Midttrafik

Det nye år starter med gratis buskørsel

Del

Fra 1. januar 2025 er det gratis at køre med alle lokalruter i Holstebro. Et to-årigt forsøg med gratis kørsel skal motivere flere til at vælge den kollektive trafik.

I 2025 bliver det gratis at køre med lokalruter i Holstebro
I 2025 bliver det gratis at køre med lokalruter i Holstebro

Nyt år er lig med nye vaner. I hvert fald for de kunder, der rejser med lokalruterne i Holstebro.

Fra 1. januar 2025 træder et to-årigt pilotforsøg med gratis lokalbusser i kraft. Det betyder, at kunderne kan lade Rejsekort eller telefon blive i lommen, når de stiger på en af de fem lokalruter i Holstebro Kommune. Det gælder helt præcist ruterne 270, 283, 296, 297 og 298.

Lokalruterne 270 og 283 er allerede gratis at benytte nu, men fra årsskiftet vil alle lokalruter være gratis.

Rejsekortudstyret vil dog fortsat være tændt af hensyn til de kunder, der skal checke ud efter en kombinationsrejse med tog eller regionalbus.

Holstebro Kommune ønsker med forsøget at gøre det mere attraktivt for borgerne at vælge den kollektive trafik – både for at begrænse trængsel på vejene og ikke mindst klimaet.

Udover de fem lokalruter, 17 regionale ruter og togstrækningen Holstebro-Skjern kan borgerne rejse med flextrafik i Holstebro Kommune. Kommunen har 20 knudepunkter, som borgerne kan rejse til og fra med en flextur til nedsat pris. Flextur er kollektiv trafik på bestilling og et alternativ til bybusserne, der blev nedlagt i sommeren 2024. 

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Midttrafik

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Følg pressemeddelelser fra Midttrafik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Midttrafik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye