DLF: Skal vi lykkes med inklusionen, er der brug for investeringer

Flere end 12.000 lærere har i en ny undersøgelse givet deres perspektiver på, hvordan inklusionsopgaven ser ud i den danske folkeskole lige nu.

Resultaterne viser blandt andet, at der i næsten ni ud af ti klasser på det almene område er elever, der ikke får den særlige støtte, de har brug for. Fire ud af ti lærere svarer, at deres muligheder for at få støtte til at skabe inkluderende undervisning er blevet værre over de sidste fem år. Og lærerne fortæller, at det medfører mindre tid til den enkelte elev, mere støj og uro samt dårligere trivsel i klassen.

Ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er de nye tal et tydeligt tegn på, at der skal gøres langt mere for at løse inklusionsopgaven.

”Flere steder er man i faktisk gang med en udvikling, hvor man fokuserer endnu mere på at styrke den almene folkeskole for at styrke klassefællesskaberne, fx med flere tolærertimer i Aalborg og Gladsaxe. Men tallene viser tydeligt, at vi står med en inklusionsudfordring, som er kæmpestor, og som vi må og skal have løst,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Vi ved, hvad der virker – giv os rammerne

Og hvordan mener lærerne så, at vi bør sætte ind? I undersøgelsen peger de særligt på, at flere tolærerordninger, mere forberedelsestid og bedre mulighed for at holddeling vil have en positiv effekt på inklusionsarbejdet. Tiltag, som også Danmarks Lærerforening i lang tid har fremhævet nødvendigheden af:

”Lærerne og skolerne ved godt, hvordan vi kan lykkes. Det handler kort fortalt om at sætte tidligt ind med støtten og gribe små problemer, inden de vokser sig store. Lærerne har fagligheden til at løfte opgaven, og mange steder lykkes vi faktisk også. Når det ikke lykkes at få alle elever med i fællesskabet, handler det om, at rammerne og forudsætningerne for inklusionen ikke er gode nok,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Han har derfor et tydeligt budskab til landets politikere:

”Det er ikke nok at flytte rundt på midlerne mellem special- og almenområdet. Der skal simpelthen nye, ekstra investeringer i almenområdet til, så vi kan lave flere forebyggende indsatser og rumme flere elever i fællesskabet,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Tal fra undersøgelsen

Har du elever, der ikke får den særlige støtte, som de har behov for?

• Ja, en – 18 pct.
• Ja, flere – 67 pct.
• Nej – 10 pct.
• Ved ikke – 5 pct.

Hvilke tiltag vil efter din vurdering have en positiv effekt på inklusion i folkeskolens almene del?

• Flere timer med to lærere – 73 pct.
• Bedre mulighed for forberedelse af undervisningen – 50 pct.
• Lavere klassekvotient – 48 pct.
• Holddeling – 46 pct.