Danskernes interesse for boligkøb har fået comeback i 2024
Danskernes interesse for at låne til boligkøb var større i 2024 end i 2023. I 2024 blev der indhentet 53.026 lånetilbud til boligkøb. Det var særligt i tredje kvartal, at danskerne havde stor appetit for boligkøb. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I 2024 indhentede danskerne 53.026 lånetilbud til boligkøb. Det er knap 9 pct. flere end i 2023. Udviklingen var særligt drevet af danskernes interesse for køb af bolig i tredje kvartal. Her blev der indhentet 15.541 lånetilbud til boligkøb. Det er næsten 25 pct. flere end samme kvartal i 2023 – og det højeste siden 2021.
”Nationalbanken sænkede første gang renten i juni 2024, efterfølgende to gange i tredje kvartal og en sidste gang i december måned. Samtidig har vi i løbet af 2024 oplevet en stigende beskæftigelse i Danmark. Dét kan have gjort det mere attraktivt for danskerne at låne til boligkøb – og givet flere mod på at undersøge mulighederne for at komme på boligmarkedet eller skifte den eksisterende bolig ud. Men interessen for boligkøb lå i 2024 lidt lavere end i 2022 og væsentligt under niveauet i 2020 og 2021, hvor der under Corona-pandemien blev handlet rigtig mange boliger,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Interessen steg i regionerne uden for hovedstaden
I fire ud af fem regioner steg danskernes appetit på boligkøb i 2024, og der blev indhentet 14-15 pct. flere lånetilbud sammenlignet med 2023. Kun i Region Hovedstaden er antallet lånetilbud til boligkøb faldet en anelse i 2024, idet der blev indhentet 3 pct. færre lånetilbud til køb af ejerboliger end i 2023.
”I Region Hovedstaden så vi ekstraordinært mange lånetilbud i de sidste måneder af 2023. Der var i 2023 mulighed for at få skatterabat, hvis boligskatten ville stige som følge af overgangen til de nye boligskatteregler, der trådte i kraft 1. januar 2024. Det gjorde det mere attraktivt at købe og sælge bolig i 2023, hvis der fulgte en skatterabat med, da boligskatten ville være højere for den nye ejer, hvis handlen først blev gennemført i 2024. Især boliger i Region Hovedstaden, fik en højere boligskat med det nye ejendomsskattesystem, og det kan forklare, at vi i Region Hovedstaden ser lidt færre lånetilbud til boligkøb i 2024 end i 2023,” siger Peter Jayaswal.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Flere vil købe hus med højt energimærke15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end hver anden husejer ville kigge efter et hus med energimærke A, B eller C, hvis de skulle købe et hus i dag. Udover at gavne klimaet og pengepungen, sælges huse med højt energimærke også hurtigere. Det viser en analyse fra Finans Danmark.
Boligmarkedet overraskede i 2024: det var sælgers marked10.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved udgangen af 2024 havde huskøbere flere muligheder at vælge imellem, mens der var færre valgmuligheder for dem, der var på udkig efter en ejerlighed. Alle købere skulle dog være klar til at betale mere for det nye hjem end året før. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Mænd og kvinder ser forskelligt på investeringer i forsvarsindustrien9.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens hver anden mand synes, at investeringer i forsvarsindustrien er etisk forsvarligt, så gælder det samme kun for knap hver fjerde kvinde. Kønsforskellen er formentligt blevet skærpet af krigen i Ukraine, selvom både mænd og kvinder er blevet mere positive over for investeringer i forsvarsindustrien efter krigens udbrud.
Finanstilsynet ændrer regnskabsregler for succesfulde vækstvirksomheder efter forslag fra Finans Danmark og DI3.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter forslag fra Finans Danmark og Dansk Industri tilpasser Finanstilsynet nu reglerne, så bankerne bedre kan understøtte en række vækstvirksomheder med lån.
Tre år i træk uden et eneste bankrøveri i Danmark3.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2024 blev der ikke begået et eneste bankrøveri i Danmark. Dermed fortsætter den positive tendens fra 2023 og 2022. I stedet er den økonomiske kriminalitet blevet digital – og røverierne foregår oftest via den enkeltes computer eller telefon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum