Arbejdspligt er en realitet

Et flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget, at der fra årsskiftet bliver indført en arbejdspligt på op til 37 timer om ugen for personer, som modtager ydelser i kontanthjælpssystemet, og som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.

Arbejdspligten betyder, at man skal bidrage for sin ydelse. Efter nytår vil den gælde for personer på den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og fra 1. juli 2025 vil alle på den nye mindstesats blive omfattet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Arbejdspligten har en markant og principiel betydning for regeringen. Det er et tydeligt signal om, at vi stiller krav til, at dem, der kan, skal bidrage til arbejdsfællesskabet. Med arbejdspligten sikrer vi en endnu tættere kobling mellem ret og pligt i ydelsessystemet for en gruppe af borgere, som i alt for mange tilfælde har gået hjemme og modtaget en offentlig ydelse uden at være en del af det arbejdende fællesskab.

Arbejdspligten skal bidrage til, at flere indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, vil blive en del af det danske arbejdsmarked i stedet for at være på langvarig offentlig forsørgelse.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Vores velfærdssamfund er bygget på, at alle, der kan, også skal bidrage, så vi kan skabe et sikkerhedsnet for dem, som reelt har brug det for. Det gælder både dem, som er født og opvokset i landet, og det gælder nytilkomne og herboende indvandrere. Det er også et vigtigt signal til børnene, at deres forældre går på arbejde og bidrager til samfundet. Det bedste for børnene er, at forældrene er i arbejde. Det næstbedste er, at forældrene gør nytte for ydelsen.

Indsatsen i arbejdspligten kan både være nytteindsats, men det kan også være andre beskæftigelsesrettede indsatser som fx virksomhedspraktik og job med løntilskud. Hvis borgeren har ordinære løntimer, vil det nedsætte det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også indgå i arbejdspligten.

Det er kommunens ansvar at sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.

Hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i ydelse.

Aftalen om en arbejdspligt blev indgået i november sidste år af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.