Rejsebillet overtager billetsalg fra Midttrafik app
Fra 31. marts 2025 ophører salget af Ungdomskort i Midttrafik app. Ungdomskort bliver den første billet, der flytter permanent fra Midttrafik app til Rejsebillet. I løbet af 2025 og 2026 vil Midttrafik løbende udfase billetprodukter på Midttrafik app og flytte kunderne over på Rejsebillet, der udbyder de samme billettyper. Undtaget er PendlerKlip og klippekort, der udgår helt.
Billetløsninger som Midttrafik app og Rejsekort som kort er på vej ud til fordel for landsdækkende produkter som Rejsebillet og Rejsekort som app, der er godt i gang med at indtage markedet.
Sammen med Rejseplanen smelter de to billetapps en dag sammen til den landsdækkende MaaS-app (Mobility as a Service), så kunderne har alle rejseinformationer samlet i én app, når de skal afsted med kollektiv trafik eller delemobilitet.
Køb dit næste Ungdomskort i Rejsebillet
Midttrafik anbefaler, at Ungdomskort-kunderne skifter over til Rejsebillet, når de skal købe deres næste Ungdomskort til januar 2025.
En vejledning på midttrafik.dk guider med 10 trin til et let skifte fra Ungdomskort i Midttrafik app til et Ungdomskort i Rejsebillet. Pris og betingelser er fuldstændig ens i de to apps.
Sidste chance for at købe et Ungdomskort i Midttrafik app er 31. marts 2025. Midttrafik håber dog, at de fleste kunder vil skifte over til Rejsebillet allerede nu.
Udfasning af billetter sker løbende i 2025 og 2026
Midttrafik app udbyder i dag mange forskellige slags billetter og dækker dermed behovet hos de faste kunder og de kunder, der ikke rejser så tit. Fra november 2024 har kunderne kunne købe stort set de samme billetter på den landsdækkende app Rejsebillet.
Klippekortet blev udfaset hos de andre trafikselskaber i forbindelse med takstreformen Takst Vest i 2018 til fordel for rejsekortet. Midttrafik valgte dengang at tilbyde et digital klippekort i Midttrafik app som alternativ.
I skiftet fra regional app til landsdækkende app bortfalder muligheden for at købe klippekort. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort som app, hvor de kan optjene mængderabat og rejse billigere uden for myldretiden.
Tidsplan for udfasning af billetter i Midttrafik app:
- Ungdomskort 31. marts 2025
- Pendlerkort 30. april eller 31. maj 2025
- Specialbilletter (fx dagsbilletter) den 31. august 2025
- PendlerKlip den 30. september 2025
- Klippekort den 30. september 2025
- Enkeltbilletter den 28. februar 2026
Midttrafik ønsker at gøre overgangen fra Midttrafik app til Rejsebillet så let som muligt for kunderne med informationskampagner og tilbud om vejledning af Midttrafik kundeservice.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Lokalruter oplever passagerstigning på 46 procent8.1.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober 2024 har det været gratis at hoppe på en lokalrute i Herning. Tilbuddet har især været populært i december, hvor passagertallet er steget med 46 procent i forhold til året før. Herning Kommune har indført tiltaget med gratis lokalruter som et pilotforsøg for at få flere borgere til at rejse med bus som et grønnere alternativ til bilen.
Cykler kører gratis med bus, lokaltog og letbane7.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 19. januar skal kunderne ikke længere købe en cykelbillet, når cyklen skal med i Midttrafiks busser, Midtjyske Jernbaner eller Letbanen. Der vil fortsat være begrænsninger i forhold til antal cykler i bus/letbane og busser, hvor cyklen ikke kan komme med på grund af bussens indretning.
Vil du have indflydelse på de kommende køreplaner?6.1.2025 11:39:37 CET | Pressemeddelelse
Fra 6.-19. januar 2025 kan du se og kommentere på udkast til nye køreplaner, som er gældende fra 29. juni 2025. Midttrafik har oprettet en informationsside på midttrafik.dk, hvor du hurtigt kan få et overblik over de køreplaner, der bliver ændret ved sommerens køreplanskift den 29. juni.
Det nye år starter med gratis buskørsel18.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2025 er det gratis at køre med alle lokalruter i Holstebro. Et to-årigt forsøg med gratis kørsel skal motivere flere til at vælge den kollektive trafik.
Hvad skal du betale for kollektiv trafik i 2025?19.11.2024 14:11:41 CET | Pressemeddelelse
Midttrafik har offentliggjort priserne for rejser med bus, tog og letbane i 2025. Rejser med enkeltbillet, rejsekort og pendlerkort stiger, mens en række særbilletter beholder nuværende pris. Natbusserne bliver billigere og cykelmedtagning bliver gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum