Efter valgsejr til Trump: Danskerne investerer rekordstort beløb i fonde med nordamerikanske aktier
I november købte investorerne for netto 2,2 mia. kr. investeringsbeviser i fonde, der investerer i nordamerikanske aktier. Det er mere end en fordobling af den hidtidige rekord og svarer til 11 procent af formuen i de pågældende fonde ved månedens start.
Den 5. november vandt Donald Trump det amerikanske præsidentvalg, og meget tyder på, at de danske investorer har en stor tro på, at valgsejren vil være positiv for amerikanske aktier. I november købte investorerne således investeringsbeviser for netto 2,2 mia. kr. i danske fonde, der investerer i nordamerikanske aktier. Det er ikke bare en ny rekord, men mere end en fordobling af den hidtidige rekord fra juni 2020, hvor investorerne købte for netto 1,0 mia. kr. Sættes nettokøbet over for formuen i fondene, er det også tydeligt, at der er tale om et meget stort beløb. Ved begyndelsen af november var den samlede formue i fondene med nordamerikanske aktier på 20,9 mia. kr. Det betyder, at nettokøbet i november svarer til 11 procent af den samlede formue ved starten af måneden.
”Vi har aldrig set en så stor tilstrømning af nye investeringer i fonde med nordamerikanske aktier som i november. Det er vanskeligt ikke at pege på det amerikanske valg den 5. november som den helt store årsag, og det vidner om, at de danske investorer generelt har en stor tro på, at Donald Trumps valgsejr vil være positivt for de amerikanske aktier,” siger Kåre Valgreen, investeringschef i Finans Danmark.
Indtil videre har investorernes analyse af, at Donalds Trumps valgsejr vil være positiv for amerikanske aktier, været rigtig.
”Amerikanske aktier har klaret sig usædvanligt godt siden præsidentvalget, og danske investorer med amerikanske aktier har endda fået en ekstra bonus i form af den stigende dollarkurs, som gør afkastet i amerikanske aktier endnu større, når det omregnes til danske kroner. Det kan vi også se på de danske fonde med nordamerikanske aktier, der i gennemsnit leverede et afkast på mere end ni procent i november, ” siger Kåre Valgreen.
Brud med den generelle tendens
Efter årets første 11 måneder er det samlede nettokøb i danske fonde med nordamerikanske aktier i 2024 på 5,6 mia. kr. Dermed bryder 2024 med tendensen de seneste års, hvor danske investorer har placeret deres investeringer inden for den bredeste fondskategori, ”Aktier globale”, når de har investeret i fonde med udenlandske aktier, mens de generelt har solgt ud af de fonde, der investerer i mere specifikke geografiske områder.
”Tilstrømningen af investeringer i fonde med nordamerikanske aktier i 2024 bryder med de seneste års tendenser, mens nettokøbet i fonde, der investerer i europæiske aktier eller emerging markets aktier fortsat er tæt på nul. Det er med til at understrege, at investorerne generelt tror mere på USA end Europa,” siger Kåre Valgreen.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Flere huse skiftede ejer i løbet af årets tre første kvartaler18.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra januar til oktober i år har danskernes appetit på at købe hus har været større end samme periode året før. Samtidig har de også været villige til at betale mere for det nye hjem. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Danske realkreditobligationer anerkendt som sikkerhed af London Clearing House17.12.2024 12:25:53 CET | Pressemeddelelse
London Clearing House (LCH), en af verdens førende clearinghuse, har besluttet at acceptere danske realkreditobligationer som sikkerhedsgrundlag. LCH tilbyder clearing- og risikostyringstjenester for en bred vifte af finansielle instrumenter, hvilket bidrager til at øge den finansielle stabilitet.
Lav interesse for omlægninger efter udløb af opsigelsesfrist13.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De nyeste tal fra Finans Danmark viser, at få danske boligejere i november fik tilbud på omlægning af deres lån. Det kan hænge sammen med, at fristen for opsigelse af lån til udgangen af året udløb ved udgangen af oktober. I oktober så vi nemlig en forholdsvis stor interesse for omlægninger. Renteudviklingen bliver afgørende for, om det bliver attraktivt for flere boligejere at lægge deres lån om frem mod næste opsigelsesfrist.
Færre og dyrere lejligheder til salg10.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske ejerlejlighedskøbere havde færre og dyrere valgmuligheder ved udgangen af november måned i år sammenlignet med samme måned sidste år. Det gælder især Danmarks største ejerlejlighedsmarkeder: København og Frederiksberg. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Overholdelse af nye EU-krav om energieffektivitet kræver tempo på energiforbedringerne af danske huse10.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis vi som samfund skal i mål med den bæredygtig omstilling og frigørelse fra russisk olie og gas, skal energiforbruget i danske boliger reduceres, og den energi, der bruges i boligerne, skal produceres bæredygtigt. Det er vi godt i gang med. Vedtagelsen af nye EU-regler for bygningernes energieffektivitet, det såkaldte bygningsdirektiv, sætter endnu mere fokus på den vigtige samfundsdagsorden. En ny analyse fra Finans Danmark viser, at de danske huse kan overholde direktivets krav i 2030, hvis udfasning af olie- og gasfyr samt udrulning af fjernvarme og installation af varmepumper i de kommende år bliver gennemført i et tilstrækkeligt hurtigt tempo. Men der skal meget mere til, hvis de danske boliger skal nå bygningsdirektivets langsigtede mål og blive nulemissionsbygninger om 26 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum