Tre år i træk uden et eneste bankrøveri i Danmark
I 2024 blev der ikke begået et eneste bankrøveri i Danmark. Dermed fortsætter den positive tendens fra 2023 og 2022. I stedet er den økonomiske kriminalitet blevet digital – og røverierne foregår oftest via den enkeltes computer eller telefon.
Vi danskere bruger i dag langt færre kontanter end for blot nogle få år siden. Det gælder både for den enkelte og for bankerne. Det er en af de afgørende årsager til, at der for tredje år i træk ikke har været nogen bankrøverier i Danmark i hele 2024. Også angreb mod kontantautomater har været stort set fraværende i de senere år. Kun en enkelt sprængning af en kontantautomat i 2024 ødelægger en ellers pletfri statistik for året, der gik.
”Det er en god nyhed at gå ind i det nye år med. Men vi kan desværre samtidig se, at kriminaliteten i stedet er blevet mere digital i takt med samfundets udvikling. Så det er ikke så overraskende, at de kriminelle følger pengene og nu bruger deres kræfter på at snyde danskerne til at overføre dem fra deres private konti over på de kriminelles,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Med den digitale kriminalitet følger også et andet behov for årvågenhed hos os alle.
”Vi skal alle have paraderne oppe og være kritiske overfor de ting, vi bliver præsenteret for. For nutidens bankrøver har ikke en pistol i lommen, men er i stedet bevæbnet med talegaver, som han eller hun bruger til at overbevise intetanende danskere om, at de skal overføre deres penge til en anden konto - nemlig den kriminelles,” siger Michael Busk-Jepsen.
Og her er der særligt ét råd, der er vigtigt at huske:
”Banken, politiet eller hvem den kriminelle udgiver sig for at være, vil aldrig bede dig om at overføre penge til en anden konto. Hvis nogen beder dig om det, skal dine alarmklokker ringe, for så er det bankrøveren, der er på spil, og nu digitalt og i din egen stue,” siger Michael Busk-Jepsen.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger m.fl.17.12.2025 15:17:51 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Ambitiøs plan skal skaffe flere betalbare boliger i EU17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har netop fremlagt sin Affordable Housing Plan, der med en lang række initiativer skal sikre flere betalbare boliger i EU. Det er en ambitiøs plan med et vigtigt fokus på boligkrisen og betalbare boliger, og Finans Danmark støtter, at boligområdet løftes til en central prioritet i EU.
En million kroner på et år: Priserne på hovedstadens lejligheder stiger markant17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere handler og et rekordlavt udbud af ejerlejligheder præger hovedstadens boligmarked. I godt en tredjedel af hovedstadens bydele er salgspriserne for en gennemsnitlig ejerlejlighed steget med omkring en million kroner det seneste år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Danske investorer tog en pause i november15.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for danske investeringsfonde er braget frem gennem hele 2025, men i november blev tendensen brudt, da der for første gang siden september sidste år blev netto solgt ud af danske investeringsfonde. Der er dog tale om et salg af en mindre størrelsesorden, og det samlede nettokøb for hele året er fortsat på rekordkurs.
Flere lånetilbud i november – omlægninger og tillægslån trækker op12.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for november 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum