Millionbevilling skal styrke det tværfaglige samarbejde om den grønne omstilling
22.1.2025 14:00:00 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har bevilget 15 millioner til et nyt projekt, der skal styrke tværfagligt samarbejde i forskningen til gavn for den grønne omstilling af vores landbrugs- og fødevaresystemer. Bag projektet står landets otte universiteter.
I 2022 gik landets universiteter sammen i et nyt forskningscenter, START, der skal styrke det tværfaglige samarbejde blandt danske forskere for at accelerere den grønne omstilling af vores landbrugs- og fødevareproduktion. Centret, der lige nu forbinder mere end 300 forskere i ti forskellige forskningshubs med hvert deres grønne tema, har netop modtaget 15 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et nyt projekt, der har fået navnet Ag-Food Connect:
”Jo bedre vi samarbejder, jo bedre løser vi de komplekse udfordringer, vi står overfor i den grønne omstilling. Det er den vision, der ligger i det nye projekt, som vi nu kan søsætte med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Projektet vil gå ind og give nye redskaber til tværfagligt samarbejde, danne nye netværk blandt danske og europæiske forskere og derudover sikre nye muligheder for den yngre generation af forskere, siger Eskild Holm Nielsen, der er dekan på Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet.
Han fortsætter:
”Samtidig giver det nye projekt os mulighed for at bygge videre på den platform, START kan tilbyde som samlingssted for alle interessenter omkring den grønne agenda.”
Konkret vil det nye projekt facilitere en række netværksaktiviteter som f.eks. sommerskoler for yngre forskere, workshops og årsmøde med deltagelse af forskere, politikere, industri og det øvrige samfund fra ind- og udland. Alt sammen for at styrke og udbrede den interdisciplinære forskning, der skal bidrage til, at vi når vores målsætninger omkring den grønne omstilling af vores landbrugs- og fødevaresystemer.
”Der er brug for initiativer, der kan være med til at skubbe til udviklingen af vores landbrugs- og fødevareproduktion, så den bliver mere bæredygtig. Med støtten til Ag-Food Connect ønsker vi at tilbyde tværfaglige aktiviteter, der kan fremme samarbejdet mellem alle videnskabelige discipliner og interessenter, der er nødvendige for at løfte den grønne omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren,” siger Sisse Marquina-Jongberg, Senior Scientific Lead i Novo Nordisk Fonden.
Om START
START (Centre for SusTainable AgRifood sysTems) er en forskningsbaseret, akademisk og tværfaglig samarbejdsplatform skabt af de otte danske universiteter. START gennemfører aktiviteter, der styrker det tværfaglige forskningssamarbejde inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora med det mål at accelerere den grønne omstilling inden for landbrugs- og fødevareproduktion.
Nøgleord
Kontakter
Jannie True HansenKommunikationsrådgiverAarhus Universitet
Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Mørke alger i Grønland kan fodre sig selv31.3.2026 11:03:09 CEST | Nyhed
Ny forskning viser, at mikroskopiske alger på Grønlands indlandsis lever af smeltevand i en selvforstærkende proces, som er med til at øge den globale opvarmning.
Krigen i Ukraine rammer klimavidenskaben: Halvdelen af Arktis er forsvundet fra forskningen27.3.2026 08:55:56 CET | Pressemeddelelse
Det manglende samarbejde mellem vestlige og russiske forskere i Arktis skaber markant usikkerhed om klimaforandringerne. På Aarhus Universitet arbejder forskere nu på at udvikle nye metoder, som kan begrænse problemet.
Ny teknologi kan være et nyt håb i kampen mod PFAS27.3.2026 08:06:39 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS.
Danske Arktis-forskere: Der er brug for en plan24.3.2026 16:47:49 CET | Nyhed
I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum