Se her – hvor der er fundet PFAS-gifte i din kommune!
De sidste fire år er der blevet taget over 15.000 miljøprøver for PFAS rundt omkring i Danmark, og resultaterne ligger frit tilgængelige på Miljøportalen. Men det er ikke altid nemt for folk flest at finde dem. Med det her interaktive kort håber vi at gøre det lettere at forstå, hvordan PFAS er spredt i Danmark

Visualiseringen af de mange PFAS-målinger kan ikke klares på Miljøportalen, hvilket gav os ideen til at oprette dette interaktive kort.
Klik her for at se kortet.
På kortet findes koncentrationer af to typer af PFAS, det der kaldes PFAS4 som består af summen af fire forskellige PFAS’er (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS), mens PFAS22 er summen af 22 forskellige PFAS’er. Desuden måles PFAS i både vand og faststoffer som jord eller spildevandsslam. Kortet muliggør at man kan se på alle dele samtidig eller de enkelte dele hver for sig.
Punkterne på kortet viser hver måling, der er foretaget, og farven på prikkerne indikerer koncentrationen i forhold til grænseværdierne. Grænseværdierne for PFAS4 og PFAS22 er forskellige, ydermere afhænger det af, om der måles i jord eller vand. Punkter markeret med den mørkeste røde farve indikerer, at koncentrationen af PFAS overstiger grænseværdien for den gældende PFAS-type (PFAS4 eller PFAS22) og medie. Den mørkeste grønne farve indikerer nul PFAS i målingen.
Ved at klikke på punkterne eller tilføje punkter ved hjælp af knappen under kortet, kan man også læse mere omkring de enkelte målinger, såsom koncentrationen, mediet, PFAS type, dato, etc.
Hjemmesiden er tiltænkt som et interaktivt værktøj til alle, der har interesse i PFAS i Danmark. Der er over de seneste fire år målt mere end 15000 prøver af PFAS i Danmark, som ligger frit tilgængelig på Miljøportalen. Det kan dog være svært for den almene dansker at vide hvordan disse prøver kan hentes. Ydermere, at danne sig et overblik af PFAS omfanget i Danmark. Med denne hjemmeside håber vi bidrage til forståelsen af PFAS udbredelsen i Danmark.
Alle data, der forekommer her, er hentet direkte fra Miljøportalen. Yderligere information om PFAS kan findes på Miljøministeriets hjemmeside.
Miljøministeriet fastsatte i 2023 en grænseværdi for PFAS4 og PFAS22 i drikkevand og jord. For PFAS4 er grænseværdierne i drikkevand og jord hhv. 2 ng/l og 10 µg/kg TS. For PFAS22 er grænseværdierne i drikkevand og jord hhv. 100 ng/l og 400 µg/kg TS.
PFAS-handlingsplan med store mangler
Et enigt folketing indgik sidst i maj 2024 nok en ny politisk aftale, denne gang om en national handlingsplan for PFAS. Der er afsat 404 mio. kr. til planen, som skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening ifølge miljøminister Magnus Heunicke, men da planen freder landbrugets sprøjtninger med PFAS-kemikalier, vil den kun få begrænset virkning.
I en pressemeddelelse fra 30. maj 2024 udtaler miljøministeren, at ”Det er vigtigt, at man som dansker er tryg ved at give børnene regntøj på, drikke vand fra hanen og spise kartoflerne i køkkenhaven. Derfor handler tre af de store indsatser i handlingsplanen om forbud mod PFAS i tøj og sko, PFAS i jorden og i drikkevandet.”
Men landbrugets forurening fredes.
Trods alarmerende fund af godkendte PFAS-sprøjtegifte i grundvandet agter hverken Miljøstyrelsen eller miljøminister Magnus Heunicke (S) at gribe ind med forbud mod de konstaterede forureninger. De henviser til et nyt princip om en ’kravværdi’, der tillader landbruget at sprøjte videre, så længe ”det årlige gennemsnit for de testede stoffer ikke vurderes at overstige kravværdien for pesticider i grundvand”. Med den forklaring ’reddes’ PFAS-giften Propulse SE 250, der er dansk agroindustris mest anvendte sprøjtegift, og som allerede er nået ned til grundvandet.
De godkendte PFAS-sprøjtegifte omfatter blandt andet landbrugets mest populære midler, Propulse SE 250 og DFF, der tilsammen anvendes til 13 % af alle sprøjtninger. Ud af de 50 mest anvendte sprøjtegifte i dansk landbrug er de 10 PFAS-gifte.
Se oversigten med PFAS-produktnavne som vedhæftet fil.
Nøgleord
Kontakter
Jonas Stage Sø, Ph.D.Syddansk Universitet, Biologisk Institut
Tlf:45 28 70 53 59Jonassoe@biology.sdu.dkKjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder



Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Fem flade ører for en 'historisk' trepart10.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Radio Odense Ser Rødt var med til debatmødet og talte bagefter med en uimponeret Kjeld Hansen, der med egne ord ’ikke giver fem flade ører’, for den ellers, med parternes egne ord, historiske Grønne Trepartsaftale.
Det tuder om natten8.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
”U-U-U - UUUUOOOOOOOH”. Med et vindue på klem i soveværelset kan mange i denne tid opleve at falde i søvn til natuglernes klangfulde tuden i de stille vinternætter. Forudsat man ikke bor for langt fra en ældre løvskov eller større park med gamle ege, helst nogle, der også er hule. Haver med store træer kan også gøre det. Anderledes sjældent er det at få lejlighed til at få øjenkontakt med en ugle
Har du klaget over Vurderingsstyrelsens afgørelse om din ejendoms status?7.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis ja - så send din sag til Frie Bønder – Levende Lands skatteudvalg - se adressen nedenfor
Borgerne kan sige nej til solceller men ikke til svin6.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Borgernes og dermed de lokale folkevalgtes indflydelse på miljøet er vidt forskellig, når det f.eks. drejer om solceller og svin. Det viser to sager fra nabokommunerne Samsø og Syddjurs. Ja, man kan sige, at igen er det landbruget, der trækker det længste strå
Vildledende Coop-markedsføring af Alexandra-kartoflen som kontrolleret for sprøjtegift5.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Superbrugsen praler med at holde stramt styr på sprøjtegiftene i deres frugt og grønt, men det ser ud til, at reklamerne ikke passer med virkeligheden. Faktisk bliver kartoflerne sprøjtet med en del kemi, som både kan øge risikoen for kræft og skade fostre, selvom deres plakat om stram pesticidkontrol siger noget andet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum