskontoen, og det er en bunden opgave for Danmark og Tyskland at kæmpe for bedre investeringsvilkår i EU, slutter Tom Vile Jensen.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkVedhæftede filer
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Von der Leyen sætter kikkerten for det rigtige øje – men der er brug for handling10.9.2025 12:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det store fokus på sikkerhed, konkurrenceevne, investeringer og byrdereduktioner i Ursula von der Leyens årlige statustale glæder forsikrings- og pensionsbranchen. Nu gælder det om at sætte handling bag ordene.
F&P roser klimatilpasningsfokus i udspil til finanslov29.8.2025 11:04:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finansloven for 2026, som set fra forsikrings- og pensionsbranchen ikke mindst rummer vigtige tiltag om klimatilpasning med sikring af de danske kyster og en styrkelse af samfundssikkerhed og beredskab. Samtidig lægger regeringen op til en samlet klimatilpasningsplan II for Danmark.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring29.8.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på forsikringerne, når børnene flytter hjemmefra? Om man altid kan regne med at husforsikringen dækker storm? Og hvordan man bedst hjælper de 17-årige med at bilforsikringen?
Mere end 3 millioner er nu dækket af en sundhedsordning27.8.2025 11:57:59 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser at et rekordhøjt antal danskere nu har en sundhedsforsikring eller sundhedsordning. Langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet er omfattet af en ordning, der kan hjælpe ved fx stress og hjælp til fysioterapi.
Hvis du vil køre privat ø-taxi, så hav styr på forsikringen21.8.2025 13:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Anholt er blandt de øer, der er blevet undtaget taxiloven, så private nu kan køre taxi. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum