HK Handel

Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte skydes i gang i weekenden

Del

Omkring 180.000 butiksansatte skal i weekenden have forhandlet nye løn- og arbejdsvilkår på plads. Ved forhandlingsbordet sidder parterne HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Kampgejsten er tændt, og gåpåmodet er i top, når HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver i dag begynder at forhandle landsoverenskomsten for butik.

Overenskomsten omfatter over 180.000 ansatte i landets dagligvare- og specialvarebutikker, og forhandlingerne føres af Mette Høgh, formand for de butiksansattes fagforening HK Handel, Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

"Jeg ser meget frem til at trække i arbejdstøjet og få tilkæmpet mine medlemmer nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Med den forrige overenskomst lagde vi et solidt fundament, der var med til at skærme de butiksansatte fra et reallønstab. Nu er det vigtigt, at vi bygger videre, så vi kan skabe de bedste muligheder for en reallønsfremgang", siger Mette Høgh.

Rekordmange krav fra medlemmer

Op til forhandlingerne har HK Handel modtaget over 17.000 ønsker til den nye overenskomst fra aktive medlemmer

Det er et rekordhøjt antal ønsker, hvor emner som løn og mere fleksibilitet topper listen.

Dem skal parterne nu forsøge at implementere i den endelige aftale for butiksområdet. Ifølge Mette Høgh signalerer det høje antal ønsker et stort engagement fra medlemmernes side i forhold til forhandlingerne

"Den opbakning og det engagement, som mine medlemmer viser her, er et kæmpe skulderklap at gå ind til forhandlingerne med. Derfor vil jeg også gøre mit bedste for at få flest mulige af mine medlemmers ønsker med i den endelige aftale, så vi kan lande en god overenskomst, som de kan se sig selv i og bakke op om, siger Mette Høgh.

Forhandlingerne foregår i C.F. Tietgens Hus, og starter fredag klokken 13.

Kontakter

HK Handel

HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.

Følg pressemeddelelser fra HK Handel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Handel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye