Kom med på Lollands største jobmesse!
Torsdag den 6. februar 2025 åbner Lolland Kommune dørene til årets jobmesse i Maribo Hallerne. Her står et rekordhøjt antal virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger klar til at tage imod besøgende fra nær og fjern. Alle er velkomne på Jobmessen, og den er et besøg værd, uanset om du er ny eller erfaren på arbejdsmarkedet, overvejer uddannelse eller er nysgerrig på boligmulighederne og fritidslivet på Lolland.

I år er det tredje gang, at Jobcenter Lollands Virksomhedsservice afholder jobmesse, og denne gang kan de besøgende se frem til at møde hele 98 lokale aktører. De repræsenterer tilsammen en bred palet af brancher og fagområder. Fra industri til service og fra sundhed til teknologi. Jobmulighederne på Lolland er mange, og behovet for arbejdskraft stiger i takt med den udvikling, landsdelen gennemgår.
”Formålet med Jobmessen er at bygge bro mellem jobsøgende og de lokale virksomheder, som har brug for medarbejdere nu og i fremtiden. Takket være en kæmpe opbakning fra virksomheder og institutioner tør vi da også godt love, at mange igen i år kommer tilbage fra Jobmessen med nye kontakter og muligheder på hånden,” siger Vibeke Grave, som er formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune. Hun fortæller videre:
”Jeg håber i hvert fald, at mange vil komme forbi Jobmessen. Og man behøver ikke have en særlig baggrund eller stor erfaring for at få noget ud af det. Faktisk har vi i år særligt fokus på at støtte de unge til at finde vej ind på arbejdsmarkedet og inspirere dem til at finde ud af, hvilken retning der føles rigtig. En række uddannelsesinstitutioner er til stede for at rådgive om fremtidsmuligheder, og flere af virksomhederne på messen tilbyder fritidsjob og lærepladser.”
Jobmessen er åben for både internationale, nationale og lokale jobsøgende – og alle andre, der er nysgerrige på, hvad Lolland har at byde på. Her får man en unik mulighed for at opleve arbejdsmarkedets aktuelle tilstand og opdage karrieremuligheder i en landsdel i udvikling. Mange virksomheder er åbne for international rekruttering og tilbyder spændende muligheder for både danske og udenlandske kandidater.
Messen giver desuden en chance for at styrke sit netværk og finde inspiration til livet på Lolland, hvad enten man er nysgerrig efter at høre om boligmuligheder, fritidslivet eller den særlige livskvalitet, området tilbyder.
Praktisk information
- Jobmessen finder sted torsdag den 6. februar kl. 9-12 i Maribo Hallerne, Ved Stadion 4, 4930 Maribo. Kl. 9.00 er der åbningstale ved Vibeke Grave, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune.
- Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
- Ledige i Lolland Kommune, som er tilknyttet Jobcenter Lolland, og elever fra de lokale ungdomsuddannelser har fået en direkte invitation til at deltage i Jobmessen. (Ungdomsuddannelserne er inviteret til at deltage mellem kl. 9 og 10).
Nøgleord
Kontakter
Vibeke GraveFormand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Tlf:25 12 00 04Charlotte Lund AndreasenArbejdsmarkedschef, Lolland Kommune
Tlf:24 92 84 71Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Ungeløftet: Fælles indsats skal give unge en ny start25.9.2025 11:02:37 CEST | Pressemeddelelse
Nye partnerskaber skal hjælpe unge uden job og uddannelse godt videre i livet og samtidig sikre det lokale erhvervsliv ekstra arbejdskraft. Lolland Kommune inviterer til lancering af Ungeløftet med besøg af beskæftigelsesministeren.
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum