Forsøg med gratis lokalbusser i Holstebro
1.11.2024 13:45:49 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2025 er det gratis at køre med alle lokalruter i Holstebro. Tiltaget er et to-årigt forsøg, der skal gøre det mere attraktivt at rejse med kollektiv trafik fremfor med bil.

Holstebro Kommune ønsker at motivere flere borgere til at vælge den kollektive trafik. Derfor vil chaufførerne fra de tre lokalruter 296, 297 og 298 nøjes med at sige pænt god dag til kunderne fra den 1. januar 2025. Her stopper de nemlig med tjek af billetter, når et to-årigt forsøg med gratis kørsel starter op.
Lokalruterne 270 og 283 er allerede gratis at benytte nu. Fra årsskiftet vil alle lokalruter være gratis.
Midttrafiks bestyrelse har godkendt igangsætning af forsøget med gratis lokalruter i Holstebro på dagens bestyrelsesmøde den 1. november. Steen Vindum, der er bestyrelsesformand fortæller:
”Midttrafik er selvfølgelig åben over for tiltag, der kan styrke brugen af den kollektive trafik og mindske solokørsel med egen bil. Det er meget positivt, at Holstebro Kommune kigger på muligheder for at begrænse belastningen på både vejnet og klima. Vi håber, at forsøget vil få mange borgere til at afprøve den kollektive trafik som et alternativ til bilen. Og at de opdager, at der også er fordele ved at transportere sig med bus og tog, fx i form af afslapning og mulighed for at læse eller arbejde på turen”.
Lokalruterne i Herning har været gratis siden 1. oktober. Her har Herning Kommune igangsat et forsøg med gratis kørsel i 6 måneder. Det er endnu for tidligt at aflæse resultatet af forsøget på passagertallene.
Udover de fem lokalruter, 17 regionale ruter og togstrækningen Holstebro-Skjern kan borgerne rejse med flextrafik i Holstebro Kommune. Kommunen har 20 knudepunkter, som borgerne kan rejse til og fra med en flextur til nedsat pris. Flextur er kollektiv trafik på bestilling og et alternativ til bybusserne, der blev nedlagt i sommeren 2024.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Hop på bussen til Ildfest Regatta6.8.2026 10:26:16 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik har indsat særlige natbusafgange under Ildfest Regatta i Silkeborg den 13.-15. august. Da byen er afspærret flere steder, vil busserne køre andre veje. Se kort og køreplaner på midttrafik.dk
Kom godt fra studiestart med den rigtige billet5.8.2026 10:18:18 CEST | Pressemeddelelse
Med et Ungdomskort kan unge på en ungdomsuddannelse rejse både billigt og med mange fordele. Midttrafik opfordrer til, at de unge inden studiestart undersøger, hvordan de bedst og billigst kommer med den kollektive trafik.
Kom sikkert hjem fra Randers Festuge4.8.2026 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik har indsat gratis natbusser natten efter fredag og lørdag den 7. - 8. august og 14. - 15. august, når der bliver festet i Randers midtby. Kunderne kan vælge alle natbusser, der kører til og fra Randers Busterminal - både bybusser og regionale ruter
Kom nemt afsted på sommerudflugt til Djurs Sommerland3.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik tilbyder i samarbejde med Djurs Sommerland en kombibillet, der inkluderer en hel dag med bus, letbane og sjove forlystelser for kun 380 kroner. Rejseplanen viser, hvordan letbane og bus tager dig helt tæt på indgangen til Djurs Sommerland.
Midttrafik indsætter særlige busser til Smukfest31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kører der særlige Smuk-busser til og fra festivalen i Bøgeskoven. Kig forbi på Midttrafiks særlige Smukfest infoside og se, hvor nemt du kommer afsted med en af de mange busser. Som noget nyt er der indsat en lynbus med direkte kørsel fra Aarhus til Smukfest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum