DLF: Skal vi lykkes med inklusionen, er der brug for investeringer
31.1.2025 13:07:21 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer viser, at der er store udfordringer med inklusionen – men også, at der er mange gode forslag til løsninger. Formand Gordon Ørskov Madsen mener, at der er brug for investeringer i den almene folkeskole, så flere børn kan trives socialt og fagligt i fællesskabet.
Flere end 12.000 lærere har i en ny undersøgelse givet deres perspektiver på, hvordan inklusionsopgaven ser ud i den danske folkeskole lige nu.
Resultaterne viser blandt andet, at der i næsten ni ud af ti klasser på det almene område er elever, der ikke får den særlige støtte, de har brug for. Fire ud af ti lærere svarer, at deres muligheder for at få støtte til at skabe inkluderende undervisning er blevet værre over de sidste fem år. Og lærerne fortæller, at det medfører mindre tid til den enkelte elev, mere støj og uro samt dårligere trivsel i klassen.
Ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er de nye tal et tydeligt tegn på, at der skal gøres langt mere for at løse inklusionsopgaven.
”Flere steder er man i faktisk gang med en udvikling, hvor man fokuserer endnu mere på at styrke den almene folkeskole for at styrke klassefællesskaberne, fx med flere tolærertimer i Aalborg og Gladsaxe. Men tallene viser tydeligt, at vi står med en inklusionsudfordring, som er kæmpestor, og som vi må og skal have løst,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Vi ved, hvad der virker – giv os rammerne
Og hvordan mener lærerne så, at vi bør sætte ind? I undersøgelsen peger de særligt på, at flere tolærerordninger, mere forberedelsestid og bedre mulighed for at holddeling vil have en positiv effekt på inklusionsarbejdet. Tiltag, som også Danmarks Lærerforening i lang tid har fremhævet nødvendigheden af:
”Lærerne og skolerne ved godt, hvordan vi kan lykkes. Det handler kort fortalt om at sætte tidligt ind med støtten og gribe små problemer, inden de vokser sig store. Lærerne har fagligheden til at løfte opgaven, og mange steder lykkes vi faktisk også. Når det ikke lykkes at få alle elever med i fællesskabet, handler det om, at rammerne og forudsætningerne for inklusionen ikke er gode nok,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Han har derfor et tydeligt budskab til landets politikere:
”Det er ikke nok at flytte rundt på midlerne mellem special- og almenområdet. Der skal simpelthen nye, ekstra investeringer i almenområdet til, så vi kan lave flere forebyggende indsatser og rumme flere elever i fællesskabet,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Tal fra undersøgelsen
Har du elever, der ikke får den særlige støtte, som de har behov for?
- Ja, en – 18 pct.
- Ja, flere – 67 pct.
- Nej – 10 pct.
- Ved ikke – 5 pct.
Hvilke tiltag vil efter din vurdering have en positiv effekt på inklusion i folkeskolens almene del?
- Flere timer med to lærere – 73 pct.
- Bedre mulighed for forberedelse af undervisningen – 50 pct.
- Lavere klassekvotient – 48 pct.
- Holddeling – 46 pct.
Kontakter
Mads Kaltoft OhstenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28492701mko@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Samlet OK26-aftale for lærere og børnehaveklasseledere i kommunerne på plads23.3.2026 08:30:54 CET | Pressemeddelelse
Parterne er nået til enighed om en ny treårig overenskomst for lærerne i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne. Aftalen giver blandt andet den gennemsnitlige lærer 3.600 kroner plus pension mere på lønsedlen om måneden.
6 ud af 10 lærere: Eleverne er blevet fagligt svagere20.3.2026 06:05:34 CET | Pressemeddelelse
Vi sender hverken de fagligt svageste eller stærkeste i folkeskolen godt nok videre i dag – der er brug for at styrke rammerne for undervisningen, lyder det fra lærerformand om de nye tal.
Danmarks Lærerforening: SF viser vigtige ambitioner for folkeskolen18.3.2026 10:03:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Lærerforening tager meget positivt imod SF’s nye skoleudspil, som rummer en række markante ambitioner for at styrke folkeskolen. De 6,2 mia. kr. i varigt løft vil gøre en stor forskel, mener formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformand: Politiske visioner kræver akutplan for flere lærere13.3.2026 07:26:23 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen fylder i valgkampen, og flere partier foreslår markant flere lærere i skolen. Hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det en national handleplan for at rekruttere og fastholde flere uddannede lærere, lyder et opråb fra Danmarks Lærerforening.
DLF tager varmt imod V-forslag om milliarder til folkeskolen4.3.2026 12:44:36 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt udspil vil Venstre tilføre folkeskolen flere milliarder. Det er meget positivt, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Skal elevernes faglighed løftes, kræver det flere uddannede lærere i undervisningen, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum