Ung forskers resultater kan gøre insektproduktion endnu grønnere

I Afrika gør det de. 

Fodrer insektlarver med affald fra husholdningerne, ja, endda med lort fra dyr. Når larverne er fuldt udvoksede, bliver de brugt som foder til fisk, kyllinger eller sågar grise.

Men i EU er den slags ikke tilladt – og det gør insektproduktion i Danmark og resten af Europa langt dyrere, end den kunne være, forklarer ph.d.-studerende ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Ida Elisabeth Berggren.

- I EU må man ikke give insekter husholdningsaffald, hvis de efterfølgende skal bruges til foder. Lovgiverne er blandt andet bekymrede for, at insekterne optager PFAS og pesticider fra affaldet, siger hun.

Men faktisk er der ingen, der ved, om insekterne rent faktisk optager PFAS og pesticider fra foderet. Sammen med en række kolleger satte Ida Elisabeth Berggren sig derfor for at besvare netop det spørgsmål.

Efter omfattende forsøg med både melorme og soldaterfluer, to insekter der bruges til foder, har hun fundet ud af to ting: At insekterne optager meget små mængder af pesticiderne i foderet, og at det er lige omvendt med PFAS, som ophobes i insekterne.

- Jeg vil ikke mene, at pesticiderne udgør et problem. Vi puttede meget høje doser i foderet, og alligevel fandt vi meget små mængder i insektlarverne – især hos soldaterfluen. De optager altså næsten intet. Melormene optog lidt mere, men det kunne vi reducere ved at faste larverne efterfølgende, siger hun og fortsætter:

- PFAS er en helt anden historie, men så vidt jeg ved, er der ikke PFAS i husholdningsaffaldet herhjemme, da stoffet ikke må bruges i emballage.

Insekter til foder

Der findes tusindvis af forskellige insekter, som i teorien kan bruges til foder til landbrugsdyr. På nuværende tidspunkt er kun ni arter godkendt. I Danmark er det primært larver fra soldaterfluen og melorme, som bruges. Særligt soldaterfluen er eftertragtet, fordi den kan leve og vokse i vådt foder. Det er altså oplagt at lade den leve på affald. Melormen kræver derimod et tørt miljø. Insektproduktion var for få år siden udset til at skulle spille en større og større rolle i dansk landbrug, men forbrugerne tog ikke insekterne til sig. Derfor er fokus i højere grad skiftet til at bruge insekter til dyrefoder. Danmark spiller dog stadig en vigtig rolle på området, og Nordeuropas største insektfabrik ligger lidt uden for Horsens.

Tog gammelt rottelaboratorium i brug

Fordi ganske få forskere tidligere har lavet forsøg med insekter og giftstoffer, måtte Ida Elisabeth Berggren og kollegerne udvikle en måde at teste det på. Til det formål tog de instituttets gamle rottelaboratorium i brug. 

- Vi gik i gang med at udtænke en række forsøg, som kunne slå fast, om insektlarverne optager giftstofferne fra foderet. I det gamle rottelaboratorium indrettede vi derfor en række insektkasser og fyldte nogle med larver fra soldaterfluen, mens melorme blev hældt i andre.

Larverne kravlede rundt i foderet i kasserne, men det var ikke helt normalt foder, Ida Elisabeth Berggren og kollegerne havde fyldt i. De havde nemlig tilsat PFAS eller pesticider for at teste, om larverne optog det.

- Vi lavede en række forskellige forsøg. I nogle kasser var foderet spiket med fire slags PFAS, i andre med tre forskellige slags pesticider. På den måde kunne vi undersøge, hvilke stoffer insekterne optager og i hvor store mængder.

Da Ida Elisabeth Berggren kom larverne i kasserne, var de kun fem dage gamle og meget små. De vejede mellem 5 og 10 milligram, men efter otte dage med foderet var de vokset til over 200 milligram. 

Nu var tiden kommet til at teste, om larverne havde optaget de giftige stoffer.

- Vi tog larverne op og slog dem ihjel ved at fryse dem. Derefter sendte vi både larver og foderet til analyse på laboratoriet. På den måde kunne vi se forskellen på koncentrationen af giftstofferne i foderet og larverne, og dermed se, hvor meget de havde optaget.

Der skal flere forsøg til

Ida Elisabeth Berggrens forsøg viser, at insekterne optager meget små mængder pesticider, selv hvis deres foder er spækket med det. Det tyder altså på, at det ikke vil være et problem at anvende husholdningsaffald til at fodre dem.

Men det kræver flere forsøg, før vi kan være helt sikre, understreger hun.

- Vi fodrede larverne med kyllingefoder og ikke husholdningsaffald. Vi har derfor endnu ikke testet, hvad insekter på en sådan diæt vil indeholde af giftstoffer. Men min tese er, at de vil indeholde endnu mindre pesticid, da niveauet i affaldet nok er meget lavere end i det foder, vi udsatte larverne for, siger hun.

Hun kender dog ikke til det præcise niveau af pesticider i husholdningsaffald, og derfor mener hun, at det bør testes, før politikerne ændrer reglerne.

- Forsøget bør gentages med rigtigt husholdningsaffald. Jeg vil tro, at det indeholder nogle pesticidrester fra eksempelvis citrusfrugter. Om der er PFAS i affaldet, ved vi ikke, men det er sandsynligt, at man vil finde PFAS, som stammer fra sprøjtegifte deri, siger hun.

Insekter er mere bæredygtige

Når landbruget er interesseret i insekter til dyrefoder og som proteinkilde til mennesker, skyldes det, at det er en meget grøn måde at producere protein på.

Ifølge forskning fra 2023 vil en omlægning fra sojabaseret foder til insektprotein kunne reducere klimabelastningen fra dyrehold med mellem 40% og 97%. Altså hvis det bliver gjort på den rigtige måde.

Det kræver nemlig, at larverne lever på affald, og at insektfarmene bliver opvarmet med fjernvarme, der kommer fra grøn energi.

Netop derfor er der et stort potentiale for den form for produktion i Danmark. Men det kræver altså, at reglerne bliver lavet om, forklarer Ida Elisabeth Berggren.

- Som det er nu, må vi ifølge EU-reglerne ikke bruge husholdningsaffald til fodring af insekter. Men jeg håber da på, at vores resultater kan bane vejen for, at det kan blive muligt. For mig at se er det både bedre for klimaet og vil skabe mere værdi ud af vores affald. I dag bliver det meste husholdningsaffald jo brugt til biogas, slutter hun.

OBS: Resultaterne i denne pressemeddelelse stammer fra en rapport bestilt af danske myndigheder omkring insektopdræt og larvernes optag af PFAS og pesticider. En af forskerne bag, Ida Elisabeth Berggren, arbejder på at udgive resultaterne som en forskningsartikel i et peer-reviewed tidsskrift.