Forskere finder pumpen til hjernens ’vaskemaskine’ – det kan gøre din søvn bedre
Mens vi sover, bliver vores hjerne renset for affaldsstoffer. Nu har forskere fra Københavns Universitet fundet ud af, hvad der driver processen bag. Opdagelsen kan give os bedre søvn og tidlig behandling af hjernesygdomme som Alzheimers.

Dårlig søvn blevet en folkesygdom. En tredjedel af voksne danskere sover for lidt, og det er et problem, for god søvn er altafgørende for vores sundhed.
Centralt for god søvn er en proces, der finder sted, når vi sover: Det glymfatiske system renser hjernen for de affaldsstoffer, der ophober sig i løbet af dagen. Derfor kaldes processen også for ”hjernens vaskemaskine”. Hvis ikke hjernen får nok søvn og skylles igennem, påvirker det vores hukommelse, indlæringsevne og helbred.
Indtil nu har man ikke vidst, hvad der driver det glymfatiske system. Men nu har forskere fra Københavns Universitet for første gang fundet den bagvedliggende mekanisme – en slags pumpe til hjernens vaskemaskine.
”Det er virkelig interessant, fordi vi kan bruge den viden til bedre at forstå effekten af søvn og forebygge søvnrelaterede sygdomme og neurodegenerative sygdomme, hvor affaldsstoffer i hjernen spiller en stor rolle,” siger postdoc Natalie Hauglund, der er førsteforfatter på studiet fra Center for Translational Neuromedicine.
Neurodegenerative sygdomme er sygdomme, hvor hjernens celler langsomt bliver nedbrudt, for eksempel ved sygdomme som Alzheimers, Parkinsons sygdom og ALS.
Konkret har forskerne i det nye studie vist, at nogle specielle, langsomme hjernebølger spiller en helt central rolle i det glymfatiske system.
”Det er langsomme oscillationer i et signalstof i hjernen, der hedder noradrenalin, som får blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen og udvide sig. Dermed fungerer det som en slags pumpe i det glymfatiske system, der renser hjernen for affaldsstoffer,” forklarer Natalie Hauglund.
Opdagelse kan give bedre søvn
Med nyopdagelsen kommer forskerne til at kunne forstå søvn meget bedre, fortæller professor Maiken Nedergaard, der er sidsteforfatter på studiet:
”I lyset af, at en betydelig del af befolkningen lider af søvnforstyrrelser, repræsenterer opdagelsen et vigtigt skridt fremad. Det åbner nye muligheder for at forstå og behandle søvnrelaterede lidelser, og det understreger, hvor vigtig god søvn er,” siger hun.
I studiet undersøgte forskerne også, hvilken effekt sovemedicin, i det her tilfælde virkningsstoffet zolpidem, havde på søvnkvaliteten.
”Det er meget almindelig receptpligtig medicin, som gør det nemmere at falde i søvn. Vi fandt ud af, at noradrenalin-niveauet var meget lavere, og at de langsomme hjernebølger var væk, hvilket nedsætter effekten af det glymfatiske system. Det lader til, at den søvn, man får af at tage sovemedicinen, ikke har den samme gode effekt på hjernen, som normal, restituerende søvn har,” siger Natalie Hauglund, som tilføjer:
”Det er vigtigt at finde ud af, om der måske findes andre typer af søvnmedicin, som ikke har den her effekt. Det vil også betyde, at læger får lidt bedre forudsætninger for at udskrive søvnmedicin til forskellige patienter.”
Kan vi forebygge Alzheimers?
Tidligere forskning har også vist, at søvnmangel kan kobles til demenssygdomme. Og selvom det ligger lidt ude i fremtiden, åbner forskernes opdagelse for at kunne forebygge og behandle neurodegenerative lidelser, fortæller Natalie Hauglund:
”Hvis man har et dårligt glymfatisk system, bliver hjernen ikke renset ordentligt, og man har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem en ophobning af affaldsstoffer i hjernen og sygdomme som Alzheimers.”
Der kan den nye forståelse af det glymfatiske system hjælpe forskere med at forstå, hvornår systemet ikke virker, som det bør.
”Hvis vi på et tidligt tidspunkt kan se, at der er et eller andet i pumpefunktionen, der ikke fungerer ordentligt, at der er tegn på, at der er sygdom på vej, så kan man gå ind og behandle, før der opstår et reelt problem,” siger Natalie Hauglund.
Læs studiet ”Norepinephrine-mediated slow vasomotion drives glymphatic clearance during sleep.”
---
FAKTA: Hjernens vaskemaskine
Det glymfatiske system er et system, der findes i vores hjerne, som renser den for affaldsstoffer, der ophober sig i løbet af dagen. Det gør det ved at pumpe en hjernevæske kaldet cerebrospinalvæske rundt, når vi sover. Derfor kaldes systemet også for ”hjernens vaskemaskine”.
FAKTA: Sådan gjorde de
For at kunne lave naturtro målinger af hjerneaktivteten hos musene i forsøgene har forskerne bag studiet har udviklet en ny teknologi kaldet ”flow fiber photometry”. Teknikken gør det muligt for forskerne at blive klogere på det glymfatiske system, når musene er vågne og sover og dermed undgå brugen af anæstesi, som ellers påvirker udskillelsen af noradrenalin og påvirker blodkarrenes ”pumpeeffekt”. Dermed fik forskerne et meget bedre billede af, hvad der sker i hjernen under søvn, ligesom musene kunne bevæge sig frit i deres bure og heller ikke skulle fikseres under forsøgene.
Kontakter
Maiken NedergaardProfessor
Tlf:+45 35 33 22 31nedergaard@sund.ku.dkNatalie HauglundPostdoc
Tlf:+45 31 13 30 25natalie.hauglund@dpag.ox.ac.ukWilliam Brøns PetersenPressemedarbejder
Tlf:93 56 55 80william.petersen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen6.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at antibiotikaresistent DNA kan overleve på mineraloverflader som sandkorn or lerpartikler, hvilket kan føre til yderligere spredning af resistens til dyr og mennesker.
Danskerne er dårlige til at tale om sex: Her er forskningens råd til den gode samtale31.1.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
I næste uge er det "Uge Sex": 24 procent af den danske befolkning har svært ved at tale om deres ønsker i soveværelset. Den manglende samtale er skidt for vores sexliv og livsglæde – men det kan der heldigvis rådes bod på, siger forsker.
Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden23.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.
Ny effektiv behandling af dødelig kræftform kan være på vej21.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med en avanceret type kræftbehandling er vi tættere på en ny behandling for en af de mest dødelige kræftformer, bugspytkirtelkræft, viser forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det kan potentielt øge overlevelsesraten og forbedre livskvaliteten hos patienter.
Lærebøgerne skal skrives om: Solskoldning skader ikke kun DNA17.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Solskoldning er traditionelt blevet tilskrevet DNA-skader fra UV. Men ny forskning fra Københavns Universitet afslører, at RNA spiller en stor rolle i at udløse akutte reaktioner på solskoldning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum